For præcis et år siden samlede økonomistuderende over hele verden sig med et enkelt formål. At få indført større pluralisme i teorierne og metoderne på de økonomiske uddannelser. Derfor dannede man på tværs af lande organisationen ISIPE (International Student Initiative for Pluralism in Economics), som Kritiske Politter også er en del af.

Kritiske politter har siden 2011 arbejdet for samme formål, og har efter en periode med lav aktivitet genfundet formen og afholdt 7 arrangementer siden sommeren 2014. Disse arrangementer har givet økonomistuderende en mulig for at blive præsenteret for både alternativ teori og nye vinkler på teorien præsenteret til forelæsningerne. Det følgende er en kort gennemgang af noget af det, vi ser som problematisk, samt en endnu kortere præsentation af, hvad vi arbejder med.

En kort kritisk gennemgang af bacheloren
For at starte fra bunden er en af de første læresætninger, at vækst i bruttonationalproduktet er godt. Der er bare det problem, at det ikke er alle aktiviteter i bruttonationalproduktet, der er gode. Vækst i bruttonationalproduktet er således kun godt såfremt det er de gode komponenter af BNP som vokser. I en seriøs videnskab - eller for at gøre det mere jordnært: virksomhed - ville nogle af de mest centrale diskussioner handle om, hvad man bør måle efter; hvad bør komponenterne være i den mest centrale indikator for, om tingene går godt. I økonomi har vi den regel at alle aktivteter betragtes lige – til trods for at vi selv og andre formentlig er af en anden holdning. I samfundsbeskrivelse på første år behandles BNP videnskabsteoretisk ca. på følgende måde: ”Det er det bedste vi har”. Det var det.

Når man har klaret introduktions og metode-fagene på første år kan studiet for alvor starte. Tredje semester er kun lige startet og Michael Teit står på spring for at introducere den nyttemaksimerende rationelle agent. Der er naturligvis en del matematiske tricks der skal forklares, og pensum på andet år er meget omfattende. Med det in mente er det alligevel bemærkelsesværdigt, at den kritiske stillingtagen til nyttefunktioner som begreb glimter ved sit fravær. I Kritiske Politter forsøgte vi netop at undersøge denne problemstilling mere i dybden, da Ph.d.-studerende Daniel Mahler var ude at holde oplægget "Beyond Utility Maximazation".

I forhold til Makroøkonomi er en fundamental antagelse, at usikkerheden i modellerne generes af en ”hvid støj” proces. Til dem som endnu ikke er stødt på begrebet ”hvid støj”, svarer det grundlæggende til, at usikkerheden generes af en eller anden form for avanceret terning, hvor kastene imellem hver periode/observation er ens fordelte og uafhængige. I sig selv er det helt fint at gøre sig denne antagelse, eftersom al teoridannelse handler om at simplificere verden. Der, hvor det bliver problematisk, er når en så fundamental antagelse ikke problematiseres endsige diskuteres i de fag hvor den bruges. Således kræver det ikke særligt store økonometriske egenskaber at konstatere, at økonomisk data som oftest ikke opfører sig som hvid støj.

Her kan teoretikere trække abstraktionskortet (teori handler om at simplifcere), men det kan de ikke gøre uden at specificere, hvordan det påvirker deres model. Hvis teorien bryder sammen når usikkerheden ikke generes af ”hvid støj”, er det ikke nødvendigvis en dårlig model; men man har som studerende et krav på at få at vide, hvordan andre er gået til verden uden antagelsen om ”hvid støj”. For som studerende ved man ikke, hvad man ikke ved, og det er derfor i allerhøjeste grad forelæseres og øvelseslæreres opgave at påpege, hvad der er god kritik af den teori man lærer – uden det nødvendigvis behøver være pensum. I den forbindelse kan bøger af Taleb og Mandelbrot varmt anbefales.

Sammenligner man Økonomistudiet med andre samfundsvidenskabelige studieretninger må vi nok erkende, at videnskabsteori er et nedprioriteret fag. Dette kombineret med en manglende fokus på teoriers opståen og kontekst gør, at økonomer som oftest har en ringe forståelse af, hvad det vil sige at erkende og hvad omstændighederne var, da teorierne opstod. Af samme grund er Kritiske Politters to hovedpointer i forhold til ny studieordning: 1) Mere, bedre og tidligere videnskabsteori og 2) Større inddragelse af virkeligheden i undervisningen ved f.eks. brug konkrete cases (vores fulde indlæg om samme kan læses her).

Kort om Kritiske Politters arbejde
Ovenstående er blot end del af motivationen for, at økonomistuderende har organiseret sig på tværs af lande med henblik på at udfordre og diskutere de fundamentale antagelser, som hele vores studie bygger på.

På baggrund af ovenstående vil Kritiske Politter forsætte arbejdet med at afholde arrangmenter og events, hvor gængs økonomisk tankegang udfordres. Dog stopper arbejdet ikke der (”Vi skal videre”, som Helle Thorning ville sige). Udover interne sociale arrangementer arbejdes der på en must read artikel-liste for økonomistuderende, at få dannet læsegrupper på tværs af årgange og så selvfølgelig på at få skabt bedre kontakt mellem danske og internationale organisationer som Kritiske Politter.

Dette kan lyde af meget, men hvis man blot har en spændende ide til et arrangement eller lignende, er man meget velkommen til at kontkakte Kritiske Politter. Dette kan gøres på kritiske.politter@gmail.com.

Til sidst vil vi sige tak for et godt semester. Stor cadeau til dem i foreningen, der har været med til at stable arrangementerne på benene (I ved hvem I er) – og mange tak til alle, som mødte op. Vi har været både overraskede og enormt glade for det store fremmøde.

Vi ses til næste semester!

Med venlig hilsen

Mads Stolberg-Larsen, Anders Overvad og Johannes Flintholm

Formandskab i Kritiske Politter

Kort om Kritiske Politter

Faktaboks

Kommentarer (0)