Fra den 24. marts til 3. april var 18 nysgerrige polit-studerende i Grækenland. Den græsk-ortodokse påske faldt først ugen efter, så hverdagene kunne gå med besøg hos de institutioner, der er centrale for at forstå årsager til Grækenlands økonomiske udfordringer og hvilke reformer, der skal til for at skabe lysere fremtidsudsigter. Herunder, hvorfor der blandt almindelige grækere ikke er klar tradition for at betale skat eller føle sig forpligtet af den statsgæld, en regering optager.

De fleste eftermiddage og aftener tilbragte vi på caféer og restauranter, hvor vi faldt godt ind i Middelhavsstemningen og gav os god tid til at nyde en meze (græsk tapas), et par lokale øl og en karaffel af husets hvidvin.

Ankomst og sammenrystning i Thessaloniki
Lørdag morgen mødtes 18 spændte polit-studerende i Kastrup Lufthavn. Efter en frokostpause i Stockholm ankom vi om aftenen til Thessaloniki. En millionby i det nordlige Grækenland. Vi tjekkede ind på vores hostel og gik sultne hen på restauranten, hvor vi havde booket borde til fællesspisning hjemmefra. Her fik vi vores første møde med kulturen og F-ordet på en typisk græsk restaurant. Et enkelt engelsk og et enkelt tysk menukort gik på runde til alle til sidst var klar til at bestille. "Finished" lød det derefter til den ene bestilling efter den anden. Lidt sent opdagede vi, at en bedre strategi var at spørge, hvad de rent faktisk kunne lave den dag og så bestille samlet.

Søndag var græsk nationaldag med timelange optog. For os stod den på sammenrystning med fotosafari-konkurrence og ikke mindst Escape Rooms. Mens Politter er gode til at løse ligninger og standardopgaver, fandt vi ud af, at det kunne være en udfordring at tænke abstrakt og ud af boksen, når gåderne skulle knækkes inden tiden løb ud. En udfordring er til for at blive taget op, og det var så underholdende, at der blev prøvet kræfter med nye Escape Rooms rundt om i byen de følgende to dage.

Fotosafari med "opførslen af en olympisk disciplin".

Investeringsbank og udviklingsprojekter
Mandag blev vi budt velkommen med snacks i rigelige mængder i hovedkvarteret hos Black Sea Trade and Development Bank. I et bestyrelseslokale, hvor Erdoğan og Putin sidder side om side med ukrainske Petro Poroshenko, hørte vi om, hvordan der sikres investeringer til udviklings- og samhandelsprojekter i de 11 lande, der bortset fra Grækenland og Albanien alle ligger omkring Sortehavet. Det lave niveau af eksport til øvrige lande gør, at denne region i høj grad følger en selvstændig konjunkturudvikling i forhold til Vest- og Centraleuropa.

Mens den store risikopræmie nærmest tiltrak udenlandske investeringer, der strømmede til Grækenland i slutningen af 00'erne, er det nu igen meget svært at tiltrække de nødvendige investeringer til at udvikle infrastruktur og virksomheder med kompetence til at få gang i eksporten. Vi blev glade for at høre, at netop Nordic Investment Bank er blandt dem, der (med succes) har en stor portefølje i blandt andet Grækenland. Da vores aftale sluttede kl. 12 undskyldte direktøren og cheføkonomen sig og ilede ud af døren. De skulle lige lande en frihandelsaftale. I stedet spiste vi sammen med sekretæren den frokost, de meget gæstfrit havde stillet frem til os (som alle andre steder, enhver tænkelig kombi med butterdej), mens vi snakkede om, hvor enormt spændende det lød, at have kollegaer fra hele verden på et analysekontor i en International Financial Institution.

Danmarks ambassadør og historiske årsager til udfordringerne
Efter en fridag med museumsbesøg og en rejsedag med tog til Athen mødtes vi torsdag med Danmarks erfarne ambassadør i Grækenland, Michael Braad.

