“I starten af februar 2015 inviterede jeg mig selv på besøg hos diverse danske og internationale tv-kanaler, og jeg bruger lejligheden til at fortælle dem, at kroner har vi nok af! Er der nogle, der vil have flere? Be my guest! We can go on forever!”

Sådan beskriver Lars Rohde kommunikationen, der fik efterspørgslen efter kronen under den berygtede kronekrise til at stilne af. Og han fortsætter:

“Her var en smuk carry trade (Nationalbanken solgte DKK med lav rente og købte valuta med højere rente, red.), hvor vi placerede den valuta vi fik ind i de andre europæiske centralbanker og sikre pengeinstitutter til en rentemarginal på 55 basispoint. Så vi havde en fiffig lille forretning kørende der. Så det var det jeg signalerede til markedet, og jeg blinkede ikke med øjnene.”

“Når vi mener noget, så siger vi det”

De seneste år har Nationalbanken ændret deres tilgang til kommunikation med offentligheden. Vigtigheden af det, kom til udtryk på starten af 2015 men har også haft mere generel betydning.

“Vi opdeler lidt groft sagt vores kommunikation i tre lag. Vi har working papers, hvor de græske bogstaver snor sig op og ned af siderne, der er henvendt til eksperter og academia. Så har vi analyser, hvor interesserede embedsmænd også kan læse med. Og så oven på det har vi den kommunikation, som er henvendt til pressen og offentligheden - og her er vi især begyndt at komme med nogle kortere og mere præcise statements. Når vi mener noget, så siger vi det, og man skal ikke lede på side 37. Det, tror jeg, er ret hjælpsomt i forhold til f.eks. finansielle stabilitetsspørgsmål.”

“Da jeg startede i Nationalbanken for 36 år siden, var det jo sådan, at hvis man skulle vælge mellem om noget var forståeligt eller korrekt, så valgte man altid det, der var korrekt. Og selvfølgelig skal det, vi siger være rigtigt, men i dag behøver vi måske ikke have alle fodnoterne med. Vi siger klart og tydeligt, hvad der er vores hovedbudskab. Det er blandt andet derfor, vi laver den lagdelte kommunikation. Du kan få den på overskriftsniveau, du kan få den på embedsmandsniveau, og så kan du få den på working paper niveau, men så er du også selv ude om det.”

Reaktionsfunktionen, der skulle forsvares

Vi kan alle huske Makro II og Hans-Jørgen Whittas AS-AD model for en åben økonomi med intermediate valutakursregime og ved, hvor vigtigt det er at have en troværdig pengepolitik for at undgå spekulation mod valutaen. Kronekrisen, som situationen i starten af 2015 blev døbt, er et skoleeksempel på dette. Der var tryk på kedlerne inde i Nationalbanken den januar. Renten blev sænket fire gange på to uger, og på en måned voksende valutareserven med 106,6 mia. kr. til 564,1 mia. Kr. En måned der som bekendt endte med uventet besøg fra Lars Rohde hos inden- og udenlandske tv-kanaler. Men hvorfor gik Nationalbanken ikke ud til pressen tidligere for at mane til besindighed?

“Hvis vi ser tilbage over vores reaktion, så synes vi sådan set, den var forholdsvist rationel, sådan som verdenen udviklede sig. Vi var meget interesseret i at forsvare vores reaktionsfunktion. Den kender markedet. De ved, at det er den måde, vi reagerer på. Først gør vi det ene, så gør vi det andet osv. Det vil vi helst ikke ødelægge. For skønheden ved vores system er jo, at vi har et snævert bånd, men det er stort nok til, at der er nogen, der kan tjene penge på det, man kalder stabiliserende spekulation. Og det fungerer, fordi de ved, at vi er på den anden side, og de kender vores reaktionsfunktion. Og den reaktion vil vi være meget kede af at ødelægge, for så ender hele markedet inde hos os. Derfor er det vigtigt først at følge nogle spor, man kender for at opretholde troværdigheden. Jeg tror ikke, vi ville have gjort det anderledes. En centralbank, der foretager sig noget, afslører jo, at der er et problem.”

Fra nyuddannet til direktør

Lars Rohde blev selv først ansat i Nationalbanken som ung økonom, og efter 26 års pause vendte han tilbage som direktør i 2013.

Det er udfordringer som kronekrisen, der afslører Nationalbankens rolle som Danmarks spydspids mod det internationale valutamarked. En rolle, som passer Nationalbankdirektøren godt og med sikkerhed vil give masser af arbejde til spirende politter nu og i fremtiden.

“Vi har nogle rigtig spændende opgaver, også internationalt. Det er et meget udviklende miljø. Vi ansætter kun kloge mennesker, som kommer til at arbejde sammen med andre kloge mennesker, og vi garanterer, at disse meget kloge mennesker er endnu klogere, når de har været hos os nogle år.”

Med disse ord afslutter vi vores interview med Lars Rohde. En mand som ikke har råd til at blinke med øjnene.

Krise, kommunikation og karriere i Nationalbanken

Faktaboks

Kommentarer (0)