Pludselig stod de unge i kø foran arbejdsformidlingen for at få arbejde. Køen blev længere og længere, og udviklingen toppede først i 1983, hvor 16 procent at de unge var arbejdsløse. I dag er 13 procent. af de unge mellem 15-29 år arbejdsløse. Det gør mig bekymret. Bekymret for at vi taber en hel generation på gulvet. Sådan lød det, bag blodrøde faner, da LO’s formand Harald Børsting i sin tale 1. maj sidste år delte sin frygt med de unge, glade tilhørere.

Den tabte generation
Betegnelsen Tabt generation blev oprindeligt brugt om den gruppe af unge, som var arbejdsløse i 1970’erne, 80’erne og 90’erne, hvor ungdomsarbejdsløsheden nåede rekordhøjder.

Når vi i dag fortsat taler om de ungdomsårgange, som for 30-40 år siden trådte ind på et arbejdsmarked med stor ungdomsledighed, så skyldes det frygten for, at vi har tabt dem på gulvet. At vi fortsat taber ungdomsgenerationer. At arbejdsløshed får langvarige konsekvenser for de unge, både i forhold til løn og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi risikerer at tabe en generation på gulvet, lød det advarende fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, da hun 25. februar i år præsenterede den nye kontanthjælpsreform:

”Det skete sidst, vi havde en økonomisk krise, at en del gik ind af døren og kom på bistandshjælp. De kom aldrig ud derfra, og vi må ikke risikere, at vi taber en del af en ungdomsgeneration”.

De er ikke tabt

Men ny forskning viser, at politikere og mediers forestilling om en evigt tabt ungdomsgeneration ikke er korrekt. Professorer i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen og Michael Svarer konkluderer i en ny analyse, at de tabte generation ikke er tabt, når man betragter beskæftigelsesrater og løn i hele deres tid på arbejdsmarkedet. Analysen sammenligner alle ungdomsårgange født mellem 1935 og 1980.

Forskerne følger årgangene over tid, og resultaterne viser, at det er de unge, som rammes hårdest af ledighed under en økonomisk nedtur.

”Manglende erfaring gør, at de som arbejdskraft er nemmere at skille sig af med,” forklarer Michael Svarer.

Men selvom man som ung mister sit job eller går direkte ud i arbejdsløshed, så får det ikke varige konsekvenser.

”Ungdomsårgange, som kommer ud i arbejdsløshed på grund af lavkonjunktur, kommer hurtigt i beskæftigelse igen, når de økonomiske tider bliver bedre. Fem eller 10 år efter er deres beskæftigelsesrater på niveau med andre årgange,” uddyber Michael Svarer.

Ungdomskonsulent i LO, Kasper Sand Kjær, har en anden opfattelse.

”Hvis de unge får en dårlig start på arbejdslivet, kan det være en katastrofe. Går man arbejdsløs som ung i flere år, så rykker det noget i en. De unge skal knokle for at finansiere vores velfærdsstat, og det er vigtigt, at alle bidrager”, forklarer han.

Også ældre er udsatte

Når ungdomsarbejdsløshed ikke får varige konsekvenser, skyldes det især, at unge er ledige i kortere perioder end for eksempel de ældre.

”De unge er mere dynamiske på arbejdsmarkedet, de mister hurtigt jobbet, men finder også hurtigt et nyt,”forklarer Michael Svarer. De ældre generationer er derfor mindst lige så udsatte som de unge. De har mindre risiko for at blive ledige, men de er til gengæld ledige i længere perioder.

Arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka har tidligere udtalt, at det er stærkt overdrevet at tale om tabte generationer. Han mener, at vi bør være mindst lige så bekymrede for seniorerne.

”Når ældre bliver arbejdsløse, fører det ofte til en permanent afgang fra arbejdsmarkedet. Har man for eksempel kun to år tilbage på arbejdsmarkedet, så søger man ikke så ihærdigt efter et job.Dermed mister samfundet to års skatteindtægter og har desuden udgifter til dagpenge,” forklarer han.

To forskellige analyseresultater

For at belyse problemstillingen omkring ungdomsledighed lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i 2012 en række analyser. En af analyserne ser på, hvordan det gik de unge, som var ledige sidst arbejdsløsheden toppede i midt 90’erne.

”De, som endte i langtidsledighed i 90’erne, tilbragte en stor del af deres liv på overførselsindkomster,” forklarer senioranalytiker i AE, Erik Bjørsted.

”Vi tabte kort sagt rigtig mange af dem på gulvet.”

Resultaterne viser, at 68 procent af dem, som dengang stod uden arbejde, er i beskæftigelse 10 år senere. Blandt dem som undgik ledighed er det 75 procent.

Når AE’s resultater ikke stemmer overens med den nye forskning fra Aarhus Universitet, forklarer Michael Svarer det med, at de to analyser er designet forskelligt.