Da de nordiske ambassader ikke har et stort nok mødelokale, foregik det hos det Danske Institut i Athen, hvor vi blev budt velkommen af instituttets underdirektør, Birgit Olsen. Med en ph.d. i moderne græsk kultur tænkte vi, hun måske kunne fortælle os, hvordan så mange grækere har råd til at gå ud og spise i hverdagene, selvom arbejdsløsheden fortsat er over 20 pct. (ca. 50 pct. for unge) og den gennemsnitlige realløn for dem i arbejde er reduceret med 30 pct. siden den økonomiske krise startede i 2008. Det sociale liv betyder åbenbart så meget, det nærmest er det sidste, man vil spare væk. I stedet bestilles der færre drikkevarer og man deler typisk en ret eller to.

To uger forinden havde vi i samarbejde med DJØF holdt et arrangement, hvor deltagerne på studieturen kunne møde hinanden og historielektor og grækenlandsekspert Mogens Pelt fortalte om Grækenlands turbulente historie. Ambassadøren fulgte op på dette og forklarede overbevisende koblingen mellem historien og nogle af de moderne udfordringer.

Skatteunddragelse blev betragtet som frihedskamp mod centralstyret i Istanbul i de 462 år, den græske halvø var underlagt det Osmanniske Rige. Efter løsrivelsen og dannelsen af den græske stat i 1820'erne blev det ene kup afløst af det andet og der blev vekslet mellem korrupt demokrati og diktatur (mest langvarigt et enevælde, hvor Storbritannien, Frankrig og Rusland havde besluttet at indsætte en dansk prins som konge). Den almindelige græker havde fortsat ikke tiltro til eller identificerede sig med staten, men først og fremmest med de nære fællesskaber i eksempelvis sin landsby, hvor man passede på hinanden.

En blodig tysk besættelse under 2. Verdenskrig blev afløst en endnu mere blodig borgerkrig, der endte med et hårdt konservativt styre, som førte en omfattende sortliste, hvor alle, der var mistænkt for at være selv det mindste venstreorienterede, var udelukket fra offentlige embeder og frataget stemmeretten. Da demokratiet blev genindført i 70'erne og socialdemokraterne PASOK langt om længe kunne stille op og vinde magten, havde de noget at revanchere og en række loyale partimedlemmer, der skulle belønnes. Perioden indtil 2012 var præget af et topartisystem, hvor en udbredt valgstrategi var at love flere kommunale ansættelser hos de borgmestre, der vandt en sejr i deres distrikt, så de kunne ansætte deres mest loyale partimedlemmer. Det virkede ikke længere så uforståeligt for os, at der fortsat hersker en udbredt mangel på tillid og lyst til at indbetale skat til en korrupt stat, der har forgældet sig, mens den har opbygget en kæmpe offentlige sektor, der mange steder er ineffektiv og fyldt med inkompetente partisoldater.

Danske virksomheder får hjælp til at etablere græske datterselskaber af Den Danske Ambassade, men store mængder af bureaukratiske regler og inkompetente offentlige ansatte gør, at det kan tage op til 10 år at få de nødvendige tilladelser til at starte en virksomhed i Grækenland. Det er ikke mærkeligt at eksporten halter, når det er så meget lettere at sejle olivenolie til Italien i store tanke og derfra lade italienske virksomheder stå for at fylde det på flasker, eksportere og distribuere.

De græske kødboller er bedre end de svenske.

Nationalbanken og Eurolandenes hjælpeprogrammer
Fredag mødtes vi med cheføkonomen i den græske nationalbank. Grækenland havde opbygget meget gæld til især private investorer under først den økonomiske boble i sidste halvdel af 00'erne og siden krisen. De øvrige Eurolande valgte at omlægge og overtage den samlede græske gæld for at undgå de rystelser, et græsk statsbankerot ville give til Euroen og hele regionen. Dog fulgte der meget skrappe krav med, så der hurtigt kunne etableres overskud på finansloven. Blandt andet er der nu 200.000 færre offentlige ansatte (i et land med dobbelt så mange indbyggere som Danmark), offentlige lønninger og ydelser blev sænket samtidig med at virksomheds- og personskatten blev hævet, så den gennemsnitlige disponible lønindkomst samlet faldt med omkring 30 pct.

