Hvilke konkrete problemstillinger tages op i faget? Giv gerne et eksempel.
Det mest konkrete spørgsmål regnskabsanalytikeren stiller er: "Hvordan har virksomheden klaret sig historisk, set ud fra den eksterne årsrapport som virksomheder udarbejder til aktionærer, banker, kreditinstitutter, leverandører mv.?" Det betyder, at faget vil munde ud i øvelser, hvor de studerende skal udarbejde nøgletal (overskudsgrader, egenkapitalforrentninger mv.) på basis af virksomheders årsrapporter.

Inden ovenstående skal de studerende vurdere, hvilke økonomiske begivenheder, som skal/bør indregnes som aktiver, passiver, indtægter og omkostninger. Skal en ny direktørs ansættelse foranledige indregning af et aktiv? Skal afviklingen af en reklamekampagne betragtes som en omkostning på nuværende tidspunkt, selvom den er sat i verden for at skabe fremtidige indtægter? Hvorfor er balancen vigtigere end resultatopgørelsen i dansk og international regulering, når mange ser på overskuddet fra resultatopgørelsen i forbindelse med vurdering af virksomheden? Disse spørgsmål og mange andre vil blive belyst.

Faget har et teoretisk udgangspunkt, idet to forskellige regnskabsteorier vil blive gennemgået. Disse har praktisk relevans da et nyt EU direktiv bygger på den ene teori mens den danske årsregnskabslov bygger på den anden. Teorierne vil blive gjort konkrete gennem øvelser som fokuserer på enkelte problemstillinger samt virksomhedsspecifikke cases.

Fokus vil stort set udelukkende være på den finansielle del af årsrapporten, da denne del er vanskeligst at analysere.

I hvilke jobsituationer er dette fag relevant?
Studerende, som søger ansættelse som aktieanalytikere og kreditrådgivere, vil finde faget meget relevant. Alle som senere søger ansættelse i private virksomheder vil finde det belejligt at kunne læse virksomhedens årsrapport eller tilsvarende årsrapporter fra leverandører, kunder, datterselskaber mv. Faget er også relevant for studerende, der ønsker ansættelse offentligt, da disse jobs indeholder tilsvarende opgaver.

Hvilke fag er det en god idé at have fulgt før jeg følger dette fag?
Erhvervsøkonomi er et godt udgangspunkt for at tage kurset. Det giver en grundforståelse for forskellen mellem produktions-, handels- og servicevirksomheder. Der er en del lovbestemmelser som regulerer tilblivelsen af årsrapporten. De relevante dele gennemgår vi i faget, så juridisk metode er ikke en forudsætning.

Giver dette fag kompetencemæssige fordele til at tage andre fag?
Det oplagte fag at nævne her er faget: ’Regnskabsanalyse og aktievurdering’. Aktieanalyse og -vurdering beskæftiger sig med regnskabets brug i forbindelse med værdiansættelse af virksomheders egenkapital. Årsregnskab og Regnskabsanalyse giver et godt fundament for en senere forståelse for værdiansættelsen af virksomheder.

Hvis jeg kan lide dette fag er der så andre fag der vil passe godt til dette?
Økonomistyring er et supplerende fag. Økonomistyring bygger på samme metodik/bogføring, men retter sig mod interne styringsmæssige opgaver. Ekstern rapportering, som er Årsregnskab og regnskabsanalyses fokus, er alene rettet mod årsrapporten og dens brug set fra en udefra ekstern brugers synsvinkel.

Generelt er strategifag også supplerende, da tolkningen af nøgletal (overskud, egenkapitalforrentning mv.) ikke giver mening med mindre man kan sætte det i en økonomisk kontekst. Forståelsen for nøgletallene vil derfor være større, hvis man på et tidspunkt også følger et strategifag.

Denne gennemgang er kun skrevet for at lette de studerendes valg af fag. Der vil kunne forekomme afvigelser herfra når faget er færdigudviklet.

Årsregnskab og regnskabsanalyse kan følges på både bachelor- og kandidatdelen. Kursusbeskrivelsen kan findes her.

Hvis man har konstruktive erfaringer med faget må de gerne deles i kommentarsporet.

5 skarpe om Årsregnskab og regnskabsanalyse

Kommentarer (0)