Omgivet af store reolafsnit fyldt med bøger om pengepolitik og makroøkonomi, der forbinder gulv og loft i kontoret, finder jeg studieleder Peter Erling. Han sidder med næsen rettet mod to store skærme. I vindueskarmen står et billede af familien flankeret af to pokaler, som talentfulde studerende har vundet. På bordet ligger tre sten, som er samlet ved sommerhuset i Vestjylland, hvor Peter planlægger at tilbringe en stor del af sin tid, når han inden længe takker af som studieleder.

Drømmetitel: kemiingeniør
Peter er født og opvokset på Østerbro, men har senere boet forskellige steder. Da jeg spørger ham, hvorfor han har valgt at træde ind i en verden af græske bogstaver og løselige gåder, fortæller han en anekdote.

”Da jeg var næsten færdig med gymnasiet, var jeg fast besluttet på, at min karrierevej var civilingeniør. Min venlige nabo var civilingeniør, og han tog derfor initiativ til at invitere næsten en af hver slags ingeniør hjem på besøg.”, siger han.

Peter får dermed mulighed for at møde og tale med dem alle. Med en rimelig klar idé om, at drømmetitlen er kemiingeniør, vender han ved denne sammenkomst på en tallerken. Han vil pludselig ikke være noget af det. I stedet søger Peter, som er interesseret i både samfundsfag og matematik, ind på polit.

”Det handler om at knække koden”
Og dette bliver starten på en bachelor i økonomi, som ifølge ham selv, er lidt støvet og tilfældig.

”Det handler om at knække koden,” siger han, om den mavepuster mange får, når de starter på polit. ”Når man først kan løse ét problem, kan man også løse det næste. Når man indser det, er man nået langt. På økonomi er første trin meget stejlt,” fortæller han.

Her er der forskel økonomi og mange andre studier.

”På medicin går der lidt biologi og lidt kemi igen fra gymnasiet, men på økonomi træder man ind i en helt anden verden, og det kan godt tage tid at fordøje det,” siger han.

Peter læner sig tilbage i stolen og finder ind i stemningen fra slut tresserne, hvor han selv påbegyndte sine studier.

”Vores bog var på tysk,” begynder han.

”Jeg husker tydeligt, at det tog mig enormt langt tid at forstå, hvad en Gleichgewicht eller ligevægt var. Jeg var helt med på, at to kurver skar hinanden, og at der fandtes udbud og efterspørgsel. Men hvad en ligevægt var, og hvilke implikationer det havde at befinde sig i en sådan, det tog mig et halvt år at forstå,” fortæller han smilende.

Verdens herrer
Men Peter bliver klogere som studiet skrider frem, og han oplever sin første store succes, da studiejobbet hos Danmarks Statistik bliver en realitet. Selv betragter han det som et vendepunkt i studietiden.

”Vi var verdens herrer,” fortæller han med et smil på læben. Ind i mellem arbejdede de hele natten og tog direkte på studie. Da Peter en tidlig morgenstund står på arbejde og kigger ud over Holmens Kanal, Knippelsbro og boderne stoppet med blomster, ved han, at øjeblikket er særligt.

Jeg beder ham nævne i alt tre vendepunkter. Det første vendepunkt er studiejobbet i Danmarks Statistik, og det andet oplever Peter, da han tager et fag hos Bodil Nyboe Andersen. Hun bliver senere direktør for Nationalbanken.

”Hun var en meget dygtig, pædagogisk og engageret underviser. Hun udviste stor omsorg for de studerende,” fortæller Peter.

Han kan godt se, at man ikke finder mange undervisere af hendes type på polit i dag.

