Som med mange andre ting er det ganske svært at spå om, hvem årets modtager (eller modtagere) af Nobelprisen i økonomi bliver. For det første fordi der ikke findes en Nobelpris i økonomi.

Prisen der årligt tildeles en ofte midaldrende økonom er nemlig ikke, som de øvrige Nobelpriser, indstiftet af Alfred Nobel (ham med dynamitten), men derimod af den svenske centralbank i anledning af bankens 300 års fødselsdag. Den officielle titel er derfor også Sveriges Riksbank's Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel.

Der skulle således gå 73 år fra den svenske ingeniør og forretningsmands død til, at prisen første gang blev uddelt til Jan Tinbergen og Ragnar Frisch i 1969. I de efterfølgende 44 år er det kun en enkelt gang sket, at prisen er gået til en kvinde, da Elinor Olstrom modtog den i 2009.

Den gennemsnitlige modtager har været en ældre amerikansk mand omkring 69 år. Dermed har økonomerne den højeste gennemsnitsalder for Nobelprismodtagere overhovedet. Den ældste modtager nogensinde på tværs af alle kategorier var da også den 90 årige økonom Leonid Hurwitz, der modtog prisen i 2007 for sine bidrag til teorien bag mekanisme-design (Mikro B anyone?).

Når årets modtager skal udpeges er det derfor en mandlig amerikaner på 69 år vi leder efter. Muligvis kunne indtagelsen af chokolade også være en god estimator for årets nobelpris-modtager, men vi mangler desværre solide registerdata på området.

Prisen for et livsværk

Tættere på et navn kommer redaktionen bag Altandetlige.dk nok ikke uden hjælp. Vi har derfor allieret os med sagkundskaben i form af Henrik Jensen og Carl Johan Dalgaard, begge professorer på Økonomisk Institut og bloggere på nærværende side.

"Det er temmelig svært at spå om. På den ene side er der et element af 'life-time achievement' over det, men på den anden side gives den trods alt kun til folk hvis virke og bidrag har haft en varig betydning. Så det er ikke nok at være kendt af alle," siger professor Henrik Jensen til spørgsmålet om, hvem årets Nobelpris-modtager bliver.

"Man skal have lavet nogle centrale bidrag, som har bragt professionen videre. Og derfor sker det pludselig, at folk udenfor det almindelige søgelys kommer på banen, da de står bag nogle få centrale artikler, som er basis for hvad nogle økonomer helt rutinemæssigt anvender i dag. Fra tid til anden forekommer det også, at en prismodtager er nærmest ukendt for mig, da vedkommende måske var den centrale bidragsyder for fyrre år siden til et felt, som jeg ikke følger tæt," siger han.

Robert Barro deler vandene

Det er ikke ualmindeligt at prisen og de 8 mio. svenske kroner deles mellem flere bidragsydere, påpeger Henrik Jensen. I løbet af de 44 år prisen er blevet uddelt er den 17 af gangene blevet delt mellem to personer og 5 gange har komiteen udpeget hele 3 modtagere til samme pris. Professoren vurderer derfor også, at der kan være flere navne i spil i år.

"Der er en tendens til, at prisen gives til forskningsområder, nærmere end til en specifik persons samlede livsværk. Derfor er der sket en stigning i antallet af delte priser de senere år. Der er derfor også mange, som bliver nævnt igen og igen, som synes at være blevet hægtet. Robert Barro bliver nævnt år efter år. Men han har lavet så meget forskelligt, at det er svært at se, hvilket område han skulle falde indenfor," siger han.

Robert Barro, som nogle stud.polit'er måske vil genkende som forfatteren bag grundbogen i Makro C, startede oprindeligt med at læse fysik, men skiftede til økonomi da han, som han senere har udtalt, kom til den erkendelse, at han aldrig ville være blandt de bedste i fysikkens verden. Mindre kunne dog også gøre det, og med en PhD fra Harvard i bagagen har han gjort en solid karriere i økonomisk forskning. Professor Carl Johan Dalgaard peger derfor også på Barro som en af kandidaterne til årets pris.

"Det kan være, at det er tid til en pris indenfor økonomisk vækst. Det har været en 'bobler' i flere år i træk. Her nævnes Barro ofte for hans empiriske arbejde vedrørende betinget konvergens sammen med Romer, Aghion og Howitt på teorisiden for deres bidrag til udviklingen af innovationsdrevet endogen vækst. Man vil dog nok næppe dele prisen i fire stykker. Der er derfor mange der gætter på Barro-Romer," siger han.

