I stabilitetens højborg, dansk pengepolitiks hjertekammer, Danmarks Nationalbank, sidder Jesper Berg på tredje sal i Arne Jacobsens firkantede bygning og betragter det økonomiske landskab. Han kigger ud over de afgrunde, finanskrisen har gjort synlige, men han gør det med fascination.

Sammen med sin tidligere kollega Morten L. Bech har han forfulgt fascinationen og skrevet en bog, der tager et kærligt greb omkring finanskrisen.

Som henholdsvis afdelingschef i Nationalbankens kapitalmarkedsafdeling og som seniorøkonom i Federal Reserve har Berg og Bech på hver sin måde siddet på første række, da tæppet gik op til finanskrisens bulder og brag. De oplevelser, forklaringer og løsninger har de – som privatpersoner vel at mærke – samlet i FINANSERNES FALD. Deres bog er ikke et udtryk for Nationalbankens eller Federal Reserves holdning, men er deres egen personlige diagnose af den internationale økonomiske syge.

Det hele startede med et telefonopkald.

- Jeg blev ringet op af en ingeniør, jeg havde gået på MBA-studie med i Schweiz, som sad ude i Beijing, og han spurgte mig, hvad pokker det var, der skete? Om jeg kunne forklare det? Og så forklarede jeg i halvanden time, og han stillede spørgsmål på kryds og tværs, fortæller Jesper Berg i det entusiastiske tonefald, hans stemme rammer hver gang, snakken falder på økonomi.

Han fandt sammen med Morten L. Bech, der ”skriver og tænker lidt på samme måde som mig”, som Jesper Berg udtrykker det. De blev enige om, at det her var en god historie. Og i november gik de så i gang med at skrive.

- Her var en historie, der kunne fortælles. For en gang skyld var der nogen, der gad lytte på økonomer, og selv spurgte om det og gav en lov til at fortælle, siger Jesper Berg og klemmer et slet skjult grin ud.

Han har i et tidligere interview fortalt, at det var som en kærlighedshistorie, der strømmede ud gennem fingrene, da han skrev bogen.

- Det er en kærlighed til faget og til dets anvendelse, uddyber den nybagte forfatter og forklarer, at en del af drømmen har været at vise den økonomiske teori anvendt – og i en mere avanceret form end de banale økonomiske overvejelser eller de intuitive mekanismer.

Og uden sammenligning i øvrigt har forbilledet været at skrive en bog som Stephen Leavitts Freakonomics. Den bog, vel nok en af de bedst sælgende økonomibøger, bærer på forsiden et æble, der er skåret i, og hvor man indenunder skallen kan ane en appelsin.

- Budskabet er selvfølgelig, at det der umiddelbart ser ud som en ting i virkeligheden, når man får gravet lidt i det første lag, viser sig at være noget lidt andet.

Det er det lag indenunder finanskrisen, som Jesper Berg og Morten L. Bech har forsøgt at grave frem.

Inspiration fra det 19. århundrede

Et navn går igen rigtig mange gange i FINANSERNES FALD med små nøje udvalgte citater. Navnet er Bagehot. Walter Bagehot.

- Bagehot var redaktør på The Economist i anden halvdel af det 19. århundrede, og han er mest berømt i økonomkredse for at have formuleret, hvordan en centralbank skal opføre sig, når der er et ”bank run”, en bankkrise; at en centralbank skal låne ud til en høj rente og mod sikkerhed. Det er Bagehots regel, som centralbanker har forholdt sig til lige siden, beskriver Jesper Berg og fremhæver Bagehots værk fra 1873, Lombard Street, som et lille mesterværk; ”den er virkelig værd at læse”. Han læste den selv for godt halvanden år siden i forbindelse med krisen.

- Jeg var vildt forbløffet. De beskrivelser, han har, af hvordan de finansielle markeder fungerer, er noget, som den dag i dag giver en enorm indsigt. Mange af de ting som jeg troede var økonomiske landvindinger inden for de seneste 20 år, skriver Bagehot faktisk om helt tilbage i 1873. Et eksempel er, hvordan de finansielle markeder er opstået og bygger på det juridiske grundlag. Tilsvarende omkring coporate governance har han nogle betragtninger, der er state-of-the-art.

