Rio de Janeiro

Rio de Janeiro er en by, der har al den skønhed og charme, som São Paulo mangler. Byen er bygget omkring skovklædte bjerge, og ligger ned til de ikoniske strande Copacabana og Ipanema. Byen bærer præg af, at den har været hovedstad i en længere periode, og er derfor fyldt med smukke hoteller og palæer, springvand og pladser. Op ad bjergene ligger de berygtede favelaer. Nede fra dalene virker de om dagen charmerende og nuttede, og om natten lyser de smukt op ad bjergsiderne. Midt i byen, ned mod stranden, ligger der også en mindre indenrigs lufthavn, og når flyene flyver lavt ind over byen for at lande, er det som at være i en amerikansk Pan Am reklame i 1960’erne. På en rigtig god måde.

Der er alligevel plads til enkelte arkitektoniske smuttere. Er nedenstående bygning et fort? En kulisse fra en sci-fi film? Nej, det er en katedral!

Man kan rigtig meget i Rio, når man bor på Copacabana og det er 30 grader. Man kan drikke øl på stranden, og bade i bølgerne. Man kan købe Caprinhas på gaden i festkvarteret, Lapa, til 15 kroner. Og så skal man tage til fodboldkamp – i videoen herunder ses stemningen blandt publikum til kampen mellem Fluminense og Gremio, hvor der endda er et lille slagtøjssambaband. Det var i øvrigt en fodboldkamp, vi kom for sent til. Vi nåede kun 2. halvleg, men hvad gør det, når alle 4 mål (2-2) blot kommer i denne halvleg!

Mærsk

Hos Mærsk blev vi modtaget af Senior Vice President Latin America Carsten Folbæk, som har over 20 års erfaring i landet. Hans oplæg handlede primært om Mærsks situation i Brasilien, men der var selvfølgelig også en lille præsentation af stolthederne i Mærsks flåde, som Carsten Folbæk ikke kan skjule sin henrykkelse over. Da Mærsk faktisk har bygget flere af havneanlæggende i Brasilien, er deres infrastrukturproblemer begrænsede, selvom transport ind i landet stadig er et problem. Det var oplagt at spørge Carsten Folbæk om, hvor sandsynligt han tror det er at Brasilien får løst deres infrastrukturproblemer inden fodboldsverdensmesterskaberne i 2014 og De Olympiske Lege i 2016, og det var ikke det mest optimistiske svar, vi fik. Han fortalte, at da FN konferencen Rio+20 afholdtes tidligere på året var der, på trods af god varsel, ingen løsning på byens infrastrukturproblem. Et måned før annoncerer bystyret derfor, at alle fik fri fra arbejde de 3 dage, konferencen varede – infrastrukturproblemer har simpelthen for lang en tidshorisont til det brasilianske politiske system.

Efter et inspirerende oplæg sendte Carsten Folbæk os ud i byen til frokost sammen med nogle af hans unge medarbejdere.

Turist i Rio

Rio de Janeiro er et paradis for den rejsende. Det er en oplevelse bare at gå langs stranden i modsætning til Sao Paulo, der ikke har meget at kigge på, ud over den grå skyline. På et område ligger Sao Paulo dog foran Rio, nemlig det kriminelle. I Sao Paulo var vi slet ikke udsat for nogen ubehageligheder, mens medlemmer af gruppen desværre oplevede at blive truet med både kniv og pistol i Rios natteliv. På trods af den smukke facade skal man tage sine forholdsregler meget alvorligt i Rio.

Der er mange ting, man kan se i Rio, så STUKO tog os heldigvis en dag på sightseeing med guides. Det bragte os selvfølgelig forbi den ikoniske statue Cristo Redentor, hvor man kan se ud over hele byen med strande og bjerge, op på de 250 trin på Escadaria Selaron (kendt fra Snoop Dogg’s video Beautiful) og, ikke mindst, ind i en vaskeægte favela.

Vi var af flere blevet advaret mod at tage ind i favelaerne, som er berygtet for de hærdede narkohandlere og det militante politi (tænk City of God eller Troppa de Elite), men vi følte os helt trygge ved vores guides, hvoraf den ene faktisk boede i en favela. Det var en helt udramatisk tur, som nok både skyldes, at vi tog til en af de bedre favelaer, og at vi kun befandt os i bunden af favelaen.

Det er mest attraktivt at bo i bunden af favelaen, da infrastrukturen er meget dårlig. Der er få og dårlige veje, og de fleste bor i huse, der ligger inde bag andre huse. Man kan derfor kun komme derind gennem de stejle trappesystemer og gange, der ligger imellem husene. Der er ikke rindende vand, det køres i stedet ind i tanke, og på mange hustage står karakteristiske blå vandbeholdere. Post adresseres til de yderste huse, og derfra kan man så hente sin post, hvis man bor ”inde” i favelaen, og ikke har en adresse. Selvom det giver en fantastisk udsigt, så er det derfor vældig besværligt at bo i toppen.

En forklaring på, hvorfor det er sikrest at være i bunden af favelaen, kan være, at jo højere op i favelaen man kommer, jo højere op i narkobandernes hierarki kommer man, da det naturligvis er nemmere at gemme sig fra militærpolitiet, jo højere oppe man er.

Her ses det hvordan man klarer distribution af strøm i favelaen.

Alt i alt var det en dejlig dag i Rio, og et par dage efter satte 30 trætte politter næsen hjem mod Danmark, nu en hel del klogere på brasilianske forhold – i hvert fald i den allerrigeste del af landet.

Studietur til Brasilien - Rio de Janeiro

Kommentarer (0)