I august 2004 blev jeg ansat på Økonomisk Institut som lektor i international økonomi. Jeg har ikke en lang historie her på instituttet, for jeg er ikke polit. Jeg er derimod matematik-økonom og ph.d. i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet. Så i lyset af at formentlig de færreste polit-studerende kender mig, vil jeg fortælle lidt om hvem jeg er, og hvad jeg går og laver.

Under mine ph.d.-studier i Århus i slutningen af 1990’erne beskæftigede jeg mig med arbejdsmarkedskonsekvenserne af globalisering og øget international økonomisk integration. Det er et emne, som stadig er interessant og aktuelt, og som jeg faktisk har jeg genoptaget interessen for efter et sidespring på fem år. Men det vender jeg tilbage til lidt senere. Det var en stor fornøjelse at bruge tre års ph.d.-studier til nogenlunde uforstyrret at dykke ned i et ganske specialiseret emne. Jeg anlagde oven i købet en rent teoretisk tilgang til mit emne – de eneste tal i min ph.d.-afhandling er sidetallene. Men det betød også, at jeg havde lyst til at brede min horisont lidt ud, da jeg stod med eksamensbeviset i hånden. Jeg søgte derfor en stilling som fuldmægtig i Det Økonomiske Råds Sekretariat. Med henvisning til at jeg i min kandidatuddannelse havde haft et kursus i anvendt mikroøkonometri, lykkedes det mig til jobsamtalen at overbevise cheferne om, at jeg skam var meget interesseret i, hvad der foregår i den virkelige verden. De tog mig på ordet og lod mig i de følgende fem år arbejde med registerdata og anvendt mikroøkonometri.

Min første arbejdsopgave i DØRS lød: Forbered og skriv et kapitel til vismandsrapporten om sundhedssektoren i Danmark. Tak for kaffe. Jeg skal love for, at jeg skulle få min horisont bredt ud. Men faktisk var det her, jeg første gang fik øjnene op for, hvor gode muligheder vi har i Danmark for at lave spændende og interessante analyser ved hjælp af registerdata.

I Danmarks Statistik kan man som forsker få adgang til en masse registeroplysninger om repræsentative udsnit af befolkningen. Der er næsten ingen grænser for hvilke oplysninger man kan få. I kapitlet om sundhedssektoren ville mine kollegaer og jeg gerne analysere, hvad der har betydning for middellevetiden (i Danmark sakker vi noget efter de andre skandinaviske lande mht. middellevetid). Vi ønskede også at undersøge, hvad brugerbetaling i sundhedssektoren vil betyde for efficiens og indkomstfordeling. Derfor fik vi oplysninger om lægebesøg og hospitalsindlæggelser med tilhørende diagnoser for individerne i stikprøven samt dødsårsager for de afdøde individer i stikprøven. Hermed var det bl.a. muligt at danne et temmelig præcist billede af hver enkelt individs forbrug af sundhedsydelser.

Jeg mindes ganske klart, hvordan mit første udkast til sundhedskapitlet blev modtaget af vismændene. Jeg havde lavet en beregning af, hvordan Gini-koefficenten vil ændres, hvis man indfører en forholdsvis beskeden brugerbetaling på lægebesøg og hospitalsindlæggelser. Desuden havde jeg også dekomponeret denne ændring, og måske blev det en kende teknisk. I hvert fald stod der med store blokbogstaver FLUEKNEPPERI diagonalt hen over første side i udkastet, da jeg fik det tilbage fra den daværende overvismand (en ellers venlig og sindig nordjyde, så han må jo have ment det). Vismandsrapporter skal altså åbenbart skrives så almindelige mennesker kan forstå dem. Jeg fik rettet lidt i det, og afslutningen på sundhedskapitlet blev at ingen læste det. Kapitlet blev publiceret i forårsrapporten fra 2000, hvor al opmærksomhed rettede sig mod et andet kapitel, der handlede om, at der kun er små og usikre økonomiske fordele og ulemper ved medlemskab af ØMU’en. Vel nok det til dato mest omtalte kapitel fra vismændene.

Jeg havde dog fået blod på tanden til den næste opgave, der lød på analyser af situationen på boligmarkedet i Danmark. Igen måske umiddelbart ikke lige drømmeemnet, men alligevel skulle det vise sig at blive særdeles interessant. De fleste der har prøvet at skaffe sig en leje- eller andelsbolig i København ved, at de sædvanlige markedskræfter er sat ud af spil. Der er huslejeregulering, så lejen ligger under markedslejen, og konsekvensen er ventelister mv. (nogen mener, at det er bevis på, at vi har boligmangel i Danmark – dette på trods af at vi har de fleste kvadratmeter per indbygger i verden). Huslejereguleringen forsvares indædt af f.eks. Lejernes LO og Boligselskabernes Landsforening. Det kan man ikke fortænke dem i, de skal jo forsvare medlemmernes interesser. Men et af deres stærkeste argumenter, nemlig at huslejeregulering skaber mere lighed, skulle det vise sig at vi kunne gennemhulle ved hjælp af registerdata.

I registrene er der sammen med oplysninger om den faktisk betalte husleje også information om boligernes fysiske karakteristika, sådan at man vha. Told og Skats ejendomsvurderingsmodel kan vurdere hver enkelt lejebolig, som var det en ejerbolig. Dermed har man noget der ligner en markedspris, og så er der ikke langt til en markedsleje, hvis man gør sig passende antagelser om rente, afskrivning mv. Forskellen mellem markedslejen og den faktiske leje er så en reguleringsgevinst, og denne gevinst er ifølge boligorganisationerne størst for beboere med lav indkomst. I realiteten forholder det sig omvendt, viste det sig. Jo højere indkomst des højere reguleringsgevinst. Ovenikøbet kunne vi vise, at huslejeregulering har forvridende effekter på mobiliteten på både bolig- og arbejdsmarkedet. Det var resultater, der også havde interesse uden for landets grænser, idet lignende datasæt ikke eksisterer i andre lande.

Den sidste opgave, jeg havde i DØRS, var analyser til et kapitel om udflytning af arbejdspladser – et emne der minder mere om, hvad jeg beskæftigede mig med under ph.d.-studierne. Også her var vi i stand til at stille spørgsmålstegn ved en etableret ”sandhed” vha. registerdata. Medierne har efterhånden skabt et billede af, at outsourcing har meget dramatiske effekter på det danske arbejdsmarked, og politikerne har det med at reagere på dramatiske overskrifter. Nogen husker måske den seneste valgkamp, hvor Anders Fogh og Mogens Lykketoft kappedes om, hvem der først kunne komme til Nordjylland for at trykke de fyringstruede slagteriarbejdere i hånden. Det gav lidt færre overskrifter, da der to måneder senere blev offentliggjort faldende ledighedstal for Nordjylland. At outsourcing kun har begrænsede effekter på sandsynligheden for at miste sit job, fik vi formidlet ud fra analyser af, hvordan en branches outsourcingniveau påvirker transitionerne mellem og ud af jobs i den danske fremstillingssektor.

Jeg er tilbage på universitetet nu, og jeg beskæftiger mig især med international økonomi og arbejdsmarkedsøkonomi, så man kan sige at ringen er sluttet. Dog er der den ekstra dimension, at jeg fremover har tænkt mig at supplere teori med empiri – det gør faktisk det hele langt mere interessant.

Læs resten af Politen marts 2006 her.

13. december - Empiriker ved et tilfælde. Institutstafet: Jakob Roland Munch

Kommentarer (0)