Og Bagehot kan på flere måder også bruges som målestok for, hvor voldsom den nuværende krise har været.

- Det, der viser noget om, hvor hidsig krisen har været, er, at Bagehots regel er blevet brudt. For mange centralbanker, inklusive Nationalbanken og FED, har lånt ud uden sikkerhed. Så langt ude var vi, at denne regel, der blev etableret i 1873, og som alle centralbank-ansatte har kunnet nævne i søvne, er blevet brudt.

Grådighed

En af de faktorer, der oftest dukker op, når snakken falder på, hvad der har skabt finanskrisen, er grådighed. Men grådighed er ikke nødvendigvis af det onde, mener Jesper Berg. Det handler bare om at drive grådigheden i den rigtige retning.

- Som økonomer har vi den stærke underliggende forudsætning, at folk reagerer på økonomiske incitamenter. Og at det er godt. Det er det, der gør, at folk vil sælge brød til os om morgenen eller levere andre ting til os. Så størstedelen af grådighed er jo noget, der er en grundlæggende del af den måde, vores økonomi fungerer på. Der, hvor filmen knækker, er, når de økonomiske incitamenter ikke er udformet sådan, at de driver en grådighed, der skaber velfærd, men en grådighed, der skaber tab.

I investeringsbankerne, der tit bliver fremhævet som de store skurke, var incitamenterne formet sådan, at de fik den enkelte medarbejder til at arbejde for at skabe størst mulig velfærd i virksomheden - og dermed hen af vejen også i samfundet. Problemet var bare, at incitamenterne talte for at skabe maksimal indtjening i det enkelte år, og derved skubbede man problemerne foran sig.

- Folk agerede på basis af nogle incitamenter, der skabte ulykker. Og i en moralsk målestok - der er fremmed for økonomien - der betragter vi det bagefter som uetisk og grådighed, der er gået forkert. Men det er jo den måde, som økonomien grundlæggende er bygget op på. At folk går efter de økonomiske incitamenter. Det er det, der skaber vores velfærd, og det er motoren i det kapitalistiske system, forklarer Jesper Berg og understreger endnu en gang, at det er, når incitamenterne ikke er skruet rigtigt sammen, eller der ikke er gennemsigtighed, at det går galt. Det er ikke grådigheden, men konstruktionen, der har været forkert.

De økonomistuderende alkymister

”Mange studerende begynder at studere økonomi og finansiering i den tro, at de kan blive en slags moderne alkymister og skabe finansielle aktiver, der kan generere enorme afkast. De søger efter de vises sten.” (FINANSERNES FALD s. 70)

Sådan lyder ordene af Berg og Bech i FINANSERNES FALD. Men ved afslutningen af studiet må man som studerende til sin egen store skuffelse erkende, at det ikke er muligt at skabe guld, konkluderer de.

Billedet stammer fra Jesper Bergs egen studietid, hvor han selv nåede samme erkendelse og måtte se sit eget nederlagt som moderne alkymist. Men hvor skal man gøre af denne erkendelse af, at økonomer ikke kan skabe guld, når det modsatte rygte lever i bedste velgående uden for økonomkredse?

- En strategi er at beholde hemmeligheden inden for kredsen og stadig bilde resten af verden ind, at man kan skabe guld, siger Jesper Berg, der alligevel ønsker at sprede et lidt andet budskab i retning af økonomistuderende:

- Min opfordring vil være ikke at holde det hemmeligt i klubben, men at informere folk om dét bredt (at økonomi ikke er alkymi, red.) og kaste sig videre ud i nogle af de enormt spændende problemstillinger, der kalder på enhver økonom, der vil, afslutter Jesper Berg med henvisning til de stadigt uopdagede felter og dilemmaer på de finansielle markeder.

Læs AltAndetLige.dks anmeldelse af FINANSERNES FALD og deltag i konkurrencen om fem eksemplarer af bogen.

En bog af kærlighed til sit fag

Kommentarer (0)