Jeg møder Georg Morsing hos SAS Institute på Købmagergade i indre by. Han har lovet at fortælle sin historie, om hvordan han er blevet ikke praktiserende polit., som han kalder sig selv, og passioneret SAS bruger. Georgs historie starter nogle hundrede meter herfra for omtrent 35 år siden. Som nyudklækket student har han valgt at bruge huen fornuftigt og læse polit. På dette tidspunkt ligger karrieredrømmene et sted i forskningsverdenen og studiet er det helt rigtige for ham. Som så mange andre politter får han selvfølgelig også et studiejob. I første omgang sidder han i det nu hedengangne monopoltilsyn og skriver rapporter om prisudviklingen, hvilket må siges at være et rigtigt polit. arbejde. På arbejdet keder han sig dog bravt, men redningen kommer i form af et nyt studiejob i Københavns Statistiske Afdeling.

Mødet med et mirakel

På dette tidspunkt befinder vi os i starten af 1980’erne, og arbejdet i afdelingen består i at udarbejde statistik om stort set alt tælleligt inden for kommunegrænsen. Til hjælp har Georg et comptometer, der er mekanisk regnemaskine med håndsving, samt hulkortmaskiner. Ellers er det afdelingens 8 IT folk, der tager sig af det meste af den tunge databehandling. De ifører sig konsekvent hvide kitler og holder til i kælderen på rådhuset, hvor de skriver maskinkoder på en stor IBM’er. Dette er en langsommelig proces, hvor der kan gå adskillelige dage fra opgaven bliver stillet til løsningen er klar. På dette tidspunkt kan antallet af brugere af SAS i Danmark tælles på en hånd, men alligevel vælger Georgs chef at bestille en version af programmet. Manualen i sig selv var dengang kun 200 sider lang, hvorfor Georg tygger sig igennem den på en eftermiddag. Han skriver herefter sine første spæde datasteps, hvor CPR registeret for Københavns Kommune bliver flettet med et par andre registre, og et par forskellige proc kommandoer på et par nøje udvalgte undergrupper. Aldrig før havde han både kunne fange alt data og analysere det så effektivt og problemfrit.

Det er med julelys i øjnene, at Georg fortæller om dette første møde med SAS og beskriver oplevelsen både som en åbenbaring og et mirakel. En ny verden åbner sig for ham den dag. Han står nu med et værktøj, der kan sætte strøm til al den teori, som han har lært på studiet. Opgaver, der med et comptometer ville have taget år at løse, kan han nu klare på en times tid eller mindre. I første omgang er det dog ikke en tilsvarende begejstring, som Georg og hans chef oplever fra omverdenen. De 8 IT folk i kælderen protesterede voldsomt over de to halvakademiske tosser, der bruger al for meget regnekraft. Computerne kan ikke tåle det og vil gå i stykker, hvis de fortsætter. Kritikken preller dog af på Georg og i løbet af de næste par uger sker der da heller ikke noget med computeren. Derimod begynder de andre i afdelingen at komme til Georg, når de vil have lavet en bestemt statistik, da han med SAS på et par timer kan lave det, som tager IT folkene en uges tid.

Det meste af tiden på studiejobbet begynder at gå med skrive koder i SAS. En dag kalder en anden chef fra den statistiske afdeling Georg ind på sit kontor. Chefen er aktuar og kan sin matematik og statistik til fingerspidserne. Han beder Georg om at udføre en række regressionsanalyser, hvilket for Georg er en let sat med SAS, så han giver sig i kast med det. To timer senere kan han aflevere resultatet på aktuarens skrivebord og regner så med at den sag er ude af verdenen. Før han når at se sig om, bliver aktuaren imidlertid stikhamrende tosset og skælder Georg stolpe op og ned og sender ham hjem. Dagen efter møder Georg lettere nervøs på arbejdet og bliver igen kaldt ind på aktuarens kontor. Her forventer han noget nær en fyreseddel, men i stedet bliver Georg mødt med en uforbeholden undskyldning. Aktuaren har regnet på det hele aftenen og det som Georg har lavet på et par timer med SAS ville have taget ham 40 år.

Tilbage i Købmagergade sidder Georg tilbagelænet i en af SAS Institutes magelige mødestole. Manden, hvis fritidsbeskæftigelser bl.a. tæller landevejscykelløb og fodbold, slår mig på ingen måde som værende hårdkogt statistikker. Alligevel har jeg aldrig oplevet nogen fortælle så gribende og spændende om dataanalyse i starten af 80’erne. Selvom han gentagne gange siger, at man selv ikke kan forestille sig de spring man tog inden for dataanalyse dengang, så sidder jeg helt opslugt og synes at fornemme, at det har været stort. Om det skyldes Georgs fortællerevner, eller at jeg som stud.polit. er et let offer for alt, der involverer tal, lader vi dog stå hen i det uvisse.

PROC ’n’ run

Fra mødet med aktuaren og fremad er det rent PROC ’n’ run for Georg. Han forsætter med at lave databehandling for Københavns Kommune og specialet er da også en regionaløkonomisk model for pendling til, fra og i kommunen, der selvfølgelig er sat op i SAS. Efter specialeforsvaret bliver studiejobbet til en fuldtidsstilling, og han begynder at undervise resten af afdelingen i at bruge SAS. Arbejdet bliver dog hurtigt ensformigt, men så en dag i 1985 ser han et stillingsopslag. SAS Institute åbner i København, og de skal bruge en uddannelsesansvarlig for norden, der har erfaring med statistik og programmering. Jobbet er som skabt for Georg og en ansøgning senere er det da også så godt som hjemme. Drømmene om en fremtid i forskningsverdenen er nu endegyldigt blevet lagt på hylden til fordel for SAS.

