I dagene efter det blev kendt, at EU ville pålægge Cypern at beskatte bankindeståender, steg kursen på bitcoin dramatisk. Om det var personer med indeståender i cypriotiske banker, der købte bitcoin med bankoverførsler, eller om andre frygtede, at noget lignende skulle overgå dem, vides ikke, men bitcoin viste sig at være en måde at undgå de politiske myndigheders synlige og eksproprierende hånd.

Og det er nok deri bitcoins virkelige potentiale ligger.

De fleste liberale er stærkt kritiske over for enhver central kontrol med pengevæsenet, hvad enten ansvaret er overladt til politikere eller til uafhængige centralbanker: ”Money is too important to be left to central bankers,” skrev Milton Friedman (1962), og Friedman 1959) foreslog at erstatte centralbankers diskretionære beføjelser med en pengepolitisk regel om en konstant X pct. vækst i pengemængden hver måned.

Nogle liberale drømmer om en tilbagevenden til guldstandarden, fordi guldstandarden virker som en pengepolitisk regel, der binder politikerne:

”It is impossible to grasp the meaning of the idea of sound money if one does not realize that it was devised as an instrument for the protection of civil liberties against despotic inroads on the part of governments. Ideologically it belongs in the same class with political constitutions and bills of rights. (…) The postulate of sound money was first brought up as a response to the princely practice of debasing the coinage. It was later carefully elaborated and perfected in the age which - through the experience of the American Continental Currency, the paper money of the French Revolution and the British Restriction period - had learned what a government can do to a nation's currency system.” Mises (1953, kap. 21-23).

Andre har som Hayek (1976, 1976/78, 1979) foreslået at ”afnationalisere” pengeudstedelsen. Hayeks forslag om indførelsen af private, fiat valutaer blev aldrig virkeliggjort, og det kan der være mange gode grunde til. Det er ikke forbudt at udstede private penge, hverken i Danmark, EU eller USA, men der er ”legal tender” love, og ingen stater accepterer andet end deres egen valuta ved betaling af skatter. Så der hersker langt fra lige konkurrencevilkår. Fiat penge kan heller ikke udstedes af private, ifølge Mises regressions teorem (hvor mange politter kender det i dag?), og det er naturligvis vanskeligt for udstedere af private, fiat penge at skabe troværdighed. For hvad skulle hindre en privat udsteder i at deflatere pengene?

Bitcoin

Skaberen af Bitcoin har opfundet en helt unik forpligtigelsesteknologi, der skaber troværdighed, idet der kun er udstedt en endelig mængde Bitcoin af et computerprogram, som enhver IT-kyndig siges at kunne kontrollere, og ”miningen” af nye bitcoin følger en deterministisk regel og kun op til en overgrænse på 21 mio bitcoin, der regnes med at nås i 2040.

Bitcoin har også formået at overkomme netværkseksternalitetsproblemet, og der er i dag tusinder af forretninger, der tager imod bitcoin som betaling. Hvordan det lykkedes, er den virkelige gåde.

Forklaringen skal nok findes i bitcoins særlige egenskaber som en decentral, digital valuta, der muliggør fuldstændig anonyme og usporlige transaktioner. Det er virkeliggørelsen af libertarianeres drøm om at omgå statens synlige hånd og overvågning.

Samtidig kommer et monetært system baseret på bitcoin tæt på liberale idealer om "sound money", idet det er en valuta, der ikke er underlagt nogen central myndighed eller kontrol, som ikke kan udstedes i ubegrænset omfang, og som tilmed undgår de troværdighedsproblemer, der kan være knyttet til repræsentationspenge udstedt på baggrund af guld.

Af samme grund har bitcoin potentialet til at blive en revolutionerende, finansiel innovation.

Selv om bitcoin ikke er penge i betydningen et ”alment accepteret betalingsmiddel”, så har bitcoin nogle unikke egenskaber som betalingsmiddel. Det kan opbevares sikkert og omkostningsfrit, betalinger kan ske uden hensyn til bankers åbningstider, i løbet af sekunder kan man omkostningsfrit sende penge til enhver overalt på jorden uden høje bankgebyrer, og for nylig har finansielle innovationer ført til bitcoin-håndhævede kontrakter, betalinger kan gøres betingede, og der skal nok udvikles flere anvendelser i fremtiden, se Olesen (2012). Og alt sammen fuldstændig anonymt.

Det vil være vanskeligt at forbyde bitcoin, hvilket både skattemyndigheder, politi og efterretningsvæsen vil have (få) en interesse i, fordi det er en decentral teknologi, ligesom det er vanskeligt at retsforfølge lovovertrædere, der ikke efterlader sig spor.

Bitcoin er i dag primært et spekulationsobjekt med en høj risiko og et nærmest ubestemmeligt forventet afkast. Bid-ask spreads er også høje, så omkostningerne ved at sælge bitcoin mod dollar eller kroner er store. Bitcoins høje volatilitet hæmmer dens udbredelse som betalingsmiddel, når veksleomkostningerne til kroner, dollar eller euro samtidig er betydelige, for der er en stor kursrisiko forbundet med at ligge inde med bitcoin. Stiger bitcoin i værdi, vil kursgevinsten til gengæld ikke blive rapporteret til skattemyndighederne (og kurstab kan formentlig heller ikke trækkes fra), og det er også en valuta, der ikke kan pålægges EU’s påtænkte finansielle transaktionsskat.

Bitcoin er et middel til at omgå statens synlige hånd.

---

Efterskrift:

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at bitcoin ikke er fuldstændig anonyme og usporlige, men at der findes en add-on teknologi, kaldet Zerocoin, der skulle gøre det, læs her. Det sikrer bl.a. anonymitet på det kritiske tidspunkt, hvor man ønsker at omveksle bitcoin til danske kroner eller dollar. Det er samtidig et godt eksempel på de finansielle og teknologiske innovationer, der hurtigt forandrer elektroniske betalingssystemer på et frit marked.

Referencer

1. Friedman, M. 1959. A Program for Monetary Stability. N.Y.

2. Friedman, M. 1962. “Should there be an independent monetary authority?” i: L.B. Yeager (ed.) In Search of a Monetary Constitution. Cambridge, Ma.: Harvard University Press.

3. Hayek, F.A. (1976): Choice in Currency. A Way to Stop Inflation. IEA.

4. Hayek, F.A. (1976/78): Denationalization of Money. The Argument Refined 2^nd ed. 1978. London.

5. Hayek, F.A. (1979): “A free-market monetary system,” Journal of Libertarian Studies 3, 1.

6. Mises, L.v. (1953): The Theory of Money and Credit. 5^th ed. Liberty Fund 1981.

7. Olesen, Lasse Birk (2012): “Bitcoin, Money and Free Banking,” The Market Monetarist.

Bitcoin og statens synlige hånd

Om forfatteren

Kommentarer (4)