Af Berlingske Business
Artiklen er fra Berlingske Business den 24.oktober 2010.

Fremtidens mand
Af Louise With

NEW YORK: Der kommer formentlig en dag i ethvert menneskes liv, hvor man tvivler på alt, hvad man hidtil har troet og vidst. For Torsten Sløk var der mere end en af den slags dage i begyndelsen af 2009. Som analysedirektør for Deutsche Bank i New York havde han gennem fire år været travlt optaget hver eneste dag af sit job - og sin passion: At forene alle tilgængelige data, estimater, modeller og modstridende synspunkter i det bedst mulige bud på, hvad der vil ske i morgen. Nu oplevede han den værste recession siden 1930erne - indefra.

»Der var ting i maskinrummet, som pludselig bare ikke fungerede.

Når tilliden bryder sammen i banksystemet, så har det uoverskuelige konsekvenser. Der var aftener, hvor jeg gik hjem og tvivlede alvorligt på, om det finansielle system og den globale økonomi ville være i stand til at modstå al den turbulens.« De aftener er fortid nu. Og den tvivl er ikke en, han har lyst til at møde igen. Mere om det senere. Først til Sløk selv, en karrieremæssig komet, blot 40 år og allerede i besiddelse af et svimlende CV: Fra Nationalbanken i København via valutafonden IMF i Washington, OECD i Paris og videre her til Deutsche Banks statelige hovedkvarter på 60 Wall Street. Sløk blev hentet til USA af en tidligere chef - og har succes. Da det anerkendte Institutional Investor Magazine for nylig bad globale investorer om at stemme på byens bedste økonomer, nåede han ind på en sikker andenplads, kun overgået af en enkelt konkurrent fra Goldman Sachs.

Så er der også den anden Sløk: Ikke bare usædvanligt god til sit job, men også usædvanligt ligefrem og uhøjtidelig.

Han svarer helst på e-mails indenfor 10 minutter. Og mens de fleste finansielle spidser holder af at forskanse sig bag sekretærer og pressefolk, så henter han selv sine gæster ude ved elevatoren på 17. etage og ledsager dem ind til kontoret og udsigten over det sydlige Manhattans skyskrabere. Han er gift med en dansk præst, har tre børn og elsker med egne ord »at ligge hjemme på gulvet og lege med Lego«. Succesrig finansiel stjerne og uimponeret skandinav; hvis der er en ting, der binder de to sammen, så er det passionen for de økonomiske prognoser.

Få kan som Sløk dreje ethvert spørgsmål, så svaret kommer til at handle om makroøkonomisk analyse.

Få bruger ordet »sjovt« så ofte om sit job. Og man skal ikke tale med ham i mange minutter for at fatte, at her sidder en mand, der trods krisetid og turbulens er ekstremt optaget af sit arbejde.

»Det kan lyde helligt, men opgaven er jo at forsøge at finde ud af, hvad er rigtigt? Hvordan kommer vi så tæt som muligt på sandheden om, hvad der vil ske?«Sløk taler lynhurtigt, energisk og med en nærmest drenget glæde ved sin metier.

»Man prøver at finde svar på nogle meget svære spørgsmål om fremtiden. Der er så mange faktorer: arbejdsløsheden, bankerne og boligmarkedet, som vi stadig bruger megen tid på. Er problemerne overstået? Eller er der stadig mange flere?« Analytikere som dig er vor tids spåmænd? »Ja, det kan man sige. Men alle er jo nødt til - implicit eller eksplicit - at have en holdning. Skal man som investor, pensionskasse eller forsikringsselskab købe flere aktier? Skal man købe danske eller brasilianske? Enhver finansiel transaktion afspejler et syn på fremtiden.« I IMF sidder der ca. 1.000 økonomer og skriver rapporter. I OECD ca.200, men opgaven er den samme, siger han.

»Her i banken er vi færre og har en anden funktion, men det, vi diskuterer, er meget lig det, jeg diskuterede i mine tidligere job. Her bliver jeg så hver dag bombarderet med spørgsmål: Hvad synes du? Har du set disse nye tal? Man får virkelig tilspidset sine argumenter, man er konstant på tæerne, for kunderne er jo dygtige.

Men vores fordel er, at vi taler med så mange forskellige aktører hver dag og hører, hvad de tænker på og bekymrer sig om.«.

