I aftes sad jeg - muligvis for at bruge tiden på noget andet end de ca. 80 Mikroøkonomi C hjemmeopgaver, jeg ikke har taget mig sammen til at begynde at rette endnu - og surfede på nettet, mens jeg desperat ventede på, at klokken skulle blive 1, så Orlando og Indiana endelig kunne indlede NBA-sæsonen.

Da jeg er et meget(!) kedeligt menneske, så endte jeg på politiko, hvor jeg faldt over denne artikel. Artiklen er i sig selv ikke videre interessant.

Kort fortalt har Dansk Folkeparti foreslået, at man i fremtiden skal opnå karakteren 7 i folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik. Ellers kan man ikke komme ind på en gymnasial uddannelse.

Tænketanken Cevea har så foretaget nogle beregninger, der viser, at det kan medføre, at nogle gymnasier må lukke.

Årsagen er, at 40 procent af de elever, der i dag kommer i gymnasiet, vil blive siet fra. Og uden de 40 procent ville der ikke være tilstrækkeligt mange elever (læs: penge) til at opretholde det nuværende antal gymnasier.

Det interessante er netop disse beregninger. De er nemlig et fremragende eksempel på et fundamentalt problem, vi som økonomer står overfor, når vi forsøger at beregne effekten af politiske forslag: Den gode, gamle Lucas-kritik.

Hvis 40 procent af de elever, der optages på gymnasiet i dag, ikke opfylder de foreslåede krav, betyder det så, at der bliver 40 procent færre gymnasieelever, hvis kravene indføres?

Svaret er klart nej.

Metoden virker ellers uskyldig nok. Historisk adfærd bruges til at beregne forventet fremtidig adfærd. Hvad er problemet?

Sagen er den, at elevernes historiske adfærd afhænger af de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor de traf deres beslutninger. Derfor kan vi ikke uden videre beregne fremtidig adfærd ved at bruge historisk adfærd.

Betragt en repræsentativ, nuværende gymnasieelev. Da denne elev gik i folkeskolen og forberedte sig til sin afgangseksamenen, var der ikke noget krav om, at hun skulle opnå karakteren 7 for at komme i gymnasiet. Det var derfor langt fra afgørende, om hun fik 4 eller 7.

Hendes incitament til at arbejde målrettet i læseferien, eller i løbet af skoleåret, for at kunne gå til eksamenen og opnå mindst karakteren 7 var derfor nærmest ikke eksisterende. Vi må derfor forvente, at elever, der har et fagligt niveau svarende til et sted omkring karaktererne 4 og 7, ikke arbejder specielt målrettet for at få 7 frem for 4.

Er ovenstående også tilfældet, hvis Dansk Folkepartis krav blev indført? Svaret er oplagt nej.

Hvis det pludselig bliver særdeles attraktivt at få 7, så vil eleverne også arbejde hårdere for at få 7. Vi må nu forvente, at alle elever, som har et niveau omkring karakteren 7, yder en ekstra indsats. Derfor stiger andelen, der får mindst 7, også.

Nogle ville måske argumentere for, at folkeskoleelever ikke tænker sådan. Det er måske rigtig nok. Men det gør deres forældre.

Det følger, at andelen af elever, der opfylder de nye krav, bliver større end vi ville forvente, hvis vi udelukkende betragtede historiske karakterfordelinger.

Jeg har ikke umiddelbart kunne finde de faktiske beregninger nogen steder. Jeg håber naturligvis, at jeg tager fejl, men jeg frygter, at beregningerne er godt og grundigt biased*.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at jeg synes, at Dansk Folkepartis forslag er godt.

Grundlæggende er pointen blot, at individers adfærd afhænger af incitamenter. Når vi forandrer et individs incitamenter, f.eks. ved at indføre karakterkrav, så forandrer vi naturligvis også individets adfærd. Det er vigtigt at huske, når vi laver beregninger baseret på historiske data.

Desuden får jeg en lejlighed til at fortælle alle læserne på altandetlige, at de bør (gen)læse Lucas (1976). Her er en godbid fra artiklen:

"Given that the structure of an econometric model consists of optimal decision rules of economic agents, and that optimal decision rules vary systematically with changes in the structure of series relevant to the decision maker, it follows that any change in policy will systematically alter the structure of econometric models."

Wow. Jeg bliver altid begejstret, når jeg læser det afsnit!

Til sidst en disclaimer: Lucas’ argument er lidt mere komplekst end fremstillet i dette blogindlæg, og det er f.eks. relevant, når økonomer antager konstante elasticiteter for at beregne effekten af en given politisk ændring. Elasticiteten kunne jo potentielt afhænge af den førte politik…

* I øvrigt burde artiklen angive medianer, ikke gennemsnit, for de lukningstruede gymnasier. Dette ville være klart mere informativt, hvis man vil give læseren en idé om, hvor mange elever, der ikke opfylder kravene.

Kan Lucas (1976) bruges til at forudsige antallet af gymnasieelever?

Om forfatteren

Kommentarer (27)