Er man bare lidt monetært interesseret burde man have stødt på begrebet Bitcoin. Den virtuelle valuta, som ingen centralbank står bag (!), har nemlig det seneste år fået øget opmærksomhed fra danske medier, og for nylig afgjorde Skatterådet, at kursgevinster er skattefrie. Fokus herhjemme har (desværre) primært har været på spekulationsmulighederne i Bitcoin og ikke så meget på det grundlæggende revultionerende, som teknolgien bag indebærer. Netop dette var hvad Pascal Mikkelsen og Martin Carlsson fra Dansk Bitcoinforening med deres oplæg satte fokus på.

Bitcoin er på babystadiet - men teknologien bag er revolutionerende
En af de helt klart vigtigste pointer fra oplægget var, at Bitcoin kun er i opstartsfasen. Den nuværende version af Bitcoin er Beta 0.9. Der er altså tale om en endnu ikke færdigudviklet teknolgi, der oprindeligt er opfundet af en anonym programmør og siden frit videreudviklet som gratis open source, der på mindre end fem år har opnået en værdi på ca. 6 mia. dollars[1], har Skatterådets og Nationalbankens opmærksomhed og har fået kritik af prominente økonomer som Paul Krugman og Brad DeLong. Uanset hvad ens holdning er i forhold til, om Bitcoin er smart eller samfundsforbedrende, er der altså et eller andet ved teknolgien bag som rykker. Men hvad er det? Hvad er det, som gør Bitcoin så revolutionerende?

Muligvis gav Pascal Mikkelsen svaret, da han halvvejs igennem sin del af oplægget sagde: ”Revolutionen er, at man ikke skal have tillid til en institution, men til matematik.” Vi har altså at gøre med en valuta, som ikke bliver generet eller opretholdt af en centralbank, men decentralt af matematik.

Bitcoin som teknologi: Decentral rå computerkraft
Grundlæggende er Bitcoin er et system, hvor penge bliver generet decentralt via. computere, der får stillet et kompliceret matematisk spørgsmål, som den blyantklare stud.polit desværre får ualmindelig svært ved at løse ved at differentiere og sætte lig nul.

Når en computer i systemet, som arbejder på at løse det komplicerede spørgsmål, har svaret, offentliggøres det, og computeren som nåede frem til svaret bliver belønnes med nogle Bitcoins. Således udvides den samlede mængde Bitcoin med en konstant rate, som i selve systemet er prædetermineret og ikke til at ændre på. De computere som generer de nye Bitcoins kaldes minerere og har også til opgave at sikre sikkerheden i systemet.

Og nu kommer det smarte: Den eneste måde at løse de matematiske problemer på, er ved at bruge rå computerkraft, og uanset hvor kraftig en computer du måtte mene, du har, er den ikke kraftig nok til at måle sig med den samlede computerkraft i systemet. Tallet som blev nævnt i oplægget var, at de 500 kraftigste (super)computere i verden cirka vil kunne genere 20 pct. af regnekraften i systemet – og her er Bitcoin som system demokratisk, for man har brug for mere end 50 procent for at kunne indføre usande posterringer. Systemet er altså i sin opbygning enormt svært at snyde, eller måske rettere praktisk talt umuligt, da det kræver usandsynlig meget rå computerkraft.

Men kan man så som bruger af systemet undgå at blive hacket: Desværre nej. For ligesom med kontanter bliver man nødt til at opbevare sine Bitcoin et sted, f.eks. ens computer. Det betyder, at hvis ens computer bliver hacket, kan den som står bag angrebet stjæle de Bitcoin, man har liggende på computeren. Det blev i oplægget meget fint formuleret på følgende måde: ”Bitcoin er ikke mere sikkert end der, hvor de ligger.” Man skal altså have sin computer sikkerhed i orden for at bruge Bitcoin.

