Temperaturen får små svedperler til at dukke frem på panden af de tilstedeværende. Et utal af journalister sidder bænket mellem flere snurrende tv-kameraer.

Ved en farverig powerpoint-præsentation står tidligere skatteminister Carsten Koch - nu i skikkelse af Skattekommissionens formand -, og ved siden af ham, langs bagvæggen, sidder ni andre skatteeksperter - resten af Skattekommissionen. Det er den 2. februar i år og Skattekommissionen er ved at præsentere sit forslag til udformningen af fremtidens skattesytem.

Et af de kloge hoveder langs bagvæggen er kommissionsmedlem og professor Claus Thustrup Kreiner fra Økonomisk Institut.

En plads han tog imod med glæde, da han fik den tilbudt af formand Carsten Koch. Men selvom man har værktøjerne i orden og er en af eksperterne på sit område, kan man alligevel godt gå ydmygt til opgaven, når man skal ind og pille ved noget, der rammer alle danskere.

- Det er jo et meget centralt område, der er meget vigtigt for alle danskere, så jeg følte også lidt ærefrygt, smiler Claus Thustrup.

At forstå politikerne

Til at sætte rammerne for Skattekommissionens arbejde fungerede regeringens kommissorium - regeringens opgavebeskrivelse - som en ledetråd for eksperterne.

I kommissoriet står blandt andet at skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst og at skattereformen skal samlet set være fordelingsmæssigt afbalanceret, ligesom regeringen i Skattekommissionens udgangspunkt satte krav om at reformudspillet skulle understøtte regeringens klima- og energiambitioner.

- Men hvad er en markant sænkning af beskatningen på arbejde?, spørger Claus Thustrup og beskriver, hvordan en stor del af opgaven netop var at finde en form på reformudspillet, som var praktisk gennemførlig og i tråd med det politikerne ønskede.

Skelettet formes

- Vi tog et emne af gangen. Først kiggede vi på arbejdsbeskatning. Så på kapitalbeskatning. Og så videre, forklarer Claus Thustrup.

Sådan gik hele foråret med at belyse de enkelte områder i skattesystemet før kommissionen efter sommerferien havde et skelet til en reform klar, som de så kunne begynde at tage stilling til og skære i.

- Man er nød til at have den samlede skitse først for at kunne lave fordelingsberegningerne. Og så kan man 'fine tune' derefter.

- Vi arbejdede med noget der skulle kunne implementeres direkte. Altså ikke noget med at ændre hele skattesystemet. Det skulle være en reform, der var gennemførbar.

Det handler ikke kun om kagens størrelse

Det er ikke svært at lave det mest efficiente skattesystem. Problemet er at sikre det, som især politikerne går op i - nemlig fordeligen.

- Det fordelingsmæssige er det helt centrale, understreger Claus Thustrup og nævner betydningen for fordelingen mellem ejere og lejere, mellem rig og fattig, ung og gammel, som nogle af dem Skattekommissionen tumlede med.

- Det er jo ikke et endegyldigt forskningsspørgsmål. Der vil altid være et tradeoff mellem fordeling og efficiens.

- Man kan pille de første ting ned af hylden, og der er finansieringen ikke så slemt. Men jo dybere man kommer ned i det, så kommer man også til at tage mere fra de relativt fattige.

Derfor blev Skattekommissionens opgave at finde den rigtige balance. Claus Thustrup beskriver opgaven sådan her:

- Hvordan kan vi lave et hensigtsmæssigt system uden at røre på fordelingen?

Rapporten når omverdenen

Rapporten, som Skattekommissionen afleverede den 2. februar, var ifølge Claus Thustrup dog ikke et produkt af, hvad politikerne nødvendigvis gerne så indeholdt i et nyt skattesystem, men derimod hvad der er optimalt for skattesystemet.

Efter et års intenst kommissionsarbejde gav Carsten Koch og kompagni rapporten fri under massiv mediedækning.

