Martin Sonnefeld Jørgensen er kontorchef i Finansministeriets 1. kontor arbejdsmarkedspolitik og indkomstoverførsler, der er ansvarlig for budgetterne på Beskæftigelsesministeriets område. Kontoret arbejder videre med analyser af aktiv beskæftigelsespolitik, indkomstoverførsler mm.

Hvornår blev du færdiguddannet cand.polit, og hvilke områder af økonomien fokuserede du på i din uddannelse?
Jeg blev færdiguddannet i 2003. Man kan ikke tale om, at jeg fokuserede på bestemte dele af økonomien gennem min uddannelse. Den røde tråd har nok været, at jeg navnlig har interesseret mig for sektorer, hvor der traditionelt har været en forholdsvis veludviklet kobling mellem mikro og makro. Det gælder bl.a. arbejdsmarkedspolitik, miljøøkonomi og ressourceøkonomi. Derudover har jeg også haft en svaghed for det lange sigt.

Generelt tror jeg, at det kunne højne kvaliteten af polit-kandidaterne, hvis der er en mere fast stamme af fag på kandidatuddannelsen. Det oplever jeg også som chef i rekrutteringssituationer. Sammensætningen af fag varierer rigtig meget hos polit’erne. Ind imellem ved man ikke helt, hvad man har med at gøre.

Hvilken stilling i Finansministeriet besidder du, og hvordan har din vej til denne stilling formet sig?
Jeg er kontorchef i Finansministeriets kontor for arbejdsmarkedspolitik og indkomstoverførsler, og det har jeg været siden begyndelsen af 2013. Oprindelig blev jeg ansat i Finansministeriet i 2005. I de første år arbejdede jeg også på arbejdsmarkedsområdet, men i løbet af årene har jeg bl.a. arbejdet med uddannelsesområdet, vækst og produktivitet samt udgiftspolitik og bl.a. arbejdet med finansloven.

Min motivation for at blive leder er rimelig banal. Nogle af mine væsentlige drivkræfter er indflydelse og anerkendelse. Og dem har jeg god mulighed for at få mere af som leder. Det er ikke noget, jeg har altid har været meget afklaret med - det er kommet hen ad vejen. Så det har også været en proces, hvor jeg gennem arbejdserfaringer er blevet klogere på mig selv, mine styrker og grundlæggende præferencer. Det er afgørende for mig, at hverdagen indeholder meget af det, der motiverer mig. Det er det, der holder dampen oppe og gør arbejdsdagen god.

Hvorfor valgte du netop at arbejde i Finansministeriet?
Som nyuddannet startede jeg hos SFI (Socialforskningsinstituttet). Det var jeg virkelig glad for. En forskningsinstitution, hvor dørene altid står åbne, og med en bred repræsentation af alle de samfundsvidenskabelige fag. Der lærte jeg virkelig meget, og det har været en værdifuld baggage at have med. Men jeg fandt også ud af, at forskningsverdenen ikke var stedet for mig. Det mindede mig i virkeligheden lidt om at skrive speciale igen. Og for mig var det endeløs dårlig samvittighed. Jeg havde brug for at komme et sted hen, hvor tingene går lidt hurtigere og med daglige deadlines og forventninger. Samtidig var det vigtigt med et stærkt økonomfagligt miljø, så jeg søgte i 2005 over i Finansministeriet.

Jeg kunne næppe være kommet et bedre sted hen. Der er stærk faglighed, teamspirit og en organisation, der arbejder virkelig målrettet og formår at flytte tingene. Samtidig har man kun meget kort tid til at få beslutningsgrundlagene frem til politikerne. Det er hektisk og til tider uoverskueligt. Men det betyder også, at man kan mærke et stort og hurtigt impact af ens arbejde. Blev det omsat til en aftale eller gjorde det ikke?

Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?
En typisk arbejdsdag begynder ret tidligt for mit vedkommende. Det er ikke fordi, jeg nyder at stå tidligt op, men i morgentimerne er mulighederne for at samle tankerne bedre. Telefonen ringer ikke, så det er her jeg har mulighed for at arbejde uforstyrret med planlægning, målsætninger samt komplicerede sager.

Derudover byder dagen for mit vedkommende typisk på flere møder med interne og eksterne samarbejdspartnere om igangværende sager eller projekter.

På en almindelig dag skal kontorets sagsbehandlere også løse et varierende antal sager og beslutningsoplæg, der kræver forelæggelse for Finansministeriets ledelse, ministeren eller regeringen. Det er noget af kontorets væsentligste output, og derfor er det vigtig, at jeg prioriterer den fornødne tid til at tale sagerne igennem med mine medarbejdere i forhold til konkrete løsningsforslag, interessenthåndtering osv.

Størstedelen af tiden er arbejdsdagene nogenlunde til at forudsige. Vi har et årshjul, der navnlig drejer om at betjene ministeren, regeringen og Folketinget. Samtidig skal Finansministeriet sikre, at der gennemføres årlig Finanslovsforhandlinger og indgås Økonomiaftaler med kommunerne og regionerne.

Indholdsmæssigt er arbejdsdagene dog ret afvekslende. I en politisk ledet organisation opstår der mange sager henover året, som det ikke er muligt at forudsige. Det er selvfølgelig noget af det, der gør det ekstra spændende, og som maskinrummet i centraladministrationen er Finansministeriet involveret i de fleste store politiske sager.

Hvilke fag fra din uddannelse anvender du i dit daglige arbejde i ministeriet?
Der er som sådan ikke specifikke fag, som jeg kan sige, at jeg anvender her og der. Det er mere de grundlæggende analytiske færdigheder, forståelsen for økonomiske sammenhænge og en sund kritisk sans til tal og fakta, som jeg trækker på til hverdag.

Hvis du skulle give et råd til studerende og nyuddannede, hvad skulle det så være?
Jeg anbefaler generelt, at man lader valg af fag motiveres ud fra de interesser, man har. Når det er sagt, ser jeg det som en klar fordel at bruge tiden på universitet på at få lært de grundlæggende værktøjer og modeller. Det er typisk godt givet ud at investere tiden i det, mens man studerer og har bedre mulighed for fordybelse.

Udover det vil jeg anbefale studerende at få et studiejob. Det giver gode muligheder for at perspektivere de ting, man lærer på studiet og få afprøvet det i praksis. Studenterne i mit kontor arbejder eksempelvis med håndtering af store mængder data, beskrivende statistisk og økonometriske evalueringer og analyser med brug af individdata. Her kommer studenternes viden og erfaringerne fra statistik- og økonometrifagene til sin ret, og de får igen nye sider på arbejdet med empirisk metode. Vi lægger vægt på, at studenterne er med til at løse de arbejdsopgaver, der er i kontoret, og dermed indgår de i dagligt samspil med de øvrige økonomer.

En anden unik mulighed for at koble fag fra studiet med virkelighedens problematikker er at udarbejde specialet i samarbejde med en arbejdsplads. I kontoret har vi eksempelvis adgang til meget omfattende individdata, som vi meget gerne vil samarbejde med den rette studerende om at få analyseret. Så hvis man som studerende har et interessant specialeprojekt på arbejdsmarkedsområdet, hører vi meget gerne om det.

Kontorchef i Finansministeriet

Kommentarer (0)