Danske Bank har for AltAndetLige.dk regnet på, hvad tre typer studerende sparer som følge af regeringens skattereform. En studerende uden job, en studerende med et job 12 timer om ugen og en studerende med et 20 timers job.

Alle tre typer har en nettogevinst af skattereformen, men ifølge Danske Banks privatøkonom Las Olsen, er det tvivlsomt hvor stor gevinsten er på længere sigt.

Her er de tre studerendes skattebesparelse:

En studerende uden job

En studerende uden job, der lever for at læse, og derfor kun har SU'en, som sin eneste indkomst. Det giver en årsindkomst på 62.124 kroner.
Skattereformen giver denne studerende en nettogevinst på 898 kroner.

En studerende med et job 12 timer om ugen

En studerende med et job 12 timer om ugen holder sig stadig under grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU, og kan derfor få fuld SU hele året. Det giver en årsindkomst på 131.676 kroner.

Skattereformen giver denne studerende en nettogevinst på 1.860 kroner.

En studerende med et job 20 timer om ugen

En studerende med et job på 20 timer om ugen, for eksempel i Finansministeriet, ryger et stykke over fribeløbet og må derfor fravælge SU i tre måneder. Det giver denne studerende en årsindkomst på 162.513 kroner.

Skattereformen giver denne studerende en nettogevinst på 2.266 kroner.

De studerende uden job stiger i skat

Alle tre studenter-typer får altså en nettogevinst af skattereformen. Det skyldes først og fremmest den grønne check på 1.300 kroner, de alle tre vil modtage. Men så man bort fra den, ville en studerende uden job faktisk stige i skat med skattereformen:

- De studerende uden job kommer altså faktisk til at stige i skat som følge af reformen, hvis man ser bort fra checken. Det skyldes, at bundfradraget ikke bliver reguleret i 2010, som det ellers ville være blevet, forklarer Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, der har foretaget beregningen for AltAndetLige.dk.

Den grønne check får regnestykket til at gå i plus

Den grønne check er kompensation for, at en række andre skatter og afgifter gradvist stiger fra 2010 og i årene frem. Det gælder især energiafgifterne, som givetvis rammer de studerende relativt lidt. Afgifter på slik, is, sodavand, cigaretter, chips og andre usunde ting stiger også, men til gengæld betyder en omlægning af emballageafgiften, at en flaske vin falder cirka en krone.

- Alt i alt er der ingen tvivl om, at den grønne check mere end fuldt ud kompenserer studerende og andre med lav indkomst for afgiftsstigningerne.

Dermed er der tale om en reel skattelettelse for de studerende også, når man ser på 2010. På lidt længere sigt er nettoeffekten ifølge Las Olsen dog nok mere tvivlsom. Skattereformen er nemlig fuldt finansieret på længere sigt, hvilket betyder, at pengene bliver krævet ind igen, hovedsageligt via erhvervsskatter. Derfor mener privatøkonomen, at man må regne med, at det i længden vil føre til prisstigninger, der mere eller mindre vil kunne opveje den relativt lille skattelettelse, som netop studerende får.

- Omvendt er skattereformen en stor fordel for folk, der har deres indkomst fordelt med lav indkomst i én periode og høj indkomst i en anden, som studerende netop - forhåbentlig - har det. De får stor gavn af, at marginalskatten er blevet sænket betragteligt, og dermed en klart højere indkomst over livet. En væsentlig del af pointen i skattereformen er netop, at skattesystemet ikke skal være så hårdt ved folk, der tager en uddannelse, siger Las Olsen.

Derfor går studerende også fri af en række af de områder, som skattereformen ændrer på. Det er således svært at forestille sig at særlig mange studerende vil blive ramt af den lavere værdi af rentefradraget og andre fradrag, eller af stramningerne på pensionsområdet.

Se forudsætningerne for beregningerne i faktaboksen til højre.

Hvad får studerende ud af skattereformen?

Om forfatteren

Kommentarer (2)