6. december holdt den nye modelgruppe sit første seminar, hvor oplægget til den nye model MAKRO blev præsenteret. Det var et yderst velbesøgt seminar med topfigurer fra den danske økonomiske debat på talerlisten, som fx Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, tidligere økonomisk overvismand Torben M. Andersen, direktør for De økonomiske Råds sekretariat John Smidt og to af afdelingscheferne fra FM Lars Haagen Pedersen og Mads Kieler. Som også min medblogger Poul Schou gjorde opmærksom på i sin blog op til konferencen, var der også et indlæg fra Olivier Blanchard. Blanchard er kendt som en international aktiv deltager i den økonomiske modeldebat, fx i dette blogindlæg.

Det stod allerede klart i opdraget til den nye model, at det er tale om et ambitiøst projekt, hvor den samme model både skal kunne lave økonomisk forudsigelser på langt og kort sigt. Kravene til den nye model afspejler, at Finansministeriet i dag har en række centrale regneregler, herunder regler, der fastsætter det strukturelle niveau for beskæftigelse og output, som man lægger ned over sine økonomiske beregninger. Disse regneregler skal i fremtiden indarbejdes i den nye model. Lars Haagen gjorde på seminaret opmærksom på, at Finansministeriet har et tidsmæssigt problem med at opstille lange scenarier, hvor man i dag bruger et forskelligt modelset-up på mellemlangt og langt sigt. Den politiske proces går så stærkt, at det ville være en betydelig lettelse at have én model, der både kunne generere det mellemlange sigt, hvor økonomien tilpasser sig til sit strukturelle niveau, og det lange sigt, hvor man forestiller sig, at økonomien er i ligevægt. Det ville være godt at undgå det lidt uigennemskuelige spring en model til anden.

MAKRO kommer til at bestå af en række delmodeller med en form for DSGE-kerne, og forskellige VAR-modeller skal bestemme MAKROs tilpasningstid. Projektet er gået i gang i foråret 2017, og formuleringen af delmodellerne er forsat på ideplan. MAKRO omfatter de vante CES-formuleringer af produktionsfunktioner og forbrugssystem, som man kender det fra fx ADAM, men mere interessant vil man også se på, om den velkendte Phillipskurve kan erstattes af en søg-og-match model for arbejdsmarkedet. Udenrigshandlen er som udgangspunkt formuleret som en simpel Armington-model, men man er åben over for, at anvende en Armington-model med udbudseffekter, som man er gået over til at bruge i ADAM. Kriterierne for at vælge hvilke specifikationer, der skal indgå i MAKRO er ikke afklaret endnu, hvilket viser, hvor tidligt man er i processen. I ADAM lægges der vægt på dansk empiri.

Hvad den nye modelgruppe kommer frem til er naturligvis interessant, fx søg-og-match-modellen for arbejdsmarkedet. Der var ros til det nye modelinitiativ på seminaret, men der blev også rejst en del kritik af det fremlagte modeloplæg. Blanchard var fx ikke overbevist om, at langsigtede modeller skulle bruges på kort sigt. Han gentog bl.a. en pointe fra et blogindlæg, om at der var brug for mindst 5 typer af makromodeller. Han mente at én model ville blive for kompleks og komme til kort. Det var udmærket, hvis de forskellige modeltyper ”kunne lære af hinanden”, men at komme dem i sammen i én model kunne blive noget rod. John Smidt hæftede sig ved, at den nye model var underlagt Finansministeriets regneregler. Dermed vil den nye model producere en ”sjov historiefortælling”, der skal ”matche mavefornemmelser”, som kommer fra VAR-modeller.

Der var således også kritik af det nye projekt, og nogle tvivlede på, om projektet ville lykkes. Her gjorde Peter Stephensen fra MAKRO-gruppen det klart, at der var tale om professionelle modelbyggere, og det skulle nok lykkes dem at lave en ny model, der fulgte opdraget. Udfordringen bliver til gengæld, om det empiriske belæg for den nye model bliver tilfredsstillende.

Det første årlige seminar om MAKRO

Om forfatteren

Kommentarer (1)