Hvorfor er der brug for cand.polit'er til at oversætte EU-lovgivning?

EU har altid reguleret den finansielle sektor, og det er især blevet intensiveret efter finanskrisen. Al lovgivning skal oversættes til de 24 officielle sprog, og for at kunne oversætte en tekst er man nødt til at forstå emnet i detaljer. Nogle gange skal man som oversætter næsten forstå et emne bedre end den, der har skrevet teksten, fordi der ofte er mere end bare ét dansk ord for de engelske ord. Og man kan ikke vælge de korrekte ord, uden at man ved, hvad der præcist menes. Dér er det en stor fordel for mig at have en cand.polit-baggrund. Jeg har et kendskab til de grundlæggende koncepter inden for økonomi, statistik og matematik, som er vigtigt for at kunne forstå de – ofte temmelig komplicerede – termer og referencerammer, der både benyttes af de fagfolk, der udformer lovgivningen, og dem, som efterfølgende skal læse og bruge den. Meget af mit arbejde foregår også i samarbejde med eksperter, der sidder i Danmark, og der er det også nemmere at netværke, når man taler det samme sprog og kender fagjargonen.

Hvad får en cand.polit til at ville arbejde som oversætter?

Det er jo et lidt andet karrierevalg end det, de fleste drømmer om, mens de går på studiet, men for mig føltes det som et naturligt valg. Jeg har altid interesseret mig for sprog, og så har jeg aldrig været typen, der var tiltrukket af den slags jobopslag, der lokker med, at man kommer 'tæt på den politiske beslutningsproces'. Jeg er den mere nørdede type. Det er analysen og udredningsarbejdet, der interesserer mig. På den måde er mit arbejde som oversætter måske ikke så meget anderledes, end hvis jeg sad som fuldmægtig i et departement. Udfordringen er på mange måder den samme. Og så får jeg som oversætter lov til at bruge min faglighed, fordi jeg skal forstå den komplekse lovgivning, der produceres, og jeg skal forstå den til fulde, samtidig med at mit arbejde ikke bliver påvirket af politiske ønsker. Som embedsmand skal du også bruge din faglighed, men du er på godt og ondt tættere på den politiske dagsorden. Jeg kan rigtig godt lide, at min hverdag kun består af det faglige – ikke det politiske.

Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?

Jeg arbejder på de forskellige projekter, som jeg er i gang med at oversætte. Nogle oversættelser kan jeg lave alene, eller jeg kan selv researche mig frem til de oplysninger, der er nødvendige. Men for det meste samarbejder jeg med mine kolleger – f.eks., hvis vi er flere, der arbejder på en større oversættelse og er nødt til at koordinere, hvilke udtryk vi skal bruge. Og så bruger vi hinanden meget i det daglige og hiver tit fat i hinanden, hvis man ved, at der er en kollega, der ved noget om et bestemt emne. Jeg kommunikerer også meget med eksperter i f.eks. Finanstilsynet eller danske virksomheder og interesseorganisationer for at høre, om deres sprogbrug i det daglige, og hvilke udtryk på dansk der ville give mest mening, hvis jeg skal opfinde ord, der ikke eksisterer endnu. Alle aspekter af jobbet er udfordrende på hver deres måde, og de bidrager hver for sig til, at det i sidste ende lykkes at finde/skabe de bedst mulige og mest præcise oversættelser.

Hvordan er EU som arbejdsplads?

Det er spændende at arbejde i et internationalt miljø, både med danske og udenlandske kolleger og med folk, der har en anden uddannelsesmæssig baggrund end mig. Det betyder, at man lærer meget om andre kulturer og måder at samarbejde på. Så er Europa-Kommissionen også god til at tage imod folk og sørge for, at de får hjælp til at etablere sig og skabe netværk. Mange bliver i EU-systemet hele deres karriere, og man kan tydeligt mærke, at man er ansat et sted, hvor de ikke er bange for at investere i én. Hvis man ellers passer sit arbejde, kan man gå til de kurser og tage den efteruddannelse, der har relevans. Lønmæssigt er det også fornuftigt. En ny EU-medarbejder får udbetalt mere end en nyansat i et dansk ministerium. Afhængigt af ens familiesituation er der også en række tillæg og betalt sygeforsikring og gratis skole til ens børn. Men derudover kan jeg også godt lide at arbejde for en organisation, hvor der er det fælles grundlæggende ønske om, at man vil gøre Europa til et bedre sted at være. Man behøver ikke at være glødende EU-tilhænger for at arbejde her, men i vid udstrækning er de fleste her enige i, at det er bedre, at Europa samarbejder om at finde fælles løsninger på fælles problemer. Det kan jeg godt lide at bidrage til.

Hvad kræver det at blive ansat som oversætter i EU?

EU rekrutterer gennem en udvælgelsesprøve, hvor man bliver testet i forskellige ting, blandt andet regning/matematik, sprogforståelse og abstrakt tænkning. Den del ville jeg ikke mene er et problem for cand.polit'er. Så skal man også bestå en oversætterprøve, hvor man skal oversætte en tekst på to valgfrie EU-sprog (eks. engelsk og svensk) til dansk. Den del kan man forberede meget til ved at læse og øve sig i at oversætte tekster på begge sprog, f.eks. fra avisernes samfunds- og økonomisider. Til sidst er der en jobtest i Bruxelles, hvor man i løbet af en dag bliver testet i forskellige kompetencer gennem en individuel øvelse, en gruppeøvelse og et struktureret interview om ens motivation og kvalifikationer. Men en ting er selve udvælgelsesprøven. For at kunne udføre jobbet som oversætter kræver det, at man kan sætte sig ind i komplicerede områder og er god til at samarbejde, og at man kan formulere sig på et korrekt dansk. Vi oversætter primært fra engelsk til dansk, og det engelske, mange cand.polit'er har fra deres studie, vil i grove træk være tilstrækkeligt til at kunne forstå og oversætte EU-tekster. Det skal i hvert fald ikke afholde folk fra at søge, at de ikke synes, de taler engelsk helt flydende. Polit'er stifter desuden gennem deres studie bekendtskab med sproget i de fleste af de tekstgenrer, vi oversætter – foruden lovgivning drejer det sig om rapporter, statistikker, beretninger osv.

Et talmenneske i sprogets verden

Faktaboks

Kommentarer (0)