Enmandshær er chanceløs

Wall Street; de fleste forbinder formentlig den smalle gade med myterne om rå og uindpakket kynisme, grådighed, ekstravagance og ekstremt arbejdspres. Torsten Sløk går ikke af vejen for en god middag eller en golfrunde i Californien, hvis det gælder en vigtig kunde. Men omvendt har han ikke dyrket det fashionable feriested The Hamptons eller på andre måder haft behov for at sætte sig i respekt socialt.

»Respekt får man primært ved at gøre sit arbejde godt. Og også ved at forstå, at vi er et hold. Selv om det er et egodrevet univers, så er det umuligt, selv på Wall Street, at være en enmandshær. Man er altid afhængig af andre, sådan er det bare.« Det næste, han har gjort sig klart, er, at intet er sikkert.

»I vores branche handler alt om sandsynlighed. Vi kan ikke bare slå plat og krone, og der er også ting, som er meget svære at kvantificere.

Så må man bruge sin erfaring og dømmekraft. Det kan være, at sandsynligheden, for at vi får ret, er 60-70 pct. - og at der så alligevel sker noget andet. Men derfor er det stadig vigtigt, at man har tænkt sig om og haft en holdning. Skal nationalbanken i USA f. eks. gribe ind igen og gøre mere nu? Eller er det tid til at begynde at skrue ned?« Torsten Sløk gestikulerer og rykker rundt på stolen og siger derefter noget, han næppe havde sagt for totre år siden: »De ansatte i bankerne er jo ikke onde. Vi kan tage fejl, men vi forsøger at gøre det bedste for vores kunder.« Både han og hele den øvrige hær af spåmænd, analytikere og regnedrenge stod imidlertid overfor noget nær analysens totale sammenbrud i 2008 og 2009. Ingen havde forudset en krise af den dybde, der ramte USA og siden resten af kloden. Og bankerne havde selv en stor del af skylden. Beder man i dag Sløk om at udpege et professionelt lavpunkt, så er det her, han slår ned.

Det var vel også et sammenbrud for alt, hvad du har læst, lært og troet på? »Ja og selv om jeg følte mig tryg i analyseafdelingen, fordi jeg trods alt forstod, hvad der foregik, så var der så mange usædvanlige ting, at der bare ikke var nogen fortilfælde. Der var skabt et skygge-banksystem, og ingen vidste, hvad der ville ske, når det faldt sammen. Jeg havde kolleger, der hævede 25.000 dollar og gemte dem under sengen. Andre købte guld og dåsemad. Frygten var enorm.« Selv gjorde han ikke noget - andet end at »forsøge at gøre mit arbejde så godt som muligt«, som han siger.

»Det har været nogle interessante år. Men jeg ville helt sikkert hellere have været det foruden. Både jeg og resten af Wall Street er blevet meget mere ydmyge overfor, hvad vi kan forudsige.«.

Større forsigtighed
Tidligere var der ikke meget, der var umuligt i bankerne, husker han.

»I dag er der mange flere, der siger: Er det nu en god idé? Der er klart større forsigtighed, især fordi overlevelse pludselig blev en præmis, man aldrig havde drømt om at skulle diskutere.

Og det får jo så igen konsekvenser for fremtiden. Hvis bankerne bliver alt for forsigtige, som vi så det i Japan, så er det et problem.« Er du stadig stolt af dit arbejde? »Jeg er meget drevet af det, jeg laver.

Der skete nogle ting, som vi ikke er stolte af i branchen, men mit job er så igen at finde ud af: Hvad får det af betydning? Min kone er teolog, så det er ikke, fordi jeg ikke tænker over tingene. Men jeg er ikke stoppet op endnu, jeg har ikke haft tid til at have filosofiske kvaler.« Kort efter vender han tilbage til emnet igen.

»Forhåbentlig bliver vi hele tiden bedre til at indrette samfundet og lave gode regler. Det er tydeligt i dag, at der var noget galt i banksystemet.

Der har politikerne et stort ansvar.

Som i alle banker taler vi her løbende med myndighederne om, hvad både de og vi gerne vil ændre på.«.

Passionens begyndelse
Det var ellers ikke hverken Wall Street, 17. etage eller finanssystemets indretning, der blev drømt om hjemme på drengeværelset i Roskilde. Dog var Torsten Sløks far også cand. polit. og direktør i en arbejdsgiverforening, så der blev da snakket tal ved middagsbordet, husker han.

