I de seneste knap 20 år har væksten i den danske produktivitet været lav. Den lave produktivitetsvækst er en del af et europæisk efterslæb i forhold til USA, men produktivitetsefterslæbet har gennem de sidste to årtier været mere udtalt i Danmark end fx i Sverige, Tyskland og Holland.

Regeringen har blandt andet derfor indført en målsætning om at øge væksten i den private sektor (opgjort ved det strukturelle BNP) med 20 mia. kr. frem mod 2020 gennem initiativer, der forbedrer rammevilkårene for erhvervslivet.

Vækstmålsætningen har skabt et øget fokus på at føre sund strukturpolitik. Målsætningen supplerer altså den økonomiske politik med et nyt fokus på reguleringen af erhvervslivet – og på regulering, der pålægger erhvervslivet unødige omkostninger, eller som begrænser konkurrencen mellem virksomhederne, og dermed mindsker virksomhedernes tilskyndelse til innovation mv.

Målsætningen indebærer også et behov for udvikling af nye metoder, der kan anvendes til at kvantificere initiativers virkning på det strukturelle BNP med henblik på, at der kan foretages en løbende vurdering af, om målsætningen bliver opfyldt.

Metodeudviklingen er forankret i Finansministeriets Center for Vækst og Konkurrence, som arbejder bredt med implementeringen og indfrielsen af regeringens vækstmålsætning. Der er fortsat et stort arbejde forbundet med at drive vækstdagsordenen og videreudvikle og udvide de regneprincipper, der er blevet etableret. Arbejdet med metodeudviklingen omfatter både mikro- eller industriøkonomiske vinkler (hvordan virker et initiativ i en given sektor?) og makroøkonomiske vinkler (hvordan påvirker initiativet fordelingen af ressourcer mellem sektorer og det strukturelle BNP?).

Mikro- og industriøkonomiske perspektiver

Offentlig regulering af erhvervslivet er ofte indført af hensyn til forbrugerbeskyttelse eller af hensyn til sikkerhed og miljø mv. Regulering, der sigter mod at prissætte eksternaliteter, reducere adgangsbarrierer til et marked, begrænse omfanget af asymmetrisk information eller andre former for markedsfejl, er som bekendt omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk velbegrundet. Det skyldes, at sådan regulering bidrager til, at samfundets ressourcer i højere grad anvendes der, hvor de er samfundsøkonomisk mest effektive.

Omvendt kan regulering også bidrage negativt til samfundets effektive brug af ressourcer og væksten i BNP og produktivitet. Det gælder regulering, der netop ikke sigter mod at rette en markedsfejl. Det kan også gælde regulering, der er rigid og ikke giver mulighed for, at virksomhederne kan anvende den nyeste teknologi.

Det understøttes også af en række studier, der peger på, at en ændring i reguleringen, der sikrer en mere omkostningseffektiv opfyldelse af reguleringens formål og styrker konkurrencen, bidrager positivt til innovation og produktivitet. Det gælder både blandt nye virksomheder på markedet og blandt de eksisterende. En række studier peger også på, at det særligt er en styrket konkurrence, der har potentiale til at styrke det samfundsøkonomiske afkast.

Evalueringen af, hvordan enkelte initiativer påvirker væksten eller samfundsøkonomien tager afsæt i anvendt mikro- og industriøkonomisk teori. Det vil sige, at evalueringen tager afsæt i, hvordan et givet initiativ fx påvirker incitamenterne til at træde ind på et marked, eller hvordan initiativet i sidste ende vil belaste husholdninger og erhverv.

Der er ofte meget få empiriske holdepunkter for at vurdere, hvor meget et konkret initiativ vil bidrage til at styrke konkurrence og produktivitet og reducere priser og omkostninger. Derfor er der også et stort behov for gode analyser og nye metoder, der kan hjælpe evalueringen på vej.

Det arbejde tager blandt andet afsæt i mikrodata på virksomhedsniveau fra både Danmark og udlandet for at sandsynliggøre potentialerne forbundet med en given ændring af reguleringen. Det kan både være i form af simple sammenligninger af fx profitmarginer og produktivitet eller i enkelte tilfælde i form af mere sofistikerede estimationer.

Makroøkonomiske perspektiver

Ændringer i den offentlige regulering vil ofte være målrettet mod at styrke produktiviteten i en bestemt branche. Men højere produktivitet og lavere omkostninger og priser i én branche vil have en afsmittende effekt på produktionen i resten af økonomien. Det skyldes, at brancherne anvender hinandens varer og tjenester som input i produktionen, samt at ændret produktivitet i en branche vil have betydning for allokeringen af arbejdskraft på tværs af brancher.