Reformerne af eksempelvis den offentlige sektor og skattesystemet var langt hen ad vejen nødvendige, da fribeløbet var så højt, at kun halvdelen af grækerne tidligere betalte skat, men omfanget og timingen af reformerne gjorde med de negative multiplikatoreffekter, at det dramatiske fald i BNP fortsatte.

Ligesom fra den danske ambassadørs side, herskede der hos den meget saglige nationalbanksøkonom ikke tvivl om, at blev ført en ekstra hård linje over for Grækenland for at statuere et eksempel. Der var bekymring om, hvilket signal det ville sende til andre højt forgældede lande som Portugal og Italien, hvis man afskrev dele af den græske gæld.

Et interessant forskningsresultat fra den græske nationalbank var, at hypotesen om konvergens (catch-up-effekten fra Solow-modellerne i Makro 1) kun så ud til at holde mellem de nuværende eurolande indtil 90'erne. Siden harmoniseringen af pengepolitikken ved oprettelsen af den Økonomisk Monetære Union har der snarere været divergens i eurozonen, selv når der ses bort fra Grækenland. Ud over særlige nationale forhold, er intuitionen, at euroens vekselrate er et udtryk for den gennemsnitlige konkurrenceevne i medlemslandene, så eksempelvis den tyske eksport har kunstigt gode konkurrencevilkår, mens nogle af de syd- og østeuropæiske eksportmarkeder bliver holdt tilbage af den forholdsvis høje kurs. Til gengæld giver Euroen stabilitet, men dette er dog en nuance, der er værd at have med, før man i Tyskland ærgrer sig alt for meget over, at man lod et land som Grækenland være med i Euroen.

Weekend med togafest og Akropolis
Vi havde en kæmpe lejlighed i Athen, hvor vi efter fredagens program (og en meget lang ekspedition efter en Jysk) havde fællesspisning og en våd togafest. Den efterfølgende bytur tog os blandt andet forbi en udendørs fest på Economics and Business universitetet, der med dåsebajer og et par soundbokse dog ikke helt kunne måle sig med Polit Fredagsbar. (Måske med Nexus?)

Lørdag bød på rengøring og udflugt til overdådige Akropolis og oldtiden. Grækernes nationale stolthed refererer først og fremmest til deres antikke historie og det, den har affødt af filosofiske diskussioner med videre. Fortællingen om det antikke Grækenland var da også de europæiske stormagter hovedargument for at støtte oprettelsen af den græske stat og løsrivelsen fra Osmannerriget.

Lørdag aften fulgte en lidt mere afdæmpet pub-crawl, inden der søndag for alvor blev slappet af i parkerne, da vi endelig fik den sol og varme, som vi i Studieturs-Koordinationen havde lokket deltagerne med.

På toppen af Akropolis.

SYRIZA og bruddet med de traditionelle partier
Om mandagen mødtes vi med to økonomer hos det noget utraditionelle græske regeringsparti. Mistilliden til de to traditionelle partier og deres håndtering af den økonomiske krise blev gradvist tydeligere ved valgene i 2012, 2014 og 2015, hvor ingen andre end Enhedslistens søsterparti, SYRIZA, endte med at danne regering efter at have lovet vælgerne, de ikke ville finde sig i, at de øvrige Eurolande dikterer rammerne for den økonomiske politik i Grækenland. Den forværrede økonomiske situation endte dog allerede samme år med at få dem til at indvillige i endnu skrappere krav for at undgå en statsbankerot.

