På en ellers almindelig grå torsdag eftermiddag befinder jeg mig udenfor Danmarks Nationalbank. Det er med lige dele spænding og ærefrygt, at jeg ser frem til en aften i selskab med økonomer i nystrøgne blå skjorter, der har styr på alle verdens valutakurser og inflationsforventninger. Nervøsiteten stiger mens jeg febrilsk forsørger at finde indgangen til det for polit’ers forjættede land. Efter en kort, men intens søgen lykkedes det dog at finde den. På den anden side af døren venter et slusesystem, der vil gøre selv den mest nidkære lufthavnsvagt misundelig. Det er trods alt Nationalbanken. Heldigvis får mine medstuderende, som jeg er herinde med, og jeg ubesværet udleveret vores gæstekort.

I receptionen slutter vi os til en stadig voksende flok af forventningsfylde økonomistuderende fra hele kongeriget. Alle står og småsnakker og venter på, at programmet kan gå i gang. Pludselig kaldes alle til opmærksomhed. Vi bliver bedt om at bevæge sig mod bankens mødesal. I flok føres vi opad diskrete trapper, ned ad gange med panelgulve og forbi dansk møbelkunst i verdensklasse mod salen. Arne Jacobsens præg på bygningen er ikke til at tage fejl af. I mødesalen venter der et bord fyldt med forfriskninger, samt Nationalbankens HR-chef Rikke Skovlund, der byder velkommen.

Efter velkomsten træder nationalbankdirektøren Lars Rohde op på talerstolen for at fortælle om den aktuelle økonomiske situation. Uden at gå for meget i detaljen oplyste han, at den stadig ikke er alt for god, og at renten ikke kan blive meget lavere, hvorpå han afløses af to af bankens unge medarbejdere, der fortæller om deres arbejde. Den ene havde bl.a. haft et spændende ophold i IMF, mens den anden kunne fortælle om opgaven med at stressteste landets banker. I Nationalbanken bliver der lavet en del andet end blot at følge ECB’s kurs med omtrent to sekunders forsinkelse og udregne vekselkurser.

Det næste punkt på programmet var workshops om emner med relevans for Nationalbanken. Vi var tilmeldt “En nation af skyldnere?: Husholdningernes gæld i et internationalt perspektiv” og blev sat til at analysere en masse figurer, der alle viste, at vi låner flere og flere penge. Især de ellers udskældte F-1 lån var yderst populære. Nogle benyttede lejligheden til at excellere i deres omfattende viden alt fra 90’ernes reformpakker til de sidste 30 års empiriske data på området.

Workshopsne sluttede med for nogens vedkommende yderst kompetente præsentationer, mens vi førsteårsstuderende var enormt imponerede af alle disse for os nye fagudtryk, der fløj gennem luften.

Aftenen blev afrundet i Nationalbankens kantine med lækker mad og en fantastisk udsigt over Slotsholmen. I forbindelse med maden var der rig mulighed for networkning med bankens medarbejdere.

Dette var en skøn afslutning på en dejlig aften i Danmarks pengepolitiske epicenter.

En aften i Nationalbanken

Kommentarer (0)