De arbejder med akademiske metoder for at opnå troværdige og brugbare resultater. Det betyder bl.a. økonomiske analyser og en masse registerdata. Sådan er dagligdagen i analysekontoret, hvor Thomas Blomgren-Hansen er chefkonsulent. Og så omhandler det et af de emner, som de fleste af vores læsere kender rigtig godt: Uddannelse.

Thomas arbejder i analyseafdelingen i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Han sidder i et kontor med ca. ti analytikere og to studenter, som hver dag sidder med mange af metoder og modeller, som der undervises i på Økonomisk Institut. I dag kan du læse mere om hans arbejde her på Altandetlige.dk.

Hvordan foregår en typisk arbejdsdag i analyseafdelingen hos Uddannelses- og Forskningsministeriet?

Størstedelen af tiden går med længerevarende analyser, hvor der er op til os selv at tilrettelægge arbejdet. Analyserne udarbejdes ofte mindre grupper og projekter med andre dele af ministeriet. Der er et godt fagligt miljø både i analysekontoret og resten af ministeriet, så der er gode muligheder for sparring i analysefasen fra både kolleger og chef. I den afsluttende fase er der mere fokus på koordination og proces for at styrke præcisionen i analyser og resultater. Udover de længerevarende analyser er der også en række kortere og analyser og notater, som indgår i det daglige ministeriearbejde.

Hvilke typer af emner laver I analyser på?

På uddannelses- og forskningsområdet er der i høj grad behov for øget viden om effekterne af indsatsen. En meget væsentlig del af vores arbejde er derfor at bidrage til evidensbaseret policy. Dvs. vi skal bidrage med viden, som kan bruges i policy udvikling og skaber et bedre grundlag for at regeringens politikker. Det kan både dreje sig om analyser, der skal indgå i forberedelsen af konkrete policy udspil, som f.eks. SU udspil, samt baggrundsanalyser der skal skabe mere viden om, hvordan forskellige initiativer påvirker produktiviteten, eller hvordan forsknings og uddannelse spiller sammen og påvirker hinanden.

Hvilken type af data burger I til jeres analyse?

Det har stor betydning for os, at vores analyser er baseret på anerkendte akademiske metoder og har et højt fagligt niveau. Fagligt gode analyser skaber større tillid til resultaterne og større forståelse for resultaterne og evt. konsekvenser. Vi har mange interessenter, der har stærke analytiske kompetencer, så de vil hurtigt opdage, hvis vi leverer svage analyser, og det ville underminere vores og ministeriets troværdighed og muligheder for at føre politik på uddannelses- og forskningsområdet.

I vores egne analyser har vi haft en overvægt af økonomiske analyser, herunder særligt kvantitative økonomiske analyser baseret på bl.a. registerdata. Vi har hidtil haft knap så meget fokus på de kvalitative analyser, men det er et område, som vi gerne vil styrke i de kommende år. For alle vores analyser gælder, at vi har et betydeligt fokus på den eksisterende litteratur som grundlag for analyser og resultater.

Hvordan foregår processen typisk ved udarbejdelsen af en ny analyse?

Der er ikke en fast proces. Processen afhænger i høj grad af, hvem der efterspørger analysen, og hvad den skal bruges til. Hvis det f.eks. er ministeren, der efterspørger en kort baggrundsanalyse, så kommer forespørgslen fra ledelsessekretariatet og emnet er i vidt omfang givet på forhånd. I den situation vil det oftest være en enkelt person, som har noget baggrundsviden, der med relativ kort frist skriver et kort notat, der sendes til ledelsen.

I de fleste længere analyser vil det være analysekontoret, der enten er forfattere på kommissoriet eller inden for opgavens rammer kommer med et bud på mulige analyser. En længere analyse kan tage flere måneder og der er god mulighed for at dykke ned i analysearbejdet. En væsentlig faktor for succes er, at analysen og dens resultater præsenteres på en klar og præcis måde, så andre forstår analysen og dens konsekvenser så de kan bruge analysen i deres arbejde.

På hvilken måde indgår analyseafdelingens arbejde i resten af ministeriets arbejde?

Analysekontoret indgår i høj grad i ministeriets evidensstrategi og bidrager med vigtig viden til policy arbejdet i de andre kontorer. I de større konkrete initiativer kan analysekontoret bl.a. være tæt involveret i at beregne effekter af forskellige udspil. Derudover er ministeriets område et område, hvor der er behov for mere viden om effekter, så der er bedre mulighed for at tilpasse og justere politikker, så de skaber størst mulig værdi for Danmark. I løbet af sommeren 2017 bliver der samlet ønsker fra de øvrige dele af ministeriet til det kommende års analyser, så analyseindsatsen bliver koordineret med resten af ministeriets behov for viden.

I hvor høj grad samarbejder i tværministerielt på analyseområdet?

Både uddannelse og forskning er vigtige områder, som spiller en stor rolle for både udviklingen i Danmark og statsbudgettet. Så der er naturligt et tæt samarbejde med bl.a. Finansministeriet og Erhvervsministeriet. Det gælder på spørgsmål fra Folketinget og konkrete politiske udspil samt i forbindelse med større analyseopgaver. I øjeblikket driver analysekontoret et toårigt tværministerielt analyseprojekt om effekterne af forskning. I det analyseprojekt deltager i alt fem ministerier og flere forskere.

Hvorfor ville et arbejde i analyseafdelingen være relevant for en cand.polit?

Det er med analysekontoret lykkedes at skabe et stærkt økonomfagligt miljø, hvor der er mulighed for at arbejde med økonomiske metoder og bruge dem på konkrete politiske problemstillinger. Med samlingen af de strategiske analyser i et analysekontor er det lykkedes at skabe et af stærkeste økonomfaglige miljøer i centraladministrationen, som kan give erfaring og udvikling for både de kvikkeste nye kandidater og mere erfarne økonomer.

Hvad er det mest spændende ved at arbejde i analyseafdelingen i Uddannelses- og forskningsministeriet?

Jeg sætter stor pris på seriøsiteten i det analytiske arbejde og de faglige drøftelser, som et stærkt økonomfagligt miljø giver mulighed for. Derudover tror jeg, at alle kan lide at levere gode og gennemarbejdede analyser, der efterfølgende bliver brugt i ministeriets arbejde

En dagligdag med økonomiske analyser

Kommentarer (0)