”Vi ser på årgange, og AE ser på individer. Men nogle af individerne i den gruppe, AE sammenligner med, vil være ledige uanset konjunktursituationen, fordi de for eksempel har psykiske problemer. Når man inkluderer dem i analysen, overvurderer man betydningen af at have været arbejdsløs,” forklarer han.

Erik Bjørsted er enig i, at AE-rådets analyse ikke bekræfter, at der er tale om en tabt generation. Selvom medierne fremstiller det sådan.

”Vores analyse er en kortlægning af, hvad der skete med de unge, som blev fanget i langtidsledighed. Den giver ikke svar på, om vi mistede en hel generation” siger han.

Erik Bjørsted tilføjer dog, at hvis man korrigerer for personlige forhold, som har betydning for risikoen for ledighed, så får analysen samme resultat: det får negative konsekvenser for nyuddannede, hvis de bliver fanget i længerevarende ledighed.

Unge søger ned af i jobhierarkiet

De unge klarer sig altså bedre end billedet, tegnet af politikere og medier, umiddelbart antyder. Tre væsentlige årsager er, at de er mere omstillingsparate, mobile og har bedre mulighed for at søge over i uddannelsessystemet end for eksempel de ældre. Desuden har de ofte lavere lønkrav og er derfor billige at ansætte i dårlige tider.

”Hvis man er ung jobsøgende i en periode med høj arbejdsløshed, får man ofte et job, som ikke præcist matcher ens kvalifikationer,” forklarer Michael Svarer.
De unge søger ned ad i jobhierarkiet, når tiderne er dårlige, og de får derfor midlertidigt lavere lønninger, end de burde ud fra deres kompetencer. Men senere kravler de op ad stigen igen.

”Hverken deres løn eller beskæftigelse afgiver permanent fra øvrige årgange, og derfor er de unge langt fra fortabte,” fastlår økonomen.

Signalerer problemets alvor

Det er derfor ikke korrekt, når Harald Børsting taler om en frygt for at tabe en hel generation på gulvet.

”Brugen af begrebet tabt generation er forkert. Der ikke tegn på en permanent tabt generation,” siger økonomiprofessor Michael Svarer.

”Heldigvis!”

Men ungdomskonsulent i LO, Kasper Sand Kjær, forsvarer LO-formandens brug af begrebet.

”Omfanget af problemet er stort. 100.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde er ikke bare en flig. Hvis vi ikke redder dem, så risikerer vi reelt at tabe en hel årgang på gulvet,” mener han.

Han er ikke meget for at tage stilling til det nye forskningsresultat.

”Brugen af udtrykket ’tabte generationer’ er en måde at signalere problemets alvor og omfang. Det afkræver politikerne løsninger,” forklarer ungdomskonsulenten. Han mener ikke, at LO overdriver problemet ved at tale om tabte generationer.

De mest udsatte

Ifølge senioranalytiker i AE, Erik Bjørsted, er det største problem lige nu, at der ses en voldsom vækst i gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere.

”Rigtig mange af kontanthjælpsmodtagerne er i dag placeret uden for arbejdsstyrken, men vi bør hjælpe denne gruppe tilbage på arbejdsmarkedet. De er i fare, ikke en hel generation,” forklarer han.

Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka bakker Erik Bjørsted op i pointen om de unge kontanthjælpsmodtagere.

”Langtidsledige unge har ofte andre sociale eller helbredsmæssige problemer. De udgør derfor en stor udfordring for samfundet, fordi de ofte ender som førtidspensionister og dermed bliver en livslang udgift for samfundet. Det er et større problem end den kortsigtede ungdomsledighed. Når debatten om unge blusser op, så skyldes det, at de to dagsordener flyder sammen,” mener han.

Politikere må ikke skræmme de unge

Regeringen bebudede i februar i år, at Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik. Derfor er en udredning af den nuværende beskæftigelsesindsats sat i gang. Ifølge Andreas Højbjerre er det vigtigt, at politikerne bedømmer hvert indsatsområde selvstændigt.

”Ungdomsarbejdsløsheden er steget markant de seneste par år, men det skal ses i lyset af, at vi kom fra et meget lavt ledighedsniveau. Også for de unge,” siger han og tilføjer, at politikerne bør slå koldt vand i blodet.

”Ledighedsniveauet er ikke foruroligende højt”.

Hvorvidt de unge 1.-maj-gængere foruroligedes, da LO-formand Harald Børsting stod på sit podie og indgød sin frygt for at tabe generationer på gulvet, er svært at bedømme. Det er uvist, om de bliver det igen, når en ny beskæftigelsesindsats præsenteres, eller når Harald Børsting skal tale igen. Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka siger afslutningsvist:

”Min hovedpointe er, at problemet med ungdomsarbejdsløshed skal sættes lidt i perspektiv. Der er ingen grund til at skræmme de unge.”

Citathistorie fra Weekendavisen: Den tabte bekymring

Faktaboks

Kommentarer (0)