Navnene Mikkel Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Jacobsen siger nok ikke mange stud.politter særlig meget. Ikke desto mindre har de skrevet en bog om økonomi. Navnene Walras, Malthus, Arrow, Keynes, Krugman, Hayek, Lucas, Marx, Solow og Friedman får derimod forhåbentlig en klokke eller to til at ringe. Økonomiske sværvægtere og toneangivende tænkere som disse sættes i en historisk kontekst af de mindre kendte forfattere. Og det er faktisk både oplysende og spændende læsning.

I modsætning til hvad man kunne forvente af en ”historiebog”, er den ikke opbygget kronologisk, men er i stedet temaopdelt. Under overskrifterne ”Økonomiske Kultur”, ”Økonomisk Tænkning”, ”Økonomisk Moral”, ”Økonomiske Begreber”, ”Økonomiske Sprog”, ”Økonomiske steder” og ”Økonomiske personer” gemmer der sig seks til ni kapitler af overskuelig længde – sjældent meget mere end fem sider. Generelt er bogen velskrevet, letlæselig og endda til tider morsom!

Uanset læserens økonomiske interessefelt vil der være kapitler, der formentlig fanger interesse. Tag for eksempel renter og de finansielle markeder. Kapitlerne ”Tid er penge”, ”Send flere penge, tak!” og ”Frihed og finansielle supermarkeder” er blot en del af de kapitler, der gennemgår udviklingen fra et syn på renter som en synd til deregulering af det amerikanske marked i halvfemserne.

At bogen er skrevet af idéhistorikere og ikke af økonomer fremgår tydeligt. Bogen indeholder ikke en eneste ligning, men til gengæld masser af kapitler om oplysningsfilosofi og merkantilismen oprindelse samtidig med, at tænkere som Voltaire, Dante og Montesquieu citeres flittigt. Det kan til tider blive lidt langhåret, men de korte kapitler øger ens tålmodighed med forfatterne. Som ventet indeholder bogen også kritik af økonomernes modelverden og grundlæggende antagelser, men det foregår – i modsætning til så meget andet kritik – faktisk på et tilsyneladende oplyst grundlag. I kapitlet ”Økonomernes modelverden” konkluderer forfatterne om brugen af modeller, at ”for fagøkonomer, der opererer på et højt abstraktionsniveau til daglig, så er det måske ikke en uoverkommelig opgave. Men når disse analyser skal anvendes af travle embedsfolk og politikere, opstår der straks en større risiko for, at modelverdenen forveksles med den virkelige verden”.

De korte kapitler og den fragmenterede opbygning medvirker dog til, at kapitler med samme tema – uanset om det er kritik af økonomer, merkantilismen eller renter – er spredt fra hinanden i bogen, og den uopmærksomme læser kan hurtigt miste overblikket. Omvendt betyder opbygningen, at man frit kan springe frem og tilbage i bogen. De fleste kapitler indeholder ikke alene henvisning til relaterede kapitler i bogen, men henviser også til øvrig litteratur om emnet af varierende sværhedsgrad – akademiske tidsskrifter, Nationernes Velstand, populærvidenskab, magasinartikler og enkelte af forfatternes egne udgivelser.

At man som læser frit kan springe rundt i bogen gør, at man kan nøjes med at læse om emner, man synes, er spændende. Mine personlige yndlingskapitler er ”Den helt usynlige (kvinde)hånd” og ”Steen Bocians krystalkugle”. De handler henholdsvis om Adam Smiths hjemmegående mor og om, at man bør overveje, hvilke egeninteresser bankøkonomer og politikere har, når de udtaler sig om priser og beskæftigelse.

Hvis du har lyst til at lære mere om penge, livet, markedet og moral, så skynd dig at kommentér anmeldelsen med et ”Jeg vil gerne have bogen” inden d. 14. december klokken 12. Altandetlige.dk trækker herefter lod om et eksemplar.

Boganmeldelse: Pengene og livet

Om forfatteren

Kommentarer (36)