Når Eurolandenes sidste hjælpeprogram udløber i august i år, er der to ting på forhandlingsbordet. Den videre håndtering af gælden skal afvejes med, hvor mange frihedsgrader den græske regering kan få tilbage fra EU. I Grækenland håbes der stadig på eftergivelse af dele af den græske gæld med henvisning til, at dele af den tyske krigsgæld blev eftergivet i efterkrigstiden, så fremtidige generationer ikke fuldt ud skulle tynges af den. Et mere realistisk scenarie tyder efter alt at dømme på at blive mere af det samme; udglatning af gælden over en meget lang tidshorisont med afdragsfri perioder og renter, der trods alt ligger under det, som IMF eller private kreditorer kræver.

I 2019 vil Syriza forsøge at opnå en 3. valgsejr i træk, men en forsigtig vurdering hos nationalbanken var, at nydannede centrumpartier kan få nogle af de vælgere tilbage, der havde mistet tilliden til de to gamle partier. Forhåbentlig vil det systematiske opgør med korruption og unødvendigt bureaukrati fortsætte uanset hvad. SYRIZA mener, at den spæde vækst gør, at der muligvis kan blive plads til udvalgte lempelser af både marginalskatten og genopretning af nogle af de dele af den offentlige sektor, der er blevet hårdest ramt af nedskæringer. EU-kommissionen og de konservative i Nyt Demokrati ønsker fortsat at prioritere en høj afdragning på gælden over en keynesiansk stimulering af økonomien.

EU-kommissionen og reformprogrammer
Efterfølgende mødtes vi netop med EU-kommissionens repræsentantskab i Grækenland. Mens de første hjælpepakker var fulgt af lidt firkantede krav til overskud på de offentlige budgetter, har EU-kommissionen siden opgraderet sit sekretariat i Grækenland og fået langt mere ekspertise og indblik i græske forhold, så kravene i forbindelse med 2015-hjælpepakken går langt mere raffineret til værks og prøver at rette op på sektorspecifikke markedsforvridninger og uhensigtsmæssige regler. Derfor viste det sig også, at den italienske økonom, vi skulle mødes med, ikke (som jeg muligvis havde forestillet mig) var udvalgt til jobbet for et kendskab til mafiøse afpresningsmetoder, men i stedet var en dygtig og engageret mikroøkonometriker, der håbede at kunne opnå tillid fra de græske embedsmænd, så de kunne samarbejde om eksempelvis reformer af et helt fastlåst boligmarked.

EU's pres for en regelforenkling møder en del modstand, men modviljen bunder oftest snarere i den fremmede indblanding end i indholdet. Selv bestyrelsesformanden for det økonomiske råd i Grækenland, KEPE, var meget kritisk over for reformprogrammet - men i lige så høj grad på grund af den udemokratiske proces som på baggrund af en analyse af, at regelforenklingerne endnu ikke blev udnyttet. Dog var økonomerne hos Nationalbanken og overraskende nok også hos SYRIZA villige til at indrømme, at store dele af reformerne havde været strengt nødvendige i årtier, men umulige at gennemføre indtil EU tvang dem igennem.

Hjemtur og eftertanke
Tirsdag bød på en halv sidste fridag i Athen, hvor den sidste sol blev slikket, inden vi vendte snuden hjem mod København, hvor der i det mindste var blevet plusgrader igen.

På vej hjem fra en både sjov og alvorlig studietur, sad jeg tilbage med en fornemmelse af, at en markant forøgelse af renten eller et andet negativt stød til Verdensøkonomien vil rive tæppet helt væk under Grækenland eller kræve en ny redning.

Selvom der er positive indikatorer, går det kun langsomt fremad for græsk økonomi. Udgangspunktet er i disse år så skidt, at grækerne er i fuld gang med at indstille sig på en ny situation, hvor halvdelen af alle unge må tage ud i resten af Europa for at finde arbejde. Usikre på om de nogensinde vender tilbage til Grækenland igen.

Hvis du vil være med til at arrangere eller deltage i fremtidige studieture, så følg med på Politrådets Facebook-side.

Grækenland-studietur gav stof til eftertanke

Kommentarer (0)