Bevillingen på 53 millioner blev modtaget i august, og er den største ERC-bevilling et dansk universitet hidtil har modtaget i én ansøgningsrunde. Med sin del af bevillingen - 11,2 millioner kroner - skal David Dreyer Lassen undersøge, hvordan opsparing, gæld og andre økonomiske forhold påvirker vælgernes holdninger til økonomisk politik og samfundets indretning. Derudover skal projektet desuden udforske holdningsdannelse i forhold til politikker, som søger at regulere folks ’dårlige’ adfærd, fx fedtskatten.

Vi har på Altandetlige.dk opsøgt David Dreyer Lassen for at få en vejremelding i forlængelse af bevillingen.

Hvordan opstod ’idéen’ til at forske netop inden for netop dette felt?

Som de fleste andre ideer kom den af noget andet; jeg har arbejdet med Claus Thustrup og Søren Leth på en undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang folk reagerede på et centralt element af den danske krisepolitik, udbetalingen af SP-midler i 2009, og vi finder tegn på at folks adfærd i et vist omfang afspejler forskelle i utålmodighed folk imellem. Jeg har tidligere arbejdet med holdninger til økonomisk politik, og herfra var der ikke langt til at spørge om ikke forskelle i utålmodighed har konsekvenser for, hvordan vælgerne ser på økonomisk politik.

Hvordan fik du at vide, at du havde fået bevillingen, og hvilke tanker løb igennem dit hoved?

Jeg sad og arbejdede i USA i sommer og modtager en mail, hvori der står, at der er nyt om ansøgningen, men ikke hvad nyheden er. Man skal igennem en ret omstændelig login-process for at nå frem til brevet, hvor der står, om man har fået pengene eller ej – og i de par minutter var adrenalinniveauet ret højt.

Kan du kort fortalt ridse din hypotese op?

Jeg er dårligt nået til at have hypoteser; jeg har skitseret et område, som jeg synes er interessant, og som jeg gerne vil belyse. Hovedidéen er at moderne forbrugsteori fremhæver likviditetsbegrænsninger, som vigtige for at forstå opsparings- og forbrugsbeslutninger. Mit spørgsmål er, om forskelle i likviditetsbegrænsninger, og deres dybereliggende årsager som f.eks. forskelle i utålmodighed, påvirker holdninger til omfordeling, økonomisk politik og social forsikring, men også vælgeradfærd.

Hvornår skydes projektet i gang, og hvem har du med på dit hold – kan vi forvente et jobopslag inden længe?

Projektet begynder 1. januar og varer fem år. En del af det vil sikkert være i samarbejde med Claus Thustrup og Søren Leth-Petersen fra ØI, og James Alt fra Harvard University, som jeg har arbejdet sammen med i mange år. Projektet er på mange måder en udbygning af et eksisterende projekt om holdninger til finanspolitik i krisetid, som bl.a. involverer Jacob Hariri, som er ph.d. i statskundskab og post.doc. på projektet, samt Sebastian Barfort, som er ph.d.-studerende og i øjeblikket på NYU. I det nye projekt bliver ansat et par post.docs. og i hvert fald én ph.d.-studerende yderligere samt forskningsassistenter.

Hvilken betydning har bevillingen i forhold til dansk forskning i en global sammenhæng?

Projektet er et af de første som kombinerer registerdata og surveydata inden for feltet politisk økonomi, og det kan forhåbentlig være med til at skubbe lidt til brugen af den type data, gerne med Danmark som udgangspunkt og, forhåbentlig, med Danmark som centrum for den type forskning.

Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med at projektets søsættelse?

At komme i gang.

Med denne afsluttende kommentar runder vi interviewet med David Dreyer Lassen af og ser frem til at høre nyt fra hans spændende projekt, som forhåbentlig kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet inden for dette forskningsfelt.

Interview med David Dreyer Lassen i kølvandet på forskningsbevilling

Kommentarer (0)