Hvilken stilling i DI besidder du?
Jeg arbejder i DI’s afdeling for skattepolitik. Jeg har ansvaret for at sikre sammenhængen i DI’s skattepolitiske tiltag, herunder ikke mindst i de økonomiske konsekvensberegninger på skatte- og afgiftsområdet. Mine resultater skal bruges som input til vores overordnede 2025-plan. Derfor er det vigtigt, at metoden er konsistent. Det sikrer jeg blandt andet ved at opbygge små partielle ligevægtsmodeller.

Jeg skriver også indlæg og analyser, der skal understøtte DI’s politiske målsætninger. Her er det vigtigt at kunne bruge teorien til at få øje på den gode historie. En historie, der samtidig illustrerer en vigtig pointe fra vores medlemmers hverdag.

DI yder ikke skattemæssig rådgivning i traditionel forstand, men en stor del af jobbet består i vejledning og politisk rådgivning. Det kan være i forhold til enkelt virksomheder, der er kommet i klemme i skatte- og afgiftssystemet og nu vil høre, hvilken vej de skal gå for at komme videre. Eller det kan være folk fra det politiske system, der har brug for oplysninger eller input til refleksion.

Endelig men ikke mindst hjælper jeg kolleger. DI er en stor organisation, der beskæftiger sig med mange forskellige områder. Derfor er der mange forskellige faggrupper her i DI. Når du kommer ud fra studiet, vil du opleve, at det økonomiske argument ofte har stor vægt. Men netop derfor er det samtidig meget vigtigt, at du som økonom kan forklare dine resultater – også til din bedstemor.

Hvordan har din vej til denne stilling formet sig?
Jeg blev færdig som cand.polit. i 1998. Jeg har tidligere været ansat i Skatteministeriet, Velfærdskommissionens sekretariat og Finansministeriet. I løbet af min karriere har jeg opbygget en solid erfaring og generel viden om skatte- og afgiftsreglerne og et indgående kendskab til økonomiske modeller og de regneprincipper, som centraladministrationen anvender. En erfaring, der er helt uundværlig i mit nuværende job.

Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?
En typisk dag favner meget bredt, der er mange forskellige dele af skatte- og afgiftssystemet, jeg hurtigt skal være parat til at diskutere og levere beregninger på. En dag kan måske starte med, at jeg skal vejlede i udviklingen af en beregningsmodel, der kan illustrere konsekvenserne af at omlægge registreringsafgiften til en løbende afgift. Derefter skal jeg give input til DI’s holdning til den seneste analyse af energiafgifterne. Sidst på dagen bliver jeg spurgt om dokumentation for DI’s beregninger af effekterne af en ophævelse af topskatten.

Dagene er ofte præget af et helt aktuelt skatteudspil, det kan være regeringens, et oppositionspartis eller ikke mindst et forslag fra DI.

Hvorfor er det spændende at arbejde i DI?
For mig er det vigtigt, at mit arbejde er meningsfyldt. En erhvervsorganisation som DI har en utrolig vigtig samfundsopgave: Vi formidler og forklarer dagligt en af de grundlæggende læresætninger for økonomer – samfundsudviklingen behøver ikke være et nulsumsspil – hvis vi skaber de rette betingelser, så skaber det værdi for alle, når vi handler og arbejder.

Samtidig favner mit job meget bredt rent fagligt. Det gør, at jeg kan bringe min erfaring i spil hele tiden. Endelig er der stor frihed til at fokusere på de problemstillinger, som jeg finder allermest relevante lige nu og her.

Hvilke fag fra din uddannelse anvender du i dit daglige arbejde i organisationen?
Jeg anvender alle de obligatoriske fag på bacheloruddannelsen, men i kraft af at jeg arbejder med skattepolitik, er faget ”public finance” selvfølgeligt helt centralt. Jeg vil dog også pege på faget samfundsbeskrivelse. Det er måske mindre centralt på selve uddannelsen, men når først du ”kommer ud”, er det en rigtig god ting at have fuldstændig styr på blandt andet nationalregnskabsdefinitionerne.

Set i bakspejlet har min tid som studentermedhjælp hos Economic Policy Research Unit (EPRU) også været meget central. Her fik jeg lov til at sidde og pusle med at lave små modeller, en erfaring jeg har brugt mange gange siden hen.

Retrospektivt tror jeg, at det vigtigste, jeg fik med fra uddannelsen, var kravet om konsistens og om specifikation af forudsætningerne: Hvis ikke vi forlanger konsistens, så kan vi forklare hvad som helst. Hvis det lyder som om, folk taler sort, så taler de som regel sort.

Hvis du skulle give et råd til studerende og nyuddannede, hvad skulle det så være?
Lad være med at tro, at du er færdig med at lære, blot fordi du har fået en kandidatgrad. Den første tid på arbejdsmarkedet skal du sørge for at få tilegnet dig så megen viden som mulig. Det sikrer du ved løbende at arbejde med forskellige problemstillinger. Hver eneste gang, du står over for en ny problemstilling, skal du nå helt i bund – lad være med at skøjte. På den måde opbygger du hele tiden ny viden.

Cand.polit i Dansk Industri

Kommentarer (0)