Åbn så det indre marked!

ERHVERVSREDAKTØR
af Linda overgaard

For cirka 25 år siden blev EUs indre marked solgt som en slags Atlantis, hvor græsset var så grønt, at virksomhedsledere forestillede sig D-mark, franc og lire i tykke kaskader ved udsigten til at kunne sælge løs på tværs af grænser uden toldmure.

For mange var EF-pakken og det indre marked, som var temaet for den vejledende folkeafstemning i 1986, dog temmelig diffust. Eksempelvis for de vælgere, jeg selv som reporter på TV-avisen interviewede.

Selv om vi fremviste en papmaché-model af EF-pakken, var der ikke mange, som overhovedet havde en fornemmelse af, hvad den gik ud på.

ALLIGEVEL STEMTE 56,2 procent af danskerne ja til EF-pakken, men virkeligheden efter afstemningen levede ikke helt op til valgplakaternes løfter, og den dag i dag er der stadig en lang række barrierer for at handle på tværs af landegrænserne.

Som nu for eksempel den danske virksomhed, der sælger snackprodukter i løs vægt. Virksomheden fik besked på, at der skulle være mærkning med information om produktet uden på plasticposerne til de løse snacks.

Et andet EU-land klagede og prøvede at blokere for det danske firmas salg. Ganske vist slap virksomheden for kravet med hjælp fra »Indre Markeds Center« under Erhvervsstyrelsen, men sagen kostede energi og ressourcer, som kunne have været brugt til noget langt bedre.

Heldigvis presser de danske erhvervsorganisationer nu på for at få markedet til at blive mere effektivt, mens Danmark i det her halvår har formandskabet i EU.

Især er der fokus på at få det digitale indre marked op i omdrejninger, så e-handel over grænserne kan flyde lettere i kraft af fælles rammer fra land til land.

FORHÅBENTLIG LYKKES DET at få effektiviseret det indre marked, da der er et kæmpepotentiale i at skærpe den internationale arbejdsdeling og undgå, at hvert land beskytter sine egne virksomheder og fifler med spillereglerne for at dyrke protektionismen.

Det indre marked er nemlig en succes.

Det er foreløbig lykkedes at skabe verdens største og mest købestærke marked med næsten 500 millioner forbrugere. Et marked, der har øget EUs bruttonationalprodukt med 2,15 procent og har skabt 2,75 millioner ekstra job.

Særligt i krisetider er der grund til at gå efter en større gevinst fra det indre marked, og her er noget, EU-landene selv kan gøre for at hamle op med de fremstormende vækstlande på andre kontinenter.

- Linda Overgaard
Berlingske Business

Privat ældrepleje er fremtiden
NEWBIZ. Flere og flere ældre og deres pårø-rende er nu parate til at betale for ekstra, privat hjemmehjælp. Det får flere store spillere til at gå ind på det nye marked,og en af dem er den amerikanske franchisekæde Home Instead. Dette foretagende har et koncept, så hjemmehjælperne ofte selv er oppe i årene, og de hjælper også kunderne med andet, end de offentlige hjemmehjælpere har tid til, for eksempel ledsagelse til familiefester. De private hjælpere bliver også matchet med ældre, de har interesser til fælles med – eksempelvis klaverspil. Spændende nye forretningsmuligheder med store perspektiver – noget af det vi skriver om i den nye »New Business« serie i Berlingske Business for tiden.

Mærsk Line skruer op
STRATEGISKIFT. Den nye topchef i Maersk Line, Søren Skou, har travlt her i de første uger på den nye post. Han har lagt kursen helt om og forsøger at melde Maersk Line ud af den priskrig, som containerrederiet har deltaget i. Med et slag forsøger Maersk Line at fordoble fragtraterne, og det vakte jubel på aktiemarkedet – stærkt forståeligt, nu venter omverdenen så spændt på, om det lykkes at holde priserne højt i det yderst konkurrenceprægede marked.

Coop støtter afrikanske varer
UDVIKLINGSBUSINESS. Under navnet Savannah lancerer Coop og FDB nu en ny serie produkter fra Afrika og går dermed ind i grænselandet mellem business og velgørenhed. Ved at synliggøre varer som minimajs fra Kenya, lyst oksekød fra Namibia og soltørret minikarpe fra Victoriasøen vil Coop bidrage til udvikling af det afrikanske kontinent. FDB opretter også en Afrikapulje og donerer ti mio. kr. over tre år til udvikling af små producenter i Afrika. Initiativet repræsenterer en tendens, hvor detailhandelen opfører sig mere socialt ansvarligt.

Nordea vokser under pres
BANKBUSINESS. Storbanken Nordea vokser hurtigere end konkurrenterne og har skaffet sig fem procent større indtægter i 2011. Men banken er også presset af den sløve udvikling i dansk økonomi, som giver f lere tab og lidt lavere indtjening. Egenkapitalen blev dog forrentet med 12,3 pct., og Nordeas ledelse føler sig overbevist om, at Nordea klarer sig bedre end konkurrenterne. På torsdag kommer rivalen i Danmark – Danske Bank – med årsregnskab, og så er regnskabets time inde her, hvor styrkeprø-ven mellem de to storbanker i afgøres.

Mindre fup med dankort
MISBRUG. Færre danskere oplever svindel med deres dankort. I 2011 var der 30 pct. færre sager, viser nye tal fra Nets Danmark, som står for dankortet. Der er godt nok f lere tilfælde, hvor pinkoden bliver af luret via såkaldt »phishing« – falske mail – men det samlede beløb for dankortsvindel faldt fra ca. 39 til ca. 36 millioner kr. i 2011. Vi har dog ingen grund til at ånde lettet op – hold fortsat godt fast i koden.

Bonuskassen smækkes i
MÅDEHOLD. I luksusforretningerne på 5th Avenue på Manhattan holder ekspedienterne vejret for tiden. Mange finansfolk i New Yorks Wall Street har fået væsentlig mindre i bonus end tidligere, så der bliver måske ikke til helt så mange Porsche-biler og Prada-tasker, som butiksejerne kunne ønske sig. En undersøgelse fra et konsulentfirma har forudskikket, at bonusserne vil falde op mod 30-40 pct. i forhold til tidligere, og den store bank Morgan Stanley har sat en øvre grænse på 125.000 dollar for bonusudbetalinger, mens bankens øverste chef slet ingen bonus får. I Storbritannien har den voldsomme furore om bonusordninger grebet så meget om sig, at den tidligere chef for den statsejede bank RBS, Fred Goodwin, har fået frataget sin sir-titel med den besked, at han har vanæret den.

Berlingske Business
www.Business.dk

Berlingske Business - BackToBusiness

Kommentarer (0)