I starten består jobbet primært i at overbevise virksomheder om, at de skal investere i SAS og derefter lære dem at bruge det. Det viser sig at være en temmelig overkommelig opgave, der blot kræver adgang til virksomhedens data, et par datasteps og resultaterne af PROC MEANS og PROC FREQ kommandoerne. Ingen andre programmer kan på det tidspunkt udføre dette så hurtigt og enkelt, og begejstringen er stor. For Georg er der som sådan ikke tale om at sælge et stykke software, men derimod at dele sin glæde ved dette værktøj med andre, eller som han siger i dag: ”Jeg havde og har stadig en mission. Jeg synes, at dette her software er fantastisk. Det jeg har gjort og gør er at forsøge at smitte den her glæde over til andre.”

Siden da er det blevet til lidt af hvert med SAS. Udover at være uddannelsesansvarlig har han været med til at starte deres konsulentafdeling op. I en periode på ti år, hvor Danmark var forgangsland for SAS udenfor Nordamerika, har han være udviklingschef i norden og været med til at videreudvikle SAS platformen med tilføjelser som SAS Assist og SAS Reporter. Selv i dag er Danmark blandt de lande i Europa hvor SAS står stærkest med en markedsandel på omtrent 50 % og 300 medarbejdere.

En stor fremtid, men kernen er stadig den samme

I interviewet er vi efterhånden nået op til nutiden. Georg er stadig ligeså begejstret for SAS som han var dengang. I mellemtiden er hele SAS systemet vokset fra den oprindelige version til at bestå af flere hundrede forskellige produkter. Platformen, som det hele bygger på, der blev udviklet i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne i North Carolina, er dog stadig den samme. Dette betyder, at mens man kunne sætte sig ind i hele systemet på en eftermiddag i starten af 80’erne, så svarer det i dag til at tage to fulde kandidatuddannelser. Til gengæld kan man stadig køre de programmer, der blev skrevet i 1970’erne i de nyste versioner af SAS.

Det er denne enorme pakke af programmer, der skal bringe SAS videre ind i en stor fremtid, hvor begreber som Big Data og Big Analytics vinder frem. I takt med at mængden af data vokser eksponentielt, er der et stadig stigende behov for software, som kan håndtere, sortere og analysere dette hurtigt og præcist. Ifølge Georg er det da også derfor, at vi som studerende skal lære SAS i første omgang. I modsætning til mange andre systemer, så skalerer SAS lineært. Dvs. at mængden af data og den tid det tager at behandle den vokser proportionelt hos SAS, mens det i mange andre systemer vokser eksponentielt. Derfor er SAS et utroligt kraftigt værktøj til at analysere disse enorme mængder data og kender man først til kernen i SAS, så kan man let lære at benytte videreudviklingerne og overbygningerne af det.

Allerede i dag bruges SAS til at håndtere enorme mængder data, så som til risikoanalyser i banker og forsikringsselskaber. Da Georg startede med at bruge SAS var begrænsningen processorkraften i maskinerne, som SAS kunne udnytte bedre end nogen andre, hvorfor det vandt frem. I dag har billedet ifølge Georg vendt sig helt om. Computerkomponenter er i dag så billige, at man sagtens kan få regnekraft nok. Problemet er at få data hurtigt nok fra harddisken til arbejdshukommelsen, så processoren kan arbejde med det. Her er SAS med fremme i skoene og man arbejder med at springe ledet, hvor data skal flyttes fra harddisken til arbejdshukommelsen, over. I fremtiden vil SAS indlæse alt data direkte i arbejdshukommelsen i stedet for at skulle hente det fra disken hver gang. Dette betyder dog samtidigt at man skal opbygge enorme computere, der bliver meget svære at køle. Derfor kan SAS også arbejde parallelt mellem flere forskellige kerner. Dvs. at dele af en analyse bliver udført i en kerne og andre dele i andre, hvorefter resultatet samles og vises til brugeren. Så med andre ord er fremtiden stor, men Georg og resten af SAS er forberedt.

Et sidste spørgsmål

Tiden i lokalerne på Købmagergade er så småt ved at løbe ud. Min time i selskab med manden, der har skrevet over 10.000 SAS programmer og sat et ufatteligt antal semikoloner i løbet af de sidste 35 år, er slut. Kort før jeg slukker diktafonen og drager videre ud i mylderet på Købmagergade, finder vi tid til et sidste spørgsmål: ”Kommer SAS til Mac?” Hertil er Georgs diplomatiske svar, at det ikke lige er på trapperne, for så ville han vide det. SAS’s primære kundegruppe benytter stort set ikke Apples styresystemer, hvorfor det ikke kan betale sig for dem, at lave en version af SAS til Mac. Til gengæld arbejder de på at skabe et netværksbaseret SAS, der vil gøre det muligt skrive sine SAS koder i en almindelig browser. Så vil selve dataanalysen blive udført på en SAS server, hvorfor Mac vil kunne være med i fremtiden, der ifølge Georg står i semikolonets tegn.

PROC PRINT DATA=”Georg Morsing”;

Kommentarer (0)