Af Andreas Østergaard Nielsen, konsulent, cand.polit, Forsikring & Pension.

Den 1. januar 2013 trådte en ny førtidspensionsreform i kraft. Den forrige reform fra 2003 havde ikke opfyldt sin målsætning om at nedbringe antallet af personer i fleksjob eller på førtidspension. En øget brug af fleksjobordningen, hvor arbejdsgiveren modtager kompensation for at ansætte personer med nedsat arbejdsevne, skulle nedbringe antallet af førtidspensionister. Men som det kan ses i figuren herunder, er der ikke sket et fald i tilkendelserne af førtidspension i perioden fra 2003 til 2012, og samtidig er antallet af fleksjobbere vokset. Så er det naturligt at spørge: Hvorfor har reformen fra 2003 ikke opfyldt sine mål?

Mange interessenter

Svaret på dette spørgsmål er interessant for både borgere, politikere og ikke mindst forsikrings- og pensionsselskaber. Alle har behov for at vide, om den beskæftigelses- og socialpolitik, der bliver ført, virker efter hensigten. For forsikrings- og pensionsselskaber er det også interessant at vide, hvorfor og hvem af deres kunder, som står til at modtage tab af erhvervsevne forsikringer og invalidepension, fordi disse udbetalinger ofte følger de kommunale tilkendelser af førtidspension og fleksjob. Målet for alle parter er, at de danskere, der kan forsørge sig selv, skal gøre det. På den måde er der råd til at hjælpe dem, som ikke kan forsørge sig selv.

For at besvare spørgsmålet har vi undersøgt, hvem der får tilkendt førtidspension eller fleksjob. Det er typisk personer med dårligt helbred, psykiske problemer og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Er forklaringen så, at der er kommet flere af disse personer, der er i risikogruppen? En deskriptiv analyse viser, at dette ikke er tilfældet. Risikogruppen er stort set uændret, selvom der er kommet en smule flere ældre og ikke-vestlige indvandrere siden 2003. Heller ikke kommunalreformen i 2007 eller finanskrisen kan forklare, hvorfor 2003-reformen ikke har opfyldt sine målsætninger.

Tilkender nogen kommuner oftere førtidspension eller fleksjob end andre?

Det er kommunerne, der træffer afgørelserne om førtidspension og fleksjob. Derfor er det interessant, at undersøge, om kommunerne arbejder forskelligt. Nogle kommuner har – i gennemsnit – en befolkningssammensætning som betyder, at der er flere, der er i risiko for at få førtidspension eller fleksjob. Den risiko kan vi måle. Det vil sige, at vi kan se på hver enkelt borger i Danmark og ud fra kendskab til køn, alder, uddannelse, erhvervserfaring, helbred, herkomst m.m. kan vi bestemme sandsynligheden for at få førtidspension. Konkret kan vi via Danmarks Statistiks registerdata og oplysninger fra Ankestyrelsen identificere alle, som får tilkendt førtidspension eller fleksjob og kombinere den information med de nævnte karakteristika.

Ikke-lineær model

Dernæst kan vi opstille en sandsynlighedsmodel – en binær responsmodel – til at estimere sandsynligheden for at få tilkendt førtidspension eller fleksjob. Vi definerer alle mellem 18 og 64 år, som ikke allerede er førtidspensionist eller fleksjobber, som værende i risiko for at få tilkendt førtidspension eller fleksjob. Blandt personerne i risikogruppen vil nogle i løbet af en årrække rent faktisk få tilkendt førtidspension eller fleksjob. Denne information bruger vi til at konstruere en dummy, som den afhængige venstresidevariabel.

Hvis modellen indeholder al relevant information – det vil sige, at vi har forklarende variable, der i tilstrækkeligt omfang forklarer, om en person mellem 18 og 64 år får tilkendt førtidspension – så har vi et retvisende estimat for sandsynligheden for at få førtidspension.

Målet er at bestemme det forventede antal tilkendelser af førtidspension eller fleksjob i hver kommune. Derfor tager vi et gennemsnit af estimatet af de individuelle tilkendelsessandsynligheder. Dette estimat sammenholder vi med det faktiske antal tilkendelser af førtidspension eller fleksjob i hver kommune. Dermed kan det fastslås, om en kommune tilkender flere eller færre førtidspensioner og fleksjob end forventet. De kommuner, der falder bedst ud i benchmarkanalysen, er de, der tilkender færrest førtidspensioner eller fleksjob i forhold til det forventede niveau.

Det forventede niveau tager hensyn til borgersammensætningen, individuelle karakteristika og kommunale rammevilkår. Forskellen mellem det faktiske og forventede antal tilkendelser af førtidspension og fleksjob tolkes som udtryk for forskelle i kommunernes sagsbehandlingspraksis. Med andre ord tolker vi residualerne som mere end hvid støj. Hvis en kommune systematisk har en lavere tilkendelsesgrad, det vil sige, at residualerne for alle personer i kommunen i gennemsnit er negative, så tilkender kommunen færre personer førtidspension eller fleksjob end forventet på baggrund af borgernes karakteristika (læs: individuelle sandsynlighed for at få tilkendt førtidspension eller fleksjob).

Dette betyder naturligvis, at gennemsnittet af residualerne vil være 0 på landsplan (over alle individer i analysen). Benchmark-analysen er derfor relativ. Det vil sige, at kommunerne benchmarkes i forhold til hinanden. Nogle kommuner vil være bedre end andre og omvendt. Og nogle vil være lige omkring gennemsnittet.

Potentiale i kommunernes sagsbehandling

Benchmark-analysen viser, at nogle kommuner tilkender 20 pct. færre førtidspensioner eller fleksjob, mens andre tilkender 20 pct. flere. Disse forskelle tolker vi, som om, at der er betydelige forskelle i kommuneres sagsbehandling. Hvad kan vi lægge i dette resultat? Den positive konklusion er, at nogle kommuner er i stand til at fastholde flere borgere på arbejdsmarkedet (de har nemlig heller ikke flere borgere på kontanthjælp, sygedagpenge eller andre typer offentlig forsørgelse). Det er her, hvor den økonometriske analyse slutter og policy-forslagene kan begynde.

De store forskelle i kommunernes sagsbehandling betyder samtidig, at der er et uforløst potentiale, hvis sagsbehandlingen i ’de dygtige’ kommuner kan udbredes til andre kommuner. I tabellen herunder har vi estimeret forbedringspotentialet ved at se på den faktiske sandsynlighed overfor den forventede sandsynlighed i den givne kommune. Dette giver samlet set potentialet herunder:

Den økonometriske analyse kan dog ikke forklare, hvad det er, som de dygtige kommuner gør anderledes. Her er andre faggrupper sikkert dygtigere. Men analysen kan bruges til, at debatten om førtidspension og fleksjob kan foregå på et mere oplyst grundlag.

Analysen kan læses i sin helhed her:

http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/analyser/Sider/Tilkendelserafførtidspension.aspx

Analysen er blevet brugt i Forsikring & Pensions interessevaretagelse. Den er blandt andet blevet brugt i en kronik af adm. direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen og borgmester i Holbæk Søren Kjærsgaard:

http://www.forsikringogpension.dk/presse/nyheder/2013/Sider/Offentligt-privat_samarbejde_skal_faa_sygemeldte_hurtigere_tilbage_i_job.aspx

Analyse af førtidspensionsreformen

Om forfatteren

Kommentarer (4)