Hvad handler specialet om?
I mit speciale undersøgte vi, om der er langsigtede økonomiske konsekvenser for personer med en lang videregående uddannelse af at dimittere i en lavkonjunktur frem for en højkonjunktur. De langsigtede økonomiske effekter kan enten være i form af en lavere (time)løn eller lavere beskæftigelsesgrad. I analysen forsøgte vi at isolere den eksogene effekt fra dimittendledigheden på den årlig lønindkomst ved estimation af en lønmodel.
Vi fandt, at der ikke var signifikante (negative) effekter på (time)lønnen af at dimittere under en lavkonjunktur. Derudover var der en kortvarig signifikant negativ effekt på beskæftigelsesgraden de første fire år efter dimittering. Det kan dog ikke afvises, at disse resultater skyldes persistens i konjunkturerne. Resultaterne afspejler i høj grad strukturen på det danske arbejdsmarked, hvor det hovedsageligt er beskæftigelsen frem for lønnen, der tager tilpasningen til negative efterspørgselsstød. Sammenligner man med resultater fra nordamerikanske analyser, er det tydeligt, at dimittendløninger i højere grad tilpasser sig konjunkturerne der sammenlignet med i Danmark.

Kan du angive en central sætning fra specialet?
Har det langsigtede økonomiske konsekvenser at være så "uheldig" at blive færdiguddannet under en lavkonjunktur?

Hvor skrev I specialet?
Jeg var så heldig sammen med min specialemakker at få et specialestipendiat ved SFI. Stipendiatet omfattede både, at vi fik et kontor derinde, hvor vi kunne sidde og arbejde, adgang til registerdata, en ekstra vejleder udover vores vejleder fra studiet og løn de sidste tre måneder.

Nåede I til et punkt, hvor I var tæt på at tabe håret?
Generelt havde vi en rigtig god proces omkring vores speciale. En årsag til det, tror jeg, i høj grad har været, at vi fra start fik sat nogle rammer op, der gjorde, at specialeskrivningen meget mindede om et studiejob, hvor vi kunne lade det hele ligge til næste dag, i stedet for at "tage specialet med hjem". Derfor nåede vi ikke rigtig til et tidspunkt, hvor vi var ved at dø over specialet. Men selvfølgelig var der gange, når man for 117 gang fandt en fejl i data, at man havde lyst til at skyde knoppen af sig selv eller bare lade skidtet være.

Do’s and don’ts – hvad var en god idé, og hvad var bestemt ikke en god idé i jeres proces?

Få sat nogle faste rammer op omkring specialet, så det ikke fylder alt. Det skal være et arbejde fra 9-17. jeg tror på, at det gør processen mere effektiv og udholdelig.
Sæt møder op med professorer inden for de områder, man synes, er spændende. Det gør det langt lettere og hurtigere at komme frem til en god og brugbar ide, i stedet for man sidder selv og læser og tænker i flere måneder, før man prøver ideen af på en eventuel vejleder. Vi havde en del møder i starten, hvorigennem vi fik ideen til specialet.
Få en vejleder, der har fokus på eller i hvert fald lidt flair for selve processen omkring et speciale og ikke blot resultaterne. Det gør, at man i langt højere grad kan få faktisk vejledning på de tidspunkter, hvor det er svært, og man er gået i stå. Vores vejleder så meget specialet som en lang læringsproces, hvor vi hele tiden blev klogere på, hvordan man bedst muligt greb tingene an - og skulle der selvfølgelig komme et godt produkt ud af det. Men som vores vejleder sagde til os, så ville det nok have taget os den halve tid at lave specialet, hvis vi skulle gøre det igen, fordi vi nu ville vide, hvordan vi kunne undgå en masse af de fejl, vi gjorde undervejs.

Og til sidst, hvis jeres speciale skulle skabe en avisoverskrift, hvordan ville den lyde?
Nu er vores speciale faktisk blevet udgivet i Djøfs blad Samfundsøkonomen, hvor overskriften lød "Økonomiske konsekvenser af at dimittere under en lavkonjunktur" - men hvis den skulle være lidt mere catchy, havde det nok været noget a la "Uddannelse kan sikre dig mod lavere løn i dårlige tider".

Specialerunden

Faktaboks

Kommentarer (0)