Næste år er det 500 år siden, at Martin Luther med sine '95 teser mod afladen' startede processen, som man senere har bestemt som reformationen. I 1536 besluttede Christian d. 3, at det var slut med katolicismen i danske kirker, da Luthers tanker skulle være grundlag for teologi i Danmark. I forbindelse med reformationsjubilæet har forlaget Eksistensen udgivet en serie af korte bøger om reformationens betydning for udviklingen i det danske samfund.

Nu sidder polit. læseren sikkert og undrer sig over, om altandetlige.dk er blevet til en humaniora blog. Hvad har reformationen med dansk økonomi at gøre? Det spørgsmål har tidligere overvismand Niels Kærgård et bud på i sit bidrag til Eksistensens serie med bogen 'Hvorfor er vi så rige og lykkelige? Om reformationen og økonomien'.

Fra jordreform til djøfisering
Ganske pædagogisk fremstilles først det kludetæppe af interessekonflikter med Grevens Fejde som centrum, der ledte op til reformationen, så læseren får historien om reformationen genopfrisket. Derfra begynder Kærgård at inddele reformationens konsekvenser i dens direkte økonomiske effekter, betydning på økonomisk tænkning samt det politiske syn på økonomiske problemstillinger.

I kapitlet om de direkte økonomiske effekter fokuseres på ændringen i ejerforholdet af jord, hvor kirken og selvejerbønder afgiver det meste af deres jord til adelen og staten - en udvikling hvis sammenhæng med det moderne landbrugs historie i selvejerbønder og andelsbevægelsen må siges at være meget begrænset, som Kærgård konkluderer.

Det samme gør sig gældende for reformationens betydning for moderne økonomisk tænkning. Man behøver ikke ligefrem at være ekspert i kristen etik for at kunne regne ud, at klassiske antagelser, om hvordan markeder fungerer, som homo economicus og profit maksimering ikke er Luthers kop te. Imidlertid kan vores opfattelse, at det er en stor værdi at være i arbejde føres tilbage til reformationens tanker om et godt kristent liv.

Mere interessant bliver reformationen med en økonoms øjne, når man ser på, hvilken indflydelse den lutherske kristendom har haft på politisk stillingtagen til økonomiske spørgsmål i det moderne samfund. Her føres læseren tilbage til debatten mellem Sjællands biskop H.L. Martensen og Maribos biskop D.G. Monrad i 1870'erne om den kristne etiks rolle i et samfund præget af begyndende kapitalisme og industri. Martensen mener, at den lutherske kristne etik bør fokusere på det sociale spørgsmål, og han har en kritisk tilgang til det kapitalistiske samfund og dens medfølgende individualisme. Hvorimod er det Monrads holdning, at den lutherske kristne etik ikke skal blande sig i samfundsspørgsmål, da det kristne menneske tager fejl, hvis det tror, at det politisk kan styre samfundet til det bedre ud fra sin kristne moral. Det er en konstant debat i de følgende årtier, hvor Martensens tilhængere, de kristeligt-sociale, er ophavsmænd til de første sociale reformer som pensionsrefomen i 1891 og lov om sygekasser i 1892. En stafet som Socialdemokratiet overtager og udbygger til velfærdsstaten, da det i begyndelsen af det 20. århundrede og frem får indflydelse.

I sidste kapitel springes der frem til et nyligt emne; nemlig New Public Management og djøfiseringen af samfundet. Her stilles spørgsmål om den lutherske kristendom ved sin adskillelse af det verdslige og religiøse delvis har været med til at skabe grundlaget for den udpræget rationalisme i samfundsdebatten og dertilhørende djøfisering med målstyring og registrering i de senere år.

Skal du læse bogen?
Fagligt er bogen klart ikke særlig relevant for fagene på polit. Det skulle måske lige være Økonomisk Historie, hvor bogen giver nogle perspektiveringer omkring førnævnte første spadestik til den danske velfærdsstat. Men bogen kan anbefales til polit.'en, som er nysgerrig af natur og gerne vil være med i samtalen, når ens venner fra henholdsvis sociologi, statskundskab og humaniora snakker om protestantisk arbejdsetik, begyndelsen på den danske velfærdsstat eller djøfisering af samfundet, idet bogen er en fin introduktion til disse begrebers forbindelse med reformationen samt diskussion om deres betydning for udviklingen i det danske samfund.

Inden du smutter ned i boghandlen, så har Altandetlige.dk et eksemplar af bogen. Det eksemplar trækker vi lod om blandt dem, der kommenterer artiklen med et ”Jeg vil gerne have bogen” senest d. 3. November kl. 12.00.

Boganmeldelse: Hvorfor er vi så rige og lykkelige?

Om forfatteren

Kommentarer (23)