- Det var en meget stressende periode. Og et sjovt pressemøde med live-dækning og masser af tv-folk.

Men det kommissionsmedlemmerne, landets førende eksperter, havde brugt et år på at sætte sig ind i skulle efterfølgende absorberes meget hurtigt af journalisterne, politikerne og den almindelige dansker. Og derfor blev debatten, der fulgte i kølvandet på rapporten i høj grad dikteret af avisernes skriverier.

Selvom alle øjne i dagene efter var rettet stift mod Kommissionens udspil og de eventuelle "knaster" i rapporten, var ingen politikere ude at køre arbejdet over. Det fik i sin store helhed lov at overleve de første dage uden voldsom beskydning.

Og det glæder Claus Thustrup, der ser arbejdet som et samlet udspil, der ikke sådan lige lader sig skære i.

- Hvis man kører nogle forslag over, så kan det ikke hænge sammen længere med finansieringen - og så kan man ikke få nogen reform.

En af de ting, der dog hurtigt ramte avisforsiderne var det beskårede rentefradrag. Et forslag der overlevede, men i en noget amputeret udgave.

- Jeg er glad for, at de endte med at lave en reform, hvor man piller ved rentefradraget. Selvom det er blevet uskønt og selvom indfasningen er blevet meget lang, siger Claus Thustrup, der i debatten i kølvandet på rapporten frygtede at rentefradraget slet ikke kom med, selvom det er en stor del af finansieringen.

Gennem mediernes vridemaskine

Diskussionen om rentefradraget var blot en af de sager, hvor medierne fik sat fokus på et snævert hjørne af reformen og samtidig fik den til at handle om noget andet end det egentlige.

- Jeg havde håbet, at diskussionen var blevet mere om økonomien. Men det blev mere om løftebrud og det politiske i det. Det er ærgerligt, at medierne fik gjort det (rentefradraget, red.) til en historie om løftebrud, mener Claus Thustrup.

Han undres over, hvordan en beskæring af rentefradraget - som har noget med gældsætningen i samfundet at gøre - kan sammenkædes med at være et løftebrud over for boligejerne af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

- Uden den diskussion kunne man godt have lavet en bedre reform.

- Medierne leder efter en sjov historie. Det gør, at de ender ude i et hjørne i stedet for på den store motorvej, hvor det har betydning.

Arbejdet i kommissionen

I løbet af det år Skattekommissionen arbejdede på sin rapport nåede de at mødes 19 gange og flere gange til heldagsarrangementer. Fra møde til møde sørgede et hårdtarbejdende sekretariat for at udarbejde oplæg som de ti kloge medlemmer kunne tage som udgangspunkt for sine diskussioner.

- Siger man noget bliver man hørt, vil man have en analyse får man en analyse. Sekretariatet lavede et kæmpe benarbejde, siger professoren tydeligt tilfreds.

Hvor svært fagøkonomisk var det at være med i Skattekommissionen?

- Det har været svært på en anden måde. Man mister let overblikket. For når man ændrer lidt i den ene ende, så sker der også en masse i den anden ende.

For netop at holde styr på alle leder i reformen sad også to jurister med i kommissionen til at sørge for at det skatteretslige fulgte med det økonomiske.

- Der var en enormt behagelig atmosfære i kommissionen. Vi diskuterede alt, og kom frem til hvad der er de rigtige ting. Kun én ting skulle til afstemning, ellers var vi enige om det hele, siger Claus Thustrup, der dog ikke vil afsløre, hvilket element i forslaget, der måtte til afstemning blandt kommissionsmedlemmerne.

Hvor meget indflydelse føler du, at du har haft på den skattereform politikerne er ved at vedtage?

- Rigtig stor. Det er måske 75 procent af den endelige reform, der er taget ud af vores rapport.

Besøg Skattekommissionens hjemmeside.

Et kig bag Skattekommissionens mure

Kommentarer (0)