Inde bag de høje mure drikkes betydelige mængder kaffe, som fortæres af instituttets ca. 50 videnskabelige ansatte og 25 phd. studerende. Produktiviteten er høj. Helt præcist er der udgivet 81 artikler, bidrag til bøger og working papers i 2012 indenfor alle økonomiens felter mikro, makro, økonometri, udviklingsøkonomi og alle de andre som vi i dagligdagen støder på. Men hvad foregår der bag murene?

Altandetlige.dk har taget en snak med Niels Johannesen for at få svar på dette.

Hvad arbejder du på lige nu?

Jeg har netop afsluttet to forskningsprojekter, der bruger data for bankindeståender i skatteparadiser som Schweiz, Luxembourg og Cayman Islands til at belyse skatteunddragelse og korruption - emner der ellers er vanskelige at studere empirisk.

I det første papir ser vi på effekten af en række nyligt indgåede aftaler mellem skatteparadiser og andre lande omkring udveksling af skatterelevant information såsom bankoplysninger. Vores resultater viser, at aftalerne i et vist omfang har fået skatteunddragere til at flytte deres skjulte formuer rundt imellem skatteparadiser, mens der ingen tegn er på, at formuer er blevet flyttet tilbage til hjemlandet eller selvangivet til skattemyndighederne, som det var hensigten med aftalerne.

I det andet papir undersøger vi, om indkomster fra produktion af olie og gas dukker op på bankkonti i skattely. For de lande, der har de dårligste politiske institutioner, finder vi, at bankindeståender i skattely stiger med omkring 2 cents, når olieindkomsten stiger med 1 dollar, mens en sådan effekt ikke findes for demokratier som Danmark. Resultaterne tyder på, at politiske eliter tilegner sig en ikke ubetydelig del af olieindtægterne i lande med dårligt fungerende politiske systemer, hvilket kan være med til at forklare den kendte negative sammenhæng mellem forekomsten af naturressourcer og økonomisk udvikling, den såkaldte ressourceforbandelse.

Hvordan opstår idéen til et projekt?

En forskningside kan opstå på mange måder. Det kan være noget man læser i avisen eller i et tidsskrift, noget man taler om med en kollega eller noget undervisning, man forbereder, der sætter nogle tanker i gang. Ikke sjældent slutter et forskningsprojekt i øvrigt et helt andet sted end det starter. Man går i gang med at undersøge noget, som viser sig at være mindre interessant end man troede, men falder i processen over noget helt andet, som viser sig at kunne bære et papir.

Hvis nogen bestiller arbejde (fx produktivitetskommisionen), er du så bange for at det skal bruges til at fremme en bestemt politisk pointe?

Jeg har endnu ikke oplevet at få egentlige bestillingsopgaver, men har erfaret, at man skal være forsigtig med ikke at blive spændt for en politisk vogn. Papiret om informationsudveksling med skattely fik en del opmærksomhed både i danske og udenlandske medier, og i den sammenhæng blev jeg kontaktet af flere NGOer som var interesserede i at bruge mig – typisk til at fremme deres egen politiske dagsorden og sjældent særlig lydhøre overfor forbehold og nuancer.

Hvordan forløber arbejdet typisk og hvordan ser hverdagen ud?

Mest tid går foran computeren med at forske eller forberede undervisning. Derudover er der selvfølgelig forelæsningerne samt deltagelse i seminarer, konferencer og andre faglige begivenheder. Der er en del rejseaktivitet da de faglige miljøer ofte er meget specialiserede, så hvis man vil tale med nogle, der virkelig ved noget om det helt specifikke emne, man arbejder med, må man for det meste uden for landets grænser.

Er det alle påbegyndte projekter der bliver fuldendt? Hvis ikke, hvad fejler?

Det er i sagens natur umuligt at vide på forhånd om et nyt projekt kommer til at munde ud i et papir. Hvis projektet er empirisk, har man som oftest nogle økonomiske mekanismer i hovedet, som man ønsker at identificere og måle. Hvis man ikke kan finde tegn på disse mekanismer i data, ender projektet typisk i skraldespanden. Hvis projektet er teoretisk har man tilsvarende en intuitiv ide om en økonomisk mekanisme, før man begynder at modellere, men ikke sjældent viser intuitionen sig at være forkert – det er jo faktisk en vigtig del af pointen med økonomers insisteren på formel modellering, at man derved undgår de fejl, der forekommer når man ræsonnerer verbalt.

Hvornår overgår et papir fra working paper til bidrag til tidsskrift?

Det er ofte en lang og meget tung proces at publicere et papir i et tidsskrift – jo bedre tidsskriftet er, jo længere og tungere er processen. Papiret bliver typisk bedømt af to-tre anonyme eksperter (såkaldte referees), som hver især vurderer hvad der er godt og skidt, kommer med forslag til hvad der skal laves om og hvilke nye aspekter, der bør inddrages. Redaktøren vurderer på baggrund af rapporterne om papiret skal afvises, eller om forfatteren skal have mulighed for at revidere det. Reviderede papirer bliver sendt tilbage til bedømmerne, som vurderer om man har imødekommet deres kommentarer på en tilstrækkelig grundig og kompetent måde. Der kan være adskillige runder med kommentarer og revisioner og hver runde tager typisk 6-12 måneder, så der går bogstaveligt talt årevis fra man første gang indsender et arbejdspapir til det endelig udkommer i et tidsskrift.

Hvad er det varmeste emne der tales om over frokosten?

Fodbold og politik er sikre vindere - samt selvfølgelig dagens små sejre og nederlag med studerende, referees, journalister og andre, der finder vej til elfenbenstårnet.

Fra skatteparadis til fodbold - en forskers arbejdsliv

Faktaboks

Kommentarer (0)