Jeg vil i dette blogindlæg beskrive den seneste ADAM-modelversion, som er den første ADAM-model, hvor elasticiteterne er blevet estimeret på det nye hovedreviderede nationalregnskab fra 2014. Jeg vil dog begynde med at sætte et par ord på, hvor den nuværende ADAM-model kommer fra.

ADAM-modellen har en efterhånden lang historie og en til tider omdiskuteret tilværelse. Senest i sommeren/efteråret 2015, hvor AE-rådet havde en diskussion med Finansministeriet om tilpasningstiden ved ændringer i arbejdskraftudbuddet – hvor lang tid går der, fra arbejdsudbuddet øges, til den ekstra arbejdskraft er beskæftiget? Den diskussion vil jeg afholde mig fra, men den sagde noget om, at ADAM-modellen diskuteres livligt i økonomkredse. Man kan sågar støde på økonomer, som ikke mener ADAM kan bruges til andet end at forudsige dansk økonomi mere end et par år frem. Denne opfattelse stammer muligvis fra, at ADAM i 70’erne blev formuleret i ændringer – hvilket man ofte gjorde på daværende tidspunkt – og med en model i ændringer er den naturlige forudsigelseshorisont kun nogle få år. Lige siden sin første simulation i 1972 har ADAM været igennem en udvikling, og med indlæggelsen af fejlkorrektionsligninger, nestet faktorblok med fem produktionsfaktorer mv. er ADAM i dag forsat en af de bedst udviklede modeller til at sige noget om, hvordan dansk økonomis udvikling bliver i fremtiden– også på længere sigt.

Seneste modelversion hedder Oktober 2015 (Okt15), hvor navnet henviser til måneden og året modellen første gang blev simuleret. Okt15 er den 42. modelversion af ADAM. Udover en reestimering af modellens elasticiteter på det nye nationalregnskab er der nu fx også tilføjet en variabel for integrationsydelsen. Det kan virke mærkværdigt, at en makroøkonomisk model beskriver en så specifik overførsel som integrationsydelsen, men ADAM har en relativt detaljeret offentlig sektor herunder mange offentlige overførsler. Den store detaljeringsgrad af den offentlige sektor afspejler, at Finansministeriet er den primære bruger af ADAM. For en række ydelser beskriver ADAM også antallet af ydelsesmodtagere, og det indgår fx i modellen, at der under højkonjunktur er færre på aktiveringsydelser og SU. Dermed er arbejdsstyrken endogen, og når der er højkonjunktur, vil arbejdsstyrken vokse, hvilket er en forskel i forhold til andre lignende modeller. Den højere arbejdsstyrke dæmper ledigheden og mindsker lønpresset. En lavkonjunktur vil på samme måde mindske arbejdstyrken (flere kommer på aktiveringsydelse og SU), og konjunkturmedløbet i ADAMs arbejdsstyrke reducerer både ledighedens konjunkturfølsomhed og lønnens.

Okt15 afslutter overgangen til det nye hovedreviderede nationalregnskab fra 2014 (NR14). Det har været en lang proces. Umiddelbart før NR14 udkom ADAM Juni 2014 (Jun14) med nye ligninger, dervar den sidste reestimation på det gamle nationalregnskab. Dermed kunne Jun14 bruges som benchmark for betydningen af NR14-revisionen. Da NR14 blev offentliggjort skiftede en del serier niveau – BNP voksede fx med 40 mia., og investeringer i humankapital indgik nu i kapitalapparatet – men nogle nationalregnskabstal blev kun offentliggjort tilbage til omkring 2005. Det giver en alt for kort periode til at estimere modellens ligninger. En form for reestimation var imidlertid nødvendig, da brugerne af ADAM-modellen har behov for at tage udgangspunkt i det senest offentliggjorte nationalregnskab, og et niveauskift i dataserierne vil få Jun14 til at køre skævt. Løsningen blev – kort fortalt – at lave en modelversion Oktober 2014 (Okt14), hvor variablenes koefficienter i de estimerede ligninger fra Jun14 blev bevaret og kun konstantleddet blev reestimeret (den interesserede læser kan finde mere om dette i Sisay (2014)). Derved var modellens egenskaber stort set uændret, og den kunne bruges på NR14.