Den samfundsmæssige gevinst: Et samfund uden transaktionsomkostninger og en ustabil centralbank som eroderer penges værdi
Med en de tekniske aspekter afklaret blev det tid til at stille spørgsmålet, som man som polit er interesseret i at få besvaret: Bliver den nyttemaksimerende rationelt tænkende repræsentative agent bedre stillet i et samfund, hvor Bitcoin er til stede? Er der tale om en Pareto forbedring?

Ikke overraskende er svaret på ovenstående ja, hvis man tager udgangspunkt i oplægget fra Martin Carlsson. Her lå fokus på transaktionsomkostningerne ved brug af Bitcoin. Disse er så tæt på nul til sammenligning med de gebyrer, man betaler ved brug af banker, at det som økonom er i orden at afrunde nedad. Eftersom transaktionsomkostninger fungerer ligesom en skat og ligger en kile imellem udbud og efterspørgsel medfører transaktionsomkostninger hos banker nødvendigvis dødvægtstab, som man ved brug af Bitcoin undgår. Som nyttemaksimerende rationel agent, dvs. polit-studerende, ønsker man at få kvantificeret, hvor stor en omkostning dette dødvægtstab udgør. Men selvom ingen konkrete tal blev givet i oplægget, er der ingen tvivl om, at det drejer sig om anselige størrelser, når man ser på virksomheder, som opererer internationalt og derfor betaler betydlige beløb for overførsler mellem lande via banker.

Bitcoin har altså samfundsmæssigt potentiale, da teknolgien som ligger bag væsentligt reducerer transaktionsomkostninger. Martin Carlsson sammenlignede det lidt med hvordan Napster blev set, da det kom frem, og hvordan prisen for musik i dag er væsentligt reduceret: ”Når teknologien først eksisterer accepterer man ikke den dyre løsning.”[2]

Udover gevinsten i form af lavere transaktionsomkostninger har Bitcoin potentiale i lande med lidt mere ustabil inflaiton og pengepolitik end i f.eks. Danmark. Som beskrevet ovenfor er Bitcoin decentralt i dens opbygning. Hvis man således bor i et land, hvor centralbanken ikke udviser samme ansvarlighed og diciplin som Nationalbanken herhjemme, kan man potentielt stå overfor signifikante omkostninger i form af inflation. Upside vs. downside ved at bruge Bitcoin som betalingsmiddel bliver således en hel anden end herhjemme, da man præcist kender udviklingen i mængden af Bitcoin, hvorimod det kan være temmelig usikkert, hvad den lokal centralbankpolitik bliver i fremtiden. Dette er værd at have i baghovedet, når man diskusterer potentialet i Bitcoin.

Key takeaway: Lær om teknolgien bag Bitcoin
Som nævnt i starten er Bitcoin i opstartsfasen. En stor del af den kritik, der har været af Bitcoin fra økonomer går på, at den som store of value ikke fungerer, da den er alt for volatil. Til denne kritik bør man måske holde sig for øje, at Bitcoin ikke er særlig gammel, og at der dagligt bliver handlet valuta for over 5.000 mia. dollar ifølge Bank for International Settlements (BIS). Eftersom Bitcoin i forhold til det samlede valutamarked derfor er fuldstændig marginel, vil udsvingende også være det større.

I forlængelse heraf kan det undre, at der for tiden tales så meget om vigtigheden af innovation samtidig med, at man ikke giver Bitcoin og virtuelle valutaer generelt mere plads til at udvikle sig. Allerede med det lille som undertegnede har været i stand til at forstå, udgør Bitcoin og virtuelle valutaer om noget innovation. Så at establishmentet i mange lande arbejder imod i stedet for med Bitcoin, og den teknolgi der ligger bag, kan undre. Nogen bør nok give det samme råd til dem, som deltagerne i torsdags fik: Det er ikke Bitcoin-valutaen som er interessant. Det er teknologien bag.

[1] Tallet svinger lidt, da kursen på Bitcoin er ret volatil.

[2] I den forbindelse er denne nyhed om at Google og andre tech firmaer vil til at gå ind på bankers monopol på at lave posteringer interesserant.

Bitcoin: Revolutionerende teknologi på kravlestadiet

Om forfatteren

Kommentarer (1)