Henrik Jensen er ikke helt enig med kollegaen om, hvor vidt Barro er en oplagt kandidat.

"Det er jo videnskab det her, så at lave en masse om en masse, giver ikke pote her. Hvor meget skrev William Vickrey (vinder i 1996) i forhold til Barro? På samme måde er Avinash Dixit nævnt igen og igen, men han er, som Barro, en der har skrevet ufattelig meget om ufattelig mange emner. Og hans måske vægtigste område, handel, gik til Krugman alene i 2008, så han har ikke en chance - selvom jeg ville elske det, da jeg så vil kunne sige, at jeg har skrevet sammen med en nobelpristager. Nu kan jeg kun sige næsten," siger han.

At prisen kan gives til en forsker i vækstteori er de to professorer dog enige om, og de nævner i den sammenhæng begge Paul Romer som en anden oplagt kandidat.

"Der er mere kød på en som Paul Romer. Han står vel som en af fædrene til moderne vækstteori, og det er ved at være nogle år siden at økonomisk vækst har fået noget. Sidste gang var, da Robert Solow vandt den i 1987, så Paul Romer kunne være et seriøst bud," vurderer Henrik Jensen.

Det kontroversielle bud

Et mere kontroversielt bud på årets modtager vil være Eugene Fama, eventuelt sammen med Kenneth French, mener Henrik Jensen.

Eugene Fama, der er professor i finansiering ved University of Chicago Booth School of Business, startede ligesom Robert Barro sine studier uden for samfundsvidenskaberne med en bachelor i fransk. Siden har han dog med både en PhD og en MBA sat sit præg på den økonomiske videnskab og anses i dag som en af fædrene til Efficient Markets Hypothesis, der har fået skyld for at være en del af den teoretiske baggrund til finanskrisen.

"Fama nævnes ofte, men på det seneste altid med forbehold. Han er uløseligt forbundet med hypotesen om efficiente markeder, og på det punkt har han tidsånden imod sig. Og så han er fra Chicago, så en pris til ham vil give vind i sejlene til konspirationsteoretikere som mener Nobelkomiteen er djævlens højre hånd," siger Henrik Jensen

Han kan på den anden side også være svær at komme udenom, mener professoren.

"En pris til ham vil da kunne blive en lejlighed til at genopfriske, hvad den hypotese egentlig siger, og hvad den ikke siger. Og tidsånd burde jo ikke betyde noget ved en tildeling af en pris for videnskabeligt arbejde," siger han.

I tidens ånd

Et bud på en modtager der formentlig vil passe bedre ind i tidsånden - i hvert fald den europæiske - er William Nordhaus, der blandt andet har forsket i klimaforandringer. Nordhaus er da også en af Carl Johan Dalgaards tre bud på årets Nobelprismodtager.

"I de sidste mange år har han studeret betydningen af klimaforandringer for den økonomiske aktivitet. Det er vigtigt arbejde, og måske er tiden inde til en Nobelpris indenfor dette felt," siger han.

Det rigtige valg

En anden mulighed kunne være Angus Deaton, mener Carl Johan Dalgaard.

"Deaton er en af økonomverdens giganter, også bogstaveligt, om end mange måske vil kalde ham for en empirisk mikro-økonom. Han har meget vigtige bidrag indenfor den empiriske forståelse af forbrug. I de senere år har han arbejdet meget på fattigdom og sundhed," siger han.

Angus Deaton er oprindeligt skotte, men er i dag ansat på det økonomiske institut ved Princeton i New Jersey. Til gengæld vil han på mandag være 67 år gammel, og således tæt på den gennemsnitlige alder for Nobelprismodtagere i økonomi.

"Set med mine øjne ville Deaton være et rigtigt godt valg," afslutter Carl Johan Dalgaard.

Årets modtager(e) offentliggøres mandag den 14. oktober kl. 13.

Professorernes bud

Henrik Jensen:

Paul Romer
Eugene Fama (eventuelt sammen med Kenneth French)

Carl Johan Dalgaard:

William Nordhaus
Angus Deaton
Robert Barro (eventuelt sammen med Paul Romer)

Hvem modtager årets Nobelpris i økonomi?

Om forfatteren

Kommentarer (1)