I perioden efter udgivelsen af Okt14 er flere og flere dataserier blevet ført tilbage til 1966, som er det år nationalregnskabet og ADAMs databank normalt går tilbage til, og dermed kan ligningerne reestimeres på normal vis. Nogle nationalregnskabstal for fx den finansielle sektor går kun tilbage til 1994, og i den slags tilfælde tilbagefører ADAM-gruppen data baseret på andre kilder. Reestimationen var færdig i efteråret 2015 og indgår i dem nye modelversion Okt15.

NR14’s betydning for ADAM-modellens egenskaber har været forholdsvis begrænset, hvilket naturligt følger af, at billedet af dansk økonomi ikke ændrede sig fundamentalt ved nationalregnskabets hovedrevision. Multiplikatoreksperimenterne i Okt15 er således tæt på eksperimenterne med de tidligere versioner, men de forskelle, der er, er ved at blive undersøgt. Et eksempel på et multiplikatoreksperiment i ADAM er det traditionelle ’offentlige varekøbseksperiment’, hvor det offentlige varekøb øges permanent svarende til 1 promille af BNP. I figur 1 ses beskæftigelsesmultiplikatoren i 1000 personer i Jun14, Okt14 og Okt15. Der er tale om et rent efterspørgselsstød, som ikke har nogen langsigtseffekt på beskæftigelsen i ADAM. Som nævnt er det kun de estimerede ligningers konstantled, der afviger mellem Jun14 og Okt14, og der opstår kun en marginal forskel i multiplikatoren på det mellemlange sigt hen mod langsigtsligevægten. Okt15’s beskæftigelseseffekt ligner også Jun14 og Okt14, dog med en lidt mindre top og lidt kortere crowding-out tid. Crowding-out tid er her defineret som den tid, der går, før beskæftigelseseffekten krydser sin ligevægt på nul første gang. En nærmere beskrivelse af ’det offentlige varekøbseksperiment’ findes i ADAM-bogens kapitel 11.

Figur 1: Der stødes i år 1 til det offentlige varekøb svarende til 1 promille af BNP.

Ændringen i multiplikatoren for ’det offentlige varekøbseksperiment’ er ikke stor. En delforklaring på forskellen er, at effekten på boliginvesteringerne er blevet lidt mindre på mellemlang sigt i Okt15. Beskæftigelsesbidraget i bygningserhvervet på mellemlang sigt er derfor tilsvarende blevet mindre. Derved krydser den samlede beskæftigelse sin ligevægt tidligere.

Egenskaberne for ADAM-versionen på det nye nationalregnskab ligner dermed overordnet set de tidligere versioner.

Kilder

ADAM, ”ADAM – en model af dansk økonomi”, Danmarks Statistik, 2012

Kristensen, T. M., Rasmussen, J. N., Osterwald-Lenum, M., ” Vedrørende modelversionen Adam Juni 2014”, Danmarks Statistik, Modelgruppen, 2014 {tmk23914}

Kristensen, T. M., Rasmussen, J. N., Osterwald-Lenum, M., Olsen, A., Knudsen, D., ” Vedrørende modelversionen Adam Oktober 2014”, Danmarks Statistik, Modelgruppen, 2015 {tmk17215}

Kristensen, T. M., Rasmussen, J. N., Osterwald-Lenum, M., Olsen, A., Hansen, N. M., ” Vedrørende modelversionen Adam Oktober 2015”, Danmarks Statistik, Modelgruppen, 2016 {tmk17216}

Osterwald-Lenum, M., ” Status for databank til modelversion OKT2014 per primo januar 2015” , Danmarks Statistik, Modelgruppen, 2015 {mol06115}

Sisay, D., Kristensen, T. M., ” Level Correction – October 2014 model version”, Danmarks Statistik, Modelgruppen, 2014 {dsi01o14}

ADAM nr. 42 – ADAM-modellen på det nye nationalregnskab

Om forfatteren

Kommentarer (0)