Mange er presset på privatøkonomien og den globale økonomiske krise har sat vores lille land under pres. Der er nu mere end nogensinde grund til at den økonomiske samfundsdebat er så skarp som overhovedet mulig, og derfor bør flere økonomer deltage i samfundsdebatten.

Mange økonomer har et anstrengt forhold til medierne. Dette bunder til dels i frygten for at blive brugt som ”nyttige idioter” af journalister, og måske sidenhen politikere, der blot vil blåstemple deres egne dagsordner. Dette var der en gruppe økonomer på Århus universitet, der tog konsekvensen af i 2011, og bekendtgjorde at de ikke ville kommentere på partiernes økonomiske planer i løbet af valgkampen. Der medførte selvsagt en del kritik, blandt andet fra analyseredaktøren på Politiken, som efterlyste samfundsansvar fra økonomerne og stillede spørgsmålet: ”er økonomer nogle tøsedrenge?” Man kan naturligvis spørge sig selv om ikke økonomer, især i en krisetid, har en særlig forpligtigelse til at udtale sig i pressen, eller deltage i debatten på anden vis, til gavn for den generelle oplysning omkring økonomi. Men hvordan kan det være at universitetsøkonomer ikke deltager mere end de gør?

Når universitetsøkonomer ikke vil udtale sig til pressen, så er der til gengæld en lang række økonomer fra den private sektor, der gerne vil. Heriblandt særligt økonomer fra finansieringsverdenen, der igen og igen dominerer pressens liste over yndlingsøkonomer. Mange mener, at pressens ukritiske brug af den slags økonomer, var med til at tale økonomien op før krisen.

Man kan med rette spørge, hvordan det kan være, at Cheføkonomen fra Danske Bank stadig er den økonomiske mediedarling number one i 2011 og formentlig bliver det i 2012 også - er pressen fuldstændig blottet for simple evner indenfor kildekritik og troværdighedsanalyse? Men måske er det overhovedet ikke mediernes skyld, at bankøkonomer deslige dominerer, man kunne måske sige, at det er de uvildige økonomer, universitetsøkonomer, vismandsinstitutionen, etc. der skal længere frem i skoene, og erobre spalteplads fra de inhabile økonomer. Har de økonomer ikke et særligt etisk ansvar i at deltage i den offentlige debat, og uddanne magthavere og den øvrige befolkning så vidt mulig omkring brug og misbrug af den økonomiske videnskab?

Nu har jeg hørt flere økonomer fra KU beklage sig over, at befolkningen opfatter dem som en samling ensidige markedsfundamentalister, og min tese pt. er, at det i høj grad er universitetsøkonomernes egen skyld. Hvis man lader bankøkonomer deslige, med ret ensidige interesser, dominere debatten så er det klart at økonomer over en bred kam får et blakket ry. Det er lidt ligesom maleren Francisco Goya skrev under en af sine tegninger: ”Når fornuften sover kommer monstrene frem.” Så i stedet for at gemme sig under dynen, bør flere fornuftige økonomer komme ind i debatten og give deres ærlige mening til kende til gavn for hele samfundet. I mine øjne er ikke-handling, også en handling og jeg har en eller anden idé om, at der på økonomisk institut gemmer sig et væld gode indsigter, der godt kunne trænge til at blive luftet i det offentlige rum.

Og der er indikationer på at befolkningen også efterspørger flere uvildige økonomer. En repræsentativ spørgeundersøgelse foretaget af Interresearch, der var fremme i dagbladet information for nylig, viste at 64% af de adspurgte mente at de danske medier er for ukritiske i deres brug af bankøkonomer, og 56% mener at bankøkonomer fylder for meget i den offentlige debat.

Danskerne er ikke alene om deres skepsis. Ifølge en rundspørge blandt 78 økonomer, som dagbladet Børsen har foretaget, så mener hele 48 pct., at bankers økonomiske analyser er mindre troværdige. Men hvis man kun spørger forskerne, så er mistilliden mod bankøkonomer oppe på 67 pct.

Så kære studerende, undevisere og forskere fat pennen eller grib knoglen og giv jeres mening til kende! Samfundet har brug for jeres stemme.

Når fornuften sover kommer monstrene frem

Om forfatteren

Kommentarer (17)