Året 1776 er gået over i historien som året hvor to skrifter, der på hver sin måde har ændret verdenen, udkom. I juli måned underskrev 56 delegerede den amerikanske uafhængighedserklæring, og grundlagde dermed det, der senere skulle blive en større magt end det imperium, det løsrev sig fra. Få måneder tidligere i marts samme år på den anden side af Atlanten i en anden afkrog af samme imperium udgav Adam Smith første udgave af sit kendte værk Nationernes velstand – En undersøgelse af dens væsen og årsager. At ingen dengang var klar over den fulde betydning af førstnævnte, fremgår det tydeligt i sidstnævnte, der kalder det: ”de seneste uroligheder.” Nu foreligger sidstnævnte nyoversat på dansk af Claus Bratt Østergaard.

En gammel bog

Bogen, der af mange regnes som begyndelsen på klassisk økonomisk teori, er efterhånden mange år gammel og kan altså måle sin alder med nutidens største økonomiske magt. Gennem tiderne har den influeret adskillige økonomer, og betydningsmæssigt er den blevet sammenlignet med Arternes Oprindelse og Principia Mathematica. Med sine 237 år må man sige, at det er en bog fra en anden tid. Dette kommer til udtryk på adskillige måder. Sproget er gammeldag og indeholder mange lange og snørklede sætninger, der af og til skal læses mere end en gang før man forstår dem fuldt ud. Pengenes værdi var tæt bundet til de sydamerikanske guld- og sølvminers produktivitet. I Storbritannien gik der tolv pence på en shilling og tyve shilling på et pund, mens prisen på korn, der udgjorde hovedparten af kosten, var utrolig vigtig i økonomisk øjemed.

En anden slags videnskab

Den videnskabelige fremgang i bogen virker da også med moderne øjne en smule spøjs. Den indeholder mange relevante og vigtige betragtninger, om end nogle af dem i dag mest er af historisk interesse. Smith formoder blandt andet, at arbejdslønningerne i datidens Storbritannien er væsentligt højere end eksistensminimum kræver det. For at understøtte sin påstand tyer han ikke til ”diverse kedsommelige og usikre beregninger,” men argumenterer derimod sprogligt. Når man læser bogen i dag, er det da til tider også svært at se den lige linje fra Smith til den matematiktunge mikro- og makroøkonomi, som vi kender den på studiet.

Mange overraskelser

På værkets 960 sider bliver mange emner berørt, men det er nok de færreste, der ville forvente, at kartoflens næringsværdi bliver rost på følgende måde: ”Stolebærere, portnere og kullempere samt de ulykkelige kvinder, der ernærer sig af prostitution, de stærkeste mænd og muligvis de smukkeste kvinder i de britisk dominerede områder, siges for størstedelens vedkommende at komme fra den underste klasse i Irland, der især ernæres af denne plante. Ingen fødevare kan levere et mere afgørende bevis på sine nærende egenskaber eller på sin egnethed til den menneskelige krops konstitution.” Derudover gives der blandt meget andet også svaret på hvad en god hest i Chiles hovedstad eller en okse i Buenos Aires i 1740’erne kostede. Det var henholdsvis 16 shilling sterling og 21,5 pence. På den måde bliver man konstant overrasket over, hvor meget verdenen og økonomi som akademisk disciplin har ændret sig siden dengang.

Markedsfrihed

Den usynlige hånd og Adam Smith er i dag nærmest synonymer, men alligevel nævnes den direkte færre gange i Nationernes Velstand, end de fleste af os har fingre. I hele første bog om årsagerne til udviklingen af arbejdets produktive kræfter og om den orden, hvorved dets produkt distribueres naturligt blandt de forskellige klasser, leder man forgæves efter den, selvom det er denne bog, der beskæftiger sig mest med markedskræfterne. Den usynlige hånd stammer nu heller ikke fra Nationernes Velstand, men bliver første gang nævnt i et andet værk af Smith fra 1759. Der findes heldigvis andre passager i bogen, der kan bringe den indre glæde frem i enhver polit. Et eksempel herpå er, når Smith skriver, at: ”det gælder enhver forstyrrelse af kapitalens naturlige distribution, at den ikke kan undgå at skade det samfund, hvor den finder sted.”

Hvorfor på dansk

Som nævnt er Nationernes Velstand en bog fra en anden tid, hvorfor den ikke altid er lige let at forstå. Her er det en ualmindeligt stor hjælp, at læse den på moderne dansk frem for at skulle hakke sig igennem et 200 år gammelt engelsk. Man bliver på mange måder hjulpet igennem teksten af oversætterens velplacerede noter, der træder til, når der implicit refereres til Aristoteles eller henvises datidige franske videnskabsmænd, som var det en selvfølge, at læseren kendte dem og deres værker. Med i værket er der også en udførlig introduktion til Smith og værket, der gør det lettere at komme i gang med læsningen. Nationers Velstand på dansk må derfor betragtes som gave til enhver, der er interesseret heri, og er, som udtalt af en flittig bruger af Altandetlige.dk: ”et must read, hvis man er en sucker for teorihistorie.”

Boganmeldelse: Nationernes Velstand

Om forfatteren

Kommentarer (3)