I en kommentar fra en studerende om de foreslåede SU-forringelser, se

http://www.b.dk/kommentarer/kommentar-su-er-et-bevis-paa-vores-vaerdier

anfører skribenten følgende: ”66.439. Dette er antallet af unge, der blev optaget på videregående uddannelser ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. Burde vi ikke hylde dette tal?”

Tilsvarende skriver ministeriet en kommentar til sommerens optagelsestal med overskriften: ” 66.439 unge er i år blevet optaget på de videregående uddannelser. Dermed slår optaget igen rekord. I alt er 1.138 flere personer kommet ind på uddannelserne. Udviklingen glæder uddannelses - og forskningsminister Ulla Tørnæs.”

http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2016/optaget-pa-de-videregaende-uddannelser-slar-igen-rekord

Alt i alt idel glæde!

Men har nogen i den forbindelse egentlig tænkt på, hvor mange der fødes om året i Danmark. For 20 år siden var det omkring 67.000, hvoraf langt fra alle har en adgangsgivende eksamen (studentereksamen). Da der jo ikke er specielt mange udlændinge, der påbegynder videregående uddannelser i KOT systemet, burde man lige bruge sin sunde fornuft, før man tager ja-hatten på!

Sagen er selvfølgelig, at mange, rigtig mange, begynder på en uddannelse, falder fra for dernæst at begynde på en ny uddannelse; den trafik kan gentages mange gange, så tallet 66.439 indeholder mange gengangere! Så alle disse studieskiftere yder en stor indsats for at sprede glæde i ministerens sind; pænt af dem.

Københavns Universitet vil begrænse frafaldet til højst 15%, hvilket er noget laverede end politstudiets nuværende frafald. Formålet er ikke at gøre ministeren ked af, men at tjene penge. Jeg mener selv, at et mål om 15% er ude af trit med virkeligheden, for vi kan jo ikke tvinge de studerende til at bestå fag på et studium, de så inderligt har fortrudt. En vis ”shopping around”, når det gælder studier, hjælper med til at sikre, at de studerende ender på den rette hylde til gavn for både dem selv og samfundet. I øvrigt er et lavt frafald ikke i sig selv en økonomisk fordel for universitetet, da vi også har tjent penge på de eksamener, de frafaldne når at tage.

Så kommer både skribenten i Berlingske og ministeriet til bruge ordet ”unge” om de nye studerende. Betegnelsen ”unge” er, når det gælder optag på mange studier, en floskel helt ude af trit med virkeligheden. Universitetsavisen har en tabel over gennemsnitsalderen for nyoptagne. Se

http://universitetsavisen.dk/uddannelse/alderspraesidenter-eller-gronskollinger-her-optages-de-aeldste-og-yngste-studerende

Top tre ældste er

1: Teologi, 30,0 år
2: Fransk sprog og kultur, 28,9 år
3: Forhistorisk arkæologi: 28,0 år

De top tre yngste er

1: Molekylær biomedicin: 20,3 år
2: Økonomi: 20,8 år
3: Kommunikation og it: 21,1 år

I nyoptagne politstuderende med gennemsnitsalderen 20,8 år vil altså, hvis de første mange studier, I måtte prøve,ikke duer, om 9 – 10 år stadig aldersmæssigt passe ind på teologistudiet. Det må være rart at vide!

66439

Om forfatteren

Kommentarer (1)