Der var engang to unge piger, som så frygteligt gerne ville være Ægte Politter. Men de anede ikke deres levende råd! For hvordan bliver man en Ægte Polit?

De traf en rask beslutning og drog afsted mod Den Fortryllede Labyrint, i folkemunde kendt som Kommunehospitalet. De vidt og bredt efter nogen søgt, som vejlede dem kunne. De havde hørt, at dette dunkle og mystiske sted var hjemstavn for de berygtede Politter. De vandrede længe og søgte forgæves, men efter syv timers hårde prøvelser i de mørke kældre, faldt den ene piges blik på et lysende tårn i det fjerne. Pigerne gik straks afsted med fornyet energi og kom hurtigt til tårnet.

Over indgangen til tårnet var der i de faldefærdige mure indgraveret ”Cafélitten”.
De besteg de nedtrådte trin og fandt i toppen af tårnet en lun og lys stue. Men da de kiggede ind var den ganske mennesketom. Idet pigerne trådte ind, viste De Vise Tutorer sig.
”Åh Vise Tutorer, så hjælp os dog! Hvordan bliver vi som jer?” udbrød de to piger.
De Vise Tutorer grinede højt og pegede fingre ad pigerne.
”Åh dumme pigebørn, ved I ikke, at på Polit starter vi mange, men ender få?” sagde Den Ældste Tutor, hvortil Den Barmhjertige Tutor protesterede: ”Giv dem dog en chance, Du Ældste Tutor! Lad dem da i det mindste forsøge at gennemføre prøven!”
”Nuvel, jeres prøvelse skal være den berygtede Semesterstartsfest. Hvis I her klarer Fiskens Fordummende Forbandelse og stadig kan mestrer Den Mægtige Mogens’ logik, kan I kalde jer for Ægte Politter!” De unge piger drog med De Offentlige Kareter mod Freuds, hvor aftenens prøvelser skulle stå.

Døren blev bevogtet af to grumme kæmper. Da pigerne nærmede sig, hvæsede den ene kæmpe: ”30 guldmønter og vi lukker jer ind i Drømmenes Hule, hvor trylledrik og troldebryg flyder frit fra vore haner!”

Indenfor blev pigerne mødt af et overraskende syn. Mod forventning blandede både trolde og alfer sig med Politterne, men der herskede liv og glade dage. Men så slog klokken slog ti, rummet koldt og mørk skygge blev kastet over forsamlingen. Ind ad døren trådet Den Selvfede Troldmand fra CBS.

”I Politter, I tror altid, at I er Kongerne af København. I har væltet jer i trylledrik og troldebryg, men nu får denne galskab en ende!” Han kastede en forbandelse over Freuds, og de unge Politter måtte nu afgive urimelige summer, for at nyde en enkel omgang troldebryg. I afmagt kastede pigerne sig over Fisken, og blot tre tomme glas skulle ramme baren, før Den Gode Fe viste sig sig.

”Gode børn, I har hidkaldt mig, og jeg jeres problem fornemmer! Jeg kan ikke hæve forbandelsen, men jeg kan svækket Den Selvfede Troldmands magt og sikre jer gode priser.”
Pigerne takkede og drak, ganske uden at betænke sig, lystigt videre, thi de havde glemt alt om Fiskens Forbandelse. Da det niende glas var drukket, måtte pigerne dog sande, at forbandelsen ikke var sådan at undgå.

Pludselig syntes dansegulvet at gynge, væggene at snurre og toiletkøen uendelig lang! Pigerne søgte tilflugt ved baren, men der var ingen hjælp at hente. Folk talte i tusinde tunger!
Det var da kommet Den Selvfede Troldmand for øre, at priserne igen var lave, og dette havde vakt hans raseri. Et skrig skar gennem forsamlingen, og pigerne hastede ud, for at tilbyde deres assistance.

Udenfor fandt de, til deres store skræk, en lille alf på jorden. ”Hvad er der dog sket, du lille alf?” spurgte pigerne forvirret. ”Det er ganske skrækkeligt, gode piger. Den Selvfede Troldmand blev så rasende, at han forvandlede en uskyldig Polit til sten. Vil I ikke nok hjælpe?”

Pigerne indvilligede og forsøgte at hæve forbandelsen med godt humør. Men intet hjalp.
Netop som pigerne var ved at give op, dukkede frem for dem i en sky af røg Den Mægtige Mogens.

”Fortvivl ej. Hvis I, som Den Store Leibniz, kan løse denne gåde, vil jeg hæve forbandelsen over jeres ven. Findes der på denne jord to træer, som har det samme antal blade?” Pigerne indså straks, at hvis der fandtes flere træer, end der fandtes blade på det bladrigeste træ, måtte der naturligvis være to træer, med det samme antal blade.

Den Mægtige Mogens smilede og nikkede anerkendende. ”I har vist jeres værd, og kan nu kalde jer selv Ægte Politter”, med de ord forsvandt Den Mægtige Mogens lige så hurtigt, som han var kommet. Og den tidligere forstenede Polit trak nu vejret frit igen.

Pigerne havde hermed klaret Den Mægtige Mogens’ prøve på trods af Fiskens Fordummende Forbandelse, og de drog henrykte tilbage til Den Fortryllede Labyrint, og her studerede de lykkeligt til deres dages ende.

De to Politter og Semesterstartsfesten

Kommentarer (0)