Hvornår blev du færdig med din Ph.d, og hvilke områder fokuserede du på?
Jeg forsvarede min ph.d. i efteråret 2013. Jeg var på den såkaldte 5+3 ordning, hvilket vil sige, at jeg startede min ph.d. efter at være blevet helt færdig som cand.polit, og brugte så 3 år på ph.d.’en (modsat 4+4, hvor man starter mens man endnu er på kandidatdelen og bruger 4 år på ph.d.’en). Jeg fokuserede på mikroøkonomisk teori. Hovedsageligt beskæftigede jeg mig med industriøkonomi.

Hvorfor valgte du at tage en Ph.d?
I bund og grund havde jeg egentlig bare lyst til at læse videre. Jeg følte mig godt tilpas i hele speciale-skrivningsprocessen og synes det var fedt at have tiden til at kunne fordybe sig. Jeg så Ph.d.-studiet som en mulighed for at komme videre og dybere ned i den økonomiske litteratur, og samtidig lære det ’akademiske håndværk’ i form af, at man jo selv skal bidrage med nye tanker og skriver sine egne artikler. I løbet af min specialeskrivning havde jeg nogle gode samtaler med min vejleder, Christian Schultz, både omkring specialet og om muligheden for at gå videre med det emne jeg skrev speciale om, og det endte altså så med, at jeg fortsatte på ph.d.-studiet.

Hvilken stilling i Copenhagen Economics besidder du, og hvordan fik du denne?
Jeg arbejder som ’Economist’ i Copenhagen Economics, som er et samfundsøkonomisk konsulenthus. Jeg søgte jobbet hos Copenhagen Economics fordi jeg vidste, at de var kendt for deres høje faglighed. Jeg ville gerne ’ud i den virkelige verden’ efter jeg havde afsluttet ph.d.’en, men samtidig var det vigtigt for mig at arbejde et sted hvor jeg kunne bruge det jeg havde lært på både politstudiet og ph.d.’en i min hverdag, og hvor jeg stadig kunne få lov at nørde med økonomiske teorier. Copenhagen Economics rådgiver både private og offentlige kunder omkring bl.a. konkurrence- og reguleringsmæssige spørgsmål, så det passede også godt sammen med min baggrund indenfor mikroøkonomi og industriøkonomi.

Hvordan er det at gå fra en hverdag på instituttet til et liv i ”den virkelige verden”?
Det er svært at sige helt entydigt. På den ene side, er den private sektor en helt anden verden end universitetet. På andre områder var der ikke den store forskel. Som ph.d. studerende møder man jo også ind på en arbejdsplads, har et kontor, snakker med kollegaer over kaffen i køkkenet osv. Den største forskel har været, at der i konsulentbranchen altid er en, der ’modtager’ dit arbejde. Der er er en kunde, der har betalt for den rapport du har arbejdet på, så der er et mere synligt, direkte formål med det arbejde man laver. Helt økonom-agtigt kan man sige, at når kunden er villig til at betale for dit arbejde, så må det jo have en værdi. Som Ph.d. studerende derimod, er en del af ens arbejde at overbevise andre om, at det man laver er vigtigt og relevant. Derudover er der kortere deadlines i den virkelig verden, hvilket jeg er glad for.

Hvilke kompetencer fra din uddannelse anvender du i dit daglige arbejdet og føler du at din ph.d giver dig en edge i forhold til dit arbejde?
Hele måden med at bruge økonomisk intuition kombineret med data til at opbygge argumenter og overbevisende konklusioner er kernen af vores arbejde. Det er ikke ét enkelt fag, men mere den måde man lærer at tænke og analysere på i løbet af politstudiet. Mere fagspecifikt så bruger jeg alle grene af mikroøkonomi og især industriøkonomi har vist sig meget anvendeligt. Jeg er generelt mest teoretisk fokuseret, mens andre herinde i højere grad anvender økonometri i deres daglige arbejde. Mht. ph.d.’en, så har det afgjort styrket min faglighed, hvilket er en force i det arbejde jeg sidder i i dag. Jeg har også været heldig at kunne bruge nogle af de faktiske områder jeg har studeret på ph.d.’en i mit arbejde.

Hvad er det bedste ved dit job?
Konsulentbranchen giver i mine øjne en unik mulighed for at lære noget om alle mulige brancher og industrier, jeg aldrig havde troet, at jeg skulle beskæftige mig med. Man finder ud af, at økonomiske problemstillinger opstår alle mulige steder, så med sit polit-værktøj i lommen kan man faktisk bidrage med analyser af alt fra vejtransport i Rusland til arbejdsmarkedet i Grønland.

Rent hverdagsmæssigt er det også fedt at være omgivet af en masse dygtige mennesker, der ved noget om alle mulige forskellige markeder. Der er en del forskellige fokusområder herinde og jeg har kollegaer som ved en masse om klima- og miljøøkonomi eller international handel, mens andre er eksperter i auktionsteori. Der er altid nogen at gå til, hvis man støder på en udfordring.

Hvordan er det sociale miljø på din arbejdsplads?
Copenhagen Economics er en international og forholdsvis ung arbejdsplads, så her er et livligt socialt miljø – bl.a. med bordfodbold og fredagsbar. Samtidig har vi alle vores økonombaggrund til fælles og det skaber en god energi, som minder lidt om den på studiet. Derudover arbejder man altid i teams og på trods af, at alle er dygtige og ambitiøse, har jeg aldrig følt, at der har været spidse albuer. Alle er søde til at hjælpe og der er fokus på et godt samarbejde. Det er et kæmpe plus.

Hvis du skulle give et råd til stud.politter der overvejer at tage en ph.d, hvad skulle det så være?
Man skal tage en ph.d. hvis man ønsker at fortsætte sine økonomiske studier og fordybe sig mere i en gren af litteraturen. Jeg tror, at det kan være en god ide at overveje, om man i forbindelse med specialeskrivning eller fx de øvelser man har skrevet har været glad for arbejdsformen. For det kan godt være en udfordring at have en deadline på 3 år og i høj grad selv skulle forme sin hverdag. Til gengæld giver ph.d.-studiet en fantastisk mulighed for at dykke dybere ned i bøgerne, blive endnu dygtigere og for at bidrage med sine egne teorier - og så er der endvidere rigtige gode muligheder for at tage til udlandet i løbet af studiet. Jeg var selv et år på Columbia University i New York, hvilket var en super fed oplevelse.

Ph.d.-polit i Copenhagen Economics

Kommentarer (0)