»Men jeg lavede også andre ting, jeg havde det sjovt, og jeg vandt engang en medalje ved DM i bordtennis.

Og så syntes jeg bare, at nationaløkonomi og samfundets indretning var interessant og spændende.« Der er et stykke vej fra Københavns Universitet og de danske offentlige kontorer og så til New Yorks notorisk ego-og pengefikserede Financial District, medgiver han: »Der er afgjort en kulturforskel.

Men den danske baggrund er en fordel. Vi er mere uformelle, måske også lidt mere kritiske. Det er vigtigt at kunne formidle det, man laver, på både en time, ti minutter og to minutter.

De amerikanske studerende er også kritiske, men de kan også være ret autoritetstro. Der skal ikke være debat om alting, men som leder har jeg brug for at høre, hvad mine medarbejdere mener. De kan godt blive lidt overraskede, hvis man spørger: Hvad synes du? Der er mange myter om Wall Street, men det er jo også stadig bare mennesker, som skal finde ud af at sejle i fælles retning og samarbejde.«.

Evnen til at slappe af
Arbejdsdagen begynder som regel ca. 7-7.30. Nogle dage med morgenmøde, andre med at sidde klar, når de forskellige nøgletal kommer ud 8.30. Derefter er der samtaler, mails, kundemøder - 250 af slagsen i de første ni måneder i år. Der er analyser at skrive, og dertil hele tiden arbejdet med at følge tallene og have en holdning. Han går som regel hjem ved 18-tiden, hvis der ikke er en kundemiddag.

Og så er der ugerne, hvor han er på rejse i Asien, Latinamerika eller Europa.

Hvor længe kan man blive ved i det gear? »Jeg synes jo, det er sjovt, men det er klart ikke et job, man har, til man går på pension. Langt de fleste af mine kolleger er under 50. Det tager meget tid, og hvis de vigtige kunder ringer i weekenden, så kan man ikke sige: Jeg har ikke lige tid.« Men ellers er weekenderne dedikeret familien. Sløk er gift med Julie, der er præst i den danske sømandskirke i Brooklyn, og sammen har de tre børn på 7, 4 og 2 år.

»Det kan godt være en udfordring at få det til at gå op. Man kunne også tro, det var stressende, men det er faktisk omvendt. Så kan det godt være, at jeg svarer på et par opkald og mails derhjemme. Men evnen til af slappe af er meget vigtig.« Allervigtigst er det at lave noget, man holder af, understreger han - og på den måde ender vi tilbage ved passionen.

»Jeg har set så mange, der kommer til Wall Street med kun et formål: Penge og prestige. De brænder hurtigt ud. For mig er det altafgørende, at jeg kan sætte mig i min stol hver dag og tænke: Det er virkelig interessant, hvordan verdensøkonomien vil bevæge sig og hvorfor.« Skal man også være lidt hård i filten? »Man skal gøre sig klart, hvad man vil, og hvad man brænder for. Der er mange, der stopper, fordi presset er for hårdt eller arbejdsdagene for lange.

Der er masser af gode grunde til at lade være.«.

Langt fra færdig
Sløk har dog ingen planer om at lade være foreløbig. Præcis som de unge håbefulde, der jævnligt skriver og beder om et godt råd, er han heller ikke selv færdig med at udvikle sig.

»I begyndelsen var jeg meget fokuseret på selve analysen. Senere har jeg så forsøgt at kombinere mere med formidling. Jeg kan ikke sætte mig her bag en lukket dør og komme ud om seks måneder og sige: Nu ved jeg, hvorfor der var en krise. Jeg kan godt udtænke noget, men jeg har fundet ud af, at det er først, når det bliver formidlet og taget i brug, at det for alvor får værdi,« siger han: »Det er også derfor, jeg er så glad for den afstemning blandt kunderne.

Det værste ville være, hvis der ikke længere var nogen, der var interesseret i, hvad jeg sagde om fremtiden.«.

Han har gjort karriere som få andre danskere på Wall Street - om nogen overhovedet. Han har også været gennem den værste nedtur i nyere tid. En krise, der i perioder vendte op og ned på alt, hvad han kendte og stolede på. Torsten Sløk er kommet ud på den anden side som en mere ydmyg analytiker, siger han i dette interview. Men stadig lige optaget af at forudsige, hvad der mon vil ske i fremtiden.

Berlingske Business - www.Business.dk

Berlingske Business - "Fremtidens Mand"

Om forfatteren

Kommentarer (3)