Dette er anden del i miniserien om hvordan cand.polit'er har fundet fra specialeskrivning til jobkontrakter. Første del kan du læse her. I denne del fortæller Louise Wandahl fra kontoret Selskab, Aktionær og Erhverv i Skatteministeriet om sine overvejelser, da hun søgte job i det samme ministerium, hvor hun var student.

________

Hvilke tanker havde du gjort dig om hvilken type job du gerne ville have?

Jeg vidste under hele kandidaten, at jeg gerne ville arbejde med offentlig økonomi. Det var f.eks. fag som skattepolitik, public finance og politisk økonomi, jeg syntes, var sjovest på studiet. Så jeg var ret hurtig klar over, i hvilken retning jeg skulle, og den pegede selvsagt i retning af et arbejde i et ministerium – og gerne et af de økonomiske.

Jeg har altid syntes, at politik var sjovt (det var også én af grundene til jeg søgte studiejob i Skatteministeriet). Da jeg skulle til at have et job som færdiguddannet, syntes jeg stadig, at et job, der var præget af den politiske dagsorden, kunne være interessant.

Jeg vidste fra mit studiejob, at der i ministerierne er en høj faglighed, fordi man behandler sager/opgaver ud fra et samfundsøkonomisk hensyn som helhed med henblik på at give en minister og en regering det bedst mulige beslutningsgrundlag for deres politik, hvilket jeg synes er meget meningsfuldt.

Desuden ville jeg gerne arbejde med noget, der havde en betydning for og påvirkning på vores samfund og en stor kreds af mennesker. Det har politik - og i særdeleshed skattepolitik.

Hvilke overvejelser fik dig til at søge job på din studiearbejdsplads?

I Skatteministeriet er der stort fokus på at rekruttere gode studenter – både til studiejobs og på sigt til fuldtidsjobs, så jeg var ret tidlig klar over, at det var en mulighed.

På grund af mit studiejob i Skatteministeriet vidste jeg allerede, hvad Skatteministeriet står for som arbejdsgiver, hvilket jo klart var en fordel for både dem og mig.

Jeg var dog ret bevidst om, at der er mange forskellige fagområder repræsenteret i de forskellige kontorer i Skatteministeriet, og jeg ville gerne arbejde indenfor nogle bestemte.

Samtidig ville jeg gerne starte i et nyt kontor, da jeg ellers tror, at overgangen fra student til fuldmægtig kan være svær. Som færdiguddannet får man naturligvis nogle andre opgaver, men der følger også et andet ansvar med, og dermed ændrer relationerne sig lidt. Derfor tror jeg også, at det kan være svært at lave skiftet med de samme kollegaer på ’begge sider’ – både for én selv, men også for ens omgivelser.

Hvordan greb du jobsøgningen an?

Jeg var på udveksling på 2. semester af kandidaten, hvor jeg havde orlov fra mit studiejob. Da jeg kom tilbage og havde ca. 1 år tilbage af kandidaten, begyndte jeg at overveje, hvor jeg så mig selv henne, når jeg var færdiguddannet – og i den forbindelse hvad der var vigtigt for mig i et job.

Jeg undersøgte derfor, hvad nogle forskellige arbejdspladser stod for, og lavede mig faktisk en liste over interessante arbejdspladser.

På den liste stod også Skatteministeriet, hvor jeg helt ned på kontorniveau undersøgte, hvad de enkelte kontorer arbejdede med og kunne tilbyde en ung nyuddannet fuldmægtig. Jeg spurgte bl.a. nogle forskellige kollegaer i de enkelte kontorer. På den måde fik jeg både et godt indblik i det faglige og det sociale miljø.

Jeg fandt således ret hurtigt ud af, hvilke kontorer jeg kunne se mig selv arbejde i, hvis jeg skulle fortsætte med at arbejde i Skatteministeriet efter endt uddannelse.

Derefter tog jeg fat i min nuværende chef og gav udtryk for min interesse. Men der skal jo være en ledig plads på kontoret, og da det jo er i det offentlige, skal alle stillinger slås op, så hun kunne naturligvis ikke love mig noget. Hun opfordrede mig til at søge, hvis der skulle komme en ledig stilling. Og relativt kort tid efter jeg startede på mit speciale, blev en stilling slået op, som jeg søgte.

Hvordan var selve søgeprocessen - lærerlig, udfordrende, stressende?

Jeg søgte i rigtig god tid og fik jobbet næsten 5 måneder inden, jeg skulle starte, hvilket gjorde, at søgeprocessen var meget afslappende. Det gav også en vis tryghed under udarbejdelsen af mit speciale, at jeg så tidligt vidste, hvad jeg skulle, når jeg blev færdig med studiet.

Det største arbejde var at skrive en ordentlig ansøgning, men det skal man jo altid gøre. Selve samtaledelen af processen blev forkortet, fordi huset allerede kendte mig, og det var klart en fordel.

Hvis du kunne have gjort det om igen, ville du så have grebet noget anderledes an?

Nej, egentlig ikke.

Du kan læse om hvordan Agnete Nielsen fra Incentive fandt fuldtidsjob under hendes specialeskrivning her.

Cand.polit i job: Fra studiejob til fuldtidsjob

Kommentarer (0)