Du sidder med svedige hænder og gnider håndfladen mod dine nypressede bukser. Tager en slurk kildevand og kigger over mod den smilende HR-medarbejder, der er klar til at begynde jobsamtalen. Nervøst spekulerer du over, om du skulle have gjort mere ud af kvantundervisningen, så karaktersnittet havde været lidt højere, eller om du alligevel skulle have søgt det studiejob i Finansministeriet, du aldrig fik taget dig sammen til at søge. For hvad kigger arbejdsgiverne egentlig på, når de ansætter nyuddannede polit-kandidater?

DJØF'ere tror på studiejob
I en undersøgelse lavet af DJØF fra januar 2008, har 663 nyuddannede kandidater vurderet, hvad der var vigtigst for, at de fik deres første job. Og skal man tro de nyuddannede DJØF’ere, er et relevant studiejob ligeså vigtigt som viden og evner, og markant vigtigere end karaktergennemsnittet og en god ansøgning. Et relevant studiejob vurderes næsten dobbelt så afgørende som karaktergennemsnittet.

”Et relevant studiejob er ret givtigt. Hvis man kun har høje karakterer, vil virksomheden tænke, om man kan fungere blandt andre mennesker. Derfor er karakterer ikke nok. Du skal også kunne fungere i en arbejdssammenhæng,” siger Thomas Gravesen, der er chefkonsulent i DJØF. Med erfaring fra et relevant studiejob ”har man vist, at man kan det, som det handler om.”

Men helt så ligetil er det ikke, mener en af de store aftagere af polit.’er, Danske Bank-koncernen. Når de ansætter nye kandidater, kigger de i lige så høj grad på, hvordan ansøgerne passer til det enkelte job.

Danske Bank-koncernen kigger efter det hele
”Vi kigger på kvalifikationerne i forhold til den stilling, der skal besættes. Det kan være fra et studiejob, hvor man har været i kontakt med nogle relevante områder i jobbet, og så kigger vi på karakterer i de relevante fag. Hvis man har klaret sig godt i fagene, signalerer det, at man har en interesse i fagområdet,” forklarer Anu Helena Kerns, afdelingsdirektør i Danske Bank-koncernen.

En person med høje karakterer kan være indadvendt, godt forberedt og en læsehest, der måske ikke er i stand til at få det relevante studiejob. Og en person, der arbejder plus 20 timer om ugen og skifter job hver halve år, kan have for travlt til at få redskaberne i orden på studiet. Derfor handler det om at tegne et billede af sig selv, der viser, at man er egnet til det enkelte job. Både med karakterer og studiejob. ”Det er væsentligt at trække dét frem, når man skriver en ansøgning,” siger Anu Helena Kerns.

”Har man en drøm om at arbejde i et bestemt fagligt miljø, så gælder det om, at få gode karakterer inde for det område.” Hun fremhæver samtidig, at Danske Bank ikke leder efter medarbejdere der er gode til alt, men medarbejdere der brænder for og er særlig dygtige på netop deres felt.

Med mange studentermedhjælpere og forskellige initiativer over for studerende som f.eks. Danske Speciale, forsøger Danske Bank også at se de nyuddannede kandidater an inden ansættelse, og kender derfor mange nyuddannede medarbejdere allerede inden de bliver ansat.

Konsulenterne skal have høje karakterer
DJØF har for Polit’en ringet rundt til en række arbejdsgivere, der traditionelt ansætter cand.polit’er.

I mange jobs er det en afvejning af både studiejobs og karakterer, men især i konsulentbranchen skeler de mere til karaktererne. Det kan endda i de mest ekstreme tilfælde være helt tilbage til karaktererne i gymnasiet. Konsulentbureauerne vil nemlig sikre sig, at de høje karakterer er et tegn på, at du bare kan det der. Men det handler også om at være selvstændig og dynamisk, og chefkonsulent i DJØF Thomas Gravesen mener, at arbejdsgiveren i mange tilfælde ikke kigger så meget på karaktergennemsnittet.

Udlandet kommer
Et semester eller to tilbragt i udlandet er populært blandt de studerende, men hvad siger arbejdsgiverne til erfaring fra udlandet?

”Jeg tror, det vil blive mere interessant. Erfaring fra udlandet rykker bare ikke i Danmark i øjeblikket,” siger Thomas Gravesen.

I Danske Bank-koncernen er et ophold på et udenlandsk universitet allerede et klart plus, der kan være med til at hive ens ansøgning op øverst i bunken. ”Vi er en international koncern, der arbejder på tværs af lande, og derfor er det et positivt signal uanset hvad,” mener Anu Helena Kerns om, at de studerende kan skrive et udlandsophold på cv’et. ”Det er med til at signalere, at man kan arbejde med nogle, der ikke ligner en selv.”

Ingeniørerne tjener godt på studiejobs
Hos Ingeniørerne, en af økonomernes beslægtede faggrupper, har de ligefrem tal, der klart fortæller, at det er en rigtig god ide at have et studierelevant arbejde ved siden af studierne. Det er en ny undersøgelse lavet af Ingeniørforeningen, der viser, at ingeniørstuderende med et fagligt relevant studiejob får bedre karakterer og markant mere i løn efter blot et par års ansættelse.

”Undersøgelsen taler sit tydelige sprog. Studierelevant arbejde gavner de studerende, virksomhederne og samfundet generelt. Der er ikke noget at betænke sig på,” siger formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen.

Kandidater fra 2002 med et studierelevant arbejde tjener godt 4.000 kroner mere om måneden end dem, der slet ikke havde arbejde ved siden af studierne. Undersøgelsen er gennemført i april 2008 blandt 1.321 medlemmer af Ingeniørforeningen, der er dimitteret i 2002 og 2007.

Om politter kan høste et ligeså kontant udbytte af et relevant studiejob, er der endnu ikke tal for.

Læs hele Politen fra december 2008 her.

23. december - Karakterer eller studiejob?

Om forfatteren

Kommentarer (2)