Ovennævnte overskrift er endnu et godt julebudskab om vores mange medborgere, som i en intens integrationsdebat til tider bliver beskyldt for ikke at ville integrere sig eller ikke har et ønske om at være en del af vores fællesskab. Ikke mindst pressen lægger til tider brænde på bålet om, at personer af ikke-vestlig oprindelse slet ikke ønsker at være danske, enten ved at give spalteplads til sådanne ytringer eller ved selv at ytre dette.

En forsker hævdede fx i Information den 15. oktober 2016, at ”De unge anden- og tredjegenerationsindvandrere er ikke interesseret i at blive danskere. De har allerede valgt en anden vej” og ”de er i gang med at oprette deres eget parallelsamfund”. Tilsvarende stod der i Berlingske Tidende den 4. november 2016: ”Føler du dig som dansker? – hver femte nydansker gør”. I overskriften ligger der et budskab til læserne, som må antages at være personer af dansk oprindelse, og som sikkert føler sig som danskere. Der ligger et budskab om, at det er en for lille andel af de ikke-vestlige personer, som føler sig som danskere. Der er tilsyneladende en – lidt mistænkelig - stor forskel mellem, hvad personer af dansk oprindelse føler sig som, og hvad ikke-vestlige personer (nydanskere) føler sig som. Men er det nu også hele sandheden, ikke mindst når man tager med, hvem som er interviewet i den pågældende Medborgerskabsundersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2016. Dertil kommer, at man selvfølgelig også kan diskutere, hvad man i et frit land må føle sig som.

Det er siden fortsat med tilsvarende meldinger i pressen. Senest i Jyllands-Posten d. 22. december 2018, hvor bl.a. følgende fremgår af avisens leder: ”Man kan kun opfordre de nye generationer af indvandrere til at melde sig fuldtonet ind i samfundet”, og at de skal ”melde sig ind og tage imod alle de fremstrakte hænder. Alt for mange indvandrere siger stadig nej til Danmark”. Avisens leder henviser i øvrigt til analysen: ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund”, som er blevet kritiseret af mange eksperter. Jeg har i anden blog kommenteret på Berlingske Tidendens første artikel fra 16. december 2018 om netop denne analyse, hvor Berlingske Tidende efter min opfattelse havde sat kikkerten for det blinde øje. Siden har selv Berlingske Tidende trukket i land, hvorfor det kan virke lidt bemærkelsesværdigt, at Jyllands-Postens leder efterfølgende fortsat henviser til analysens konklusioner uden at skelne til de mange forbehold og kritikken.

Figur 1 Andelen af personer af ikke-vestlig oprindelse som føler sig som danskere med eller uden indvandrerbaggrund

Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet, medborgerskabsundersøgelsen.

Som det fremgår af figur 1, så føler langt de fleste efterkommere (ca. 83 pct.) og indvandrere (ca. 66 pct.) sig som dansker med eller uden indvandrerbaggrund. Det står i kontrast til budskabet i fx Berlingske Tidendes artikel fra 2016, om at ”kun hver femte nydansker føler sig som dansker”. Forskellen ligger i, om man tager ”dansker med indvandrerbaggrund” med eller ej. Ca. 21 pct. af de ikke-vestlige indvandrere følte sig som danskere, mens ca. 66 pct. af dem følte sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Og det er rimeligt at tage udgangspunkt i den sidste tilgang – det vil sige inkl. ”danskere med indvandrerbaggrund” af to grunde.

Den første grund er, at der blandt indvandrerne også er personer, som måske blot har været i Danmark i 3-5 år, hvorfor det er ganske naturligt, at de først og fremmest i Danmark føler sig som indvandrere. Det er de jo også for os andre – om end ikke andet statistisk set.

Den anden grund til at tage udgangspunkt i at lægge ”danskere med indvandrerbaggrund” til er, at man i undersøgelsen først og fremmest har spurgt indvandrere, idet over tre-fjerdedele af de interviewede er indvandrere. Og på trods at dette, så er det kun ca. 18 pct. af indvandrerne, som i 2016 føler sig som ”indvandrere”.

Der er i øvrigt tale om en stigning fra 2006 til 2016 i antallet af indvandrere, som føler sig som danskere med eller uden indvandrerbaggrund. I 2006 var de ca. 50 pct., som følte sig som dansker med eller uden indvandrerbaggrund, hvor andelen i 2016 var oppe på 66 pct. Så det går uanset fremad med at føle sig som danskere, selvom det selvfølgelig er helt ok for en indvandrer at føle sig som indvandrer. Ligesom nogen af dem også føler sig som fx globetrottere, muslimer, osv.

I 2011 betragtede ca. 71 pct. af de ikke-vestlige efterkommere sig som dansk eller dansk med indvandrerbaggrund, og andelen er siden 2011 steget med ca. 12 procentpoint til ca. 83 pct. i 2016. Så når forskeren, som blev citeret i Information i 2016, påstod, at ”De unge anden- og tredjegenerationsindvandrere er ikke interesseret i at blive danskere. De har allerede valgt en anden vej”, så er det statistisk set svært at genkende. Flere og flere af efterkommerne føler sig netop som danskere (med eller uden indvandrerbaggrund). ”Tredjegenerationsindvandrere” som svarer til efterkommernes børn er primært under 20 år, jf. også min tidligere blog i december måned, hvorfor det måske er lidt tidligt at tale om, hvorvidt de ønsker at være danske eller ej. Det virker nogle gange som om, at nogle forskere/eksperter glemmer, at et feltstudie på ingen måde kan omsættes til nogen som helst form for repræsentativ statistisk generalisering.

De forskellige medborgerskabsundersøgelser viser også, at det ikke kun er de ikke-vestlige efterkommere, som får flere og flere venner af dansk oprindelse som årene går, men at det også gælder de ikke-vestlige indvandrere. For tæt ved ca. 90 pct. af efterkommerne er der tale om, at mindst halvdelen af deres venner er danske i 2017, hvor der er tale om ca. 80 pct. for indvandrernes vedkommende. I 2006 var der tale om under 70 pct. for begge gruppers vedkommende.

Så en meget stor del af de nye generationer af indvandrere har for lang tid siden allerede meldt sig fuldtonet ind i samfundet – det er tilsyneladende bare ikke lige gået op for Jyllands-Posten.

Alt i alt et godt julebudskab og med ønske om et godt nytår, vil jeg også ønske, at ikke mindst pressen bliver bedre til at læse statistikker og analyser i 2019 og årene som følger. God jul og godt nytår.

Årets julehistorie er et julebudskab fra Hjarn!

Kommentarer (0)