Det kan være svært på forhånd at afgøre, hvor meget ressourcerne vil reallokeres, når produktiviteten øges (og priserne falder) i en bestemt branche. Det vil blandt andet afhænge af, hvor prisfølsom efterspørgslen efter den pågældende branches produkter er. Som regel vil en styrket produktivitet i en given branche indebære, at branchen frigiver arbejdskraft til andre brancher. Men hvis efterspørgslen efter branchens varer og tjenester er meget prisfølsom, vil branchen kunne ende med at tiltrække ressourcer.

Udviklet ny ligevægtsmodel – REFORM-modellen

DREAM-gruppen har i samarbejde med Finansministeriet udviklet en generel ligevægtsmodel, REFORM-modellen. Modellen er en relativt simpel statisk model, der beskriver strukturvirkninger på dansk økonomi. Ligevægtsrelationerne i modellen repræsenterer en langsigtet ligevægt i en model med forbrugere, der vælger forbrugsmønstre optimalt over tid. Virksomhederne opererer på et marked karakteriseret ved Dixit-Stiglitz monopolistisk konkurrence. Forbrug og investeringer afspejler under den begrænsning optimal adfærd hos forbrugere og virksomheder.

REFORM-modellen adskiller sig fra fx DREAM-modellen, som er udviklet til at beskrive finanspolitisk holdbarhed og intergenerationel fordeling, og som derfor har fokus på befolkningsudviklingen. REFORM-modellen er derimod udviklet til at beskrive makroøkonomiske virkninger af sektorforskydninger og sektorspecifikke ændringer i fx produktivitet og mark up’er, der følger af initiativer, der styrker konkurrencen og andre ændringer af reguleringen af erhvervslivet mv. Modellen har derfor fokus på langsigtede skift mellem brancher snarere end tidsaspekter på kortere sigt og udvikling i befolkningsgrundlag mv.

Modellen rummer i den nuværende version 73 forskellige brancher, der muliggør, at evalueringer af konkrete initiativer i meget vidt omfang kan målrettes de konkrete brancher, der berøres.

Finansministeriet og DREAM-gruppen arbejder desuden løbende med at videreudvikle modellen. Det kan blandt andet vedrøre en bedre modellering af konkurrence, estimationer af substitutionselasticiteter og andre parametre mv.

Metoderne er i øvrigt beskrevet i flere detaljer i Teknisk Baggrundsrapport til Aftaler om Vækstpakke 2014, der er tilgængelig på www.fm.dk, og REFORM-modellen er nærmere beskrevet i et arbejdspapir, der er tilgængeligt på DREAM-gruppens hjemmeside

Eksempler på initiativer fra Vækstpakke 2014

I forbindelse med Vækstpakke 2014, har vi i Center for vækst og konkurrence fx arbejdet med spørgsmålet om den samfundsøkonomiske betydning af offentlig sagsbehandling. På en række områder kræves der en offentlig godkendelse før en virksomhed kan påbegynde en produktion. Den offentlige sagsbehandling kan i den forbindelse påføre virksomhederne en række forskellige direkte eller indirekte meromkostninger. Ud over de administrative byrder forbundet hermed kan sagsprocesser være gebyrbelagt for at dække de offentlige omkostninger ved sagsbehandlingen.

Den strukturelle effekt af selve sagsbehandlingstiden – ud over de administrative byrder og eventuelle gebyrer – udgøres primært af, at virksomhedernes kapitalomkostninger forøges. Det skyldes, at sagsbehandlingstiden påfører virksomhederne indirekte (eller alternativ) omkostninger i form af et lavere afkast på dele af deres kapitalapparat. Det skyldes, at kapitalapparatet kan stå ubenyttet hen i sagsbehandlingstiden. Kortere sagsbehandlingstider og lavere kapitalomkostninger øger dermed afkastet ved at investere i kapital.

Et andet eksempel fra Vækstpakke 2014 er forslaget om en afskaffelse af særlige danske standarder på el-området. De danske regler for elinstallationer og elforsyningsanlæg er baseret på internationale standarder, og er desuden tilføjet visse danske særkrav. Imidlertid er reglerne i mange tilfælde ikke blevet opdateret med nyeste og gældende revisioner af de internationale standarder. Det betyder, at visse danske særkrav er blevet overflødige som følge af de nyeste internationale standarder, og kan ikke længere henføres til særlige danske forhold. De særlige danske standarder øger omkostningerne ved at træde ind på det danske marked og begrænser dermed konkurrencen i branchen.

Arbejdet med vækst og produktivitet i Finansministeriet

Faktaboks

Kommentarer (0)