Af: Jeppe Druedahl (ph.d. studerende) og Kristoffer Jensen (kandidatstuderende) – begge fra Kritiske Politter.

I interviewet med Information påpegede Kristoffer og Arvid, at økonomer udover stærke matematiske og statistiske kompetencer også har brug for et dybdegående kendskab til videnskabsteori. Artiklen har dog også medført en række misforståelser. Pointen er især, at vi skal diskutere, hvordan vi, som repræsentanter for en ikke-eksakt samfundsvidenskab, kobler teori og empiri i praksis. Håbet er, at en sådan fælles diskussion kan gøre politstudiet endnu bedre, end det er i forvejen.

Historien kørte efter interviewet en tur i hele mediemøllen (TV2-NEWS, Orientering, Ritzau m.fl.). I Kritiske Politter synes vi overordnet set, at vi er kommet godt igennem med vores budskab. Informations overskrift, der lød ”Økonomistuderende: Skriv lærerbøgerne om”, vil vi dog ikke tages til indtægt for. Kritiske Politter går ikke ind for at forkaste al gængs økonomisk teori. Vores mål er heller ikke at erstatte et sæt dogmer med et nyt eller skifte en pensumbog ud med en anden. Vores mål er, at vi skal have mere kritisk debat af de bøger, vi læser. Tirsdag (d. 22. maj) bragte Information således en rettelse, hvor det understreges, at overskriften ikke er et citat og dermed står for avisens egen regning.

I Kritiske Politter mener vi, at der er store mangler i hele samfundets debat om de økonomiske modellers begrænsninger og den usikkerhed, som knytter sig til alle, og især langsigtede, økonomiske prognoser. Vi tror, at hvis vi, som økonomistuderende, alle bliver bedre til kritisk at debattere den økonomiske teori og de økonomiske modeller, vi lærer, så vil det på sigt kunne være med til at styrke hele samfundsdebatten.

Det høje faglige niveau på politstudiet har sin kerne i en meget detaljeret gennemgang af komplekse matematiske modeller og avancerede statistiske værktøjer. Matematik og modeller er nødvendige, fordi de gør det muligt at holde styr på en stor mængde faktorer, der indbyrdes bestemmer hinanden, og samtidig opretholde logisk konsistens. Men logisk konsistens medfører på ingen måde empirisk validitet.

Uanset hvor komplekse modeller man konstruerer, og hvor mange avancerede statistiske værktøjer, man mestrer, så fjerner det ikke nødvendigheden af grundlæggende videnskabsteoretiske overvejelser, når teori og virkelighed skal kobles sammen. Skal udgangspunktet være data, eller skal vi teste centrale implikationer af modellen? Skal vi bruge mere kvalitativ data og egentlige case-studier? Hvilken type viden kan vi gøre os håb om at opnå? Det er sådanne videnskabsteoretiske spørgsmål, det er nødvendigt at stille os selv sideløbende med, at vi tilegner os vores tekniske kunnen.

Modeller bygger uundgåeligt på forsimplende antagelser, men vi diskuterer sjældent, hvad forskellen på en god og en dårlig antagelse er. Skal målestokken eksempelvis være, hvor realistiske antagelserne er i sig selv, eller i stedet, hvor realistiske implikationer antagelserne medfører for den model, vi bruger dem i.

Vi diskuterer til tider de positive antagelser, men diskuterer sjældent, om det er problematisk, at der er så mange fænomener, som vores modeller ser bort fra. Er det for eksempel en uskyldig antagelse at sige, at der kun findes én slags kapital og én rente i Solow-modellen? Endnu et eksempel er, at vi sjældent diskuterer tidshorisonten for ”det korte sigt” og ”det lange sigt” og ikke stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at skelne klart, da det korte sigt kan være med til at bestemme det lange sigt.

Stillet på spidsen accepterer alle, at økonomi ikke er en eksakt videnskab. Dette står i kontrast til det faktum, at alle de modeller, der undervises i, hver for sig er eksakte, og at samstillingen imellem dem er noget, vi studerende alt for ofte selv må stå for. Det er især ærgerligt, når vi ved, at de fleste undervisere hellere end gerne vil diskutere dette. Lysten til debat fra de studerendes side svækkes også af, at de fleste eksamener består i at løse og fortolke resultaterne af en matematisk model. De mere grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål, om hvilken type model og hvilke antagelser, der kan bruges i det konkrete tilfælde, stilles sjældent. Således belønnes kritisk refleksion ikke.

Den kritiske debat og stillingtagen er en forudsætning for, at de tekniske færdigheder, som vi lærer på studiet, kommer til deres ret ude i den virkelige verden. Vi vil også gerne understrege, at vi håber at kunne samarbejde med Politrådet, når det kommer til at omsætte denne debat til mere formelle ændringer af studiet. Politrådet har i mange år ydet en enorm indsats, som vi fuldt ud anerkender, og vi har intet mål om at være en konkurrerende studenterpolitisk organisation.

I sidste ende ser vi det, i Kritiske Politter, som et tungtvejende moralsk ansvar, at de anbefalinger, vi, som økonomer, kommer til at give, kommer til at have afgørende betydning for, hvordan vores samfund indretter sig. Kritiske Politter går ikke ind for at forkaste al gængs økonomisk teori, men på tværs af politiske holdninger er vi enige om, at et mere kritisk økonomistudie og en kritisk debat af de dogmer, som præger samfundsdebatten, ubetinget vil være til gavn for samfundet som helhed.

Kritiske Politter: ”Læs bøgerne kritisk”

Om forfatteren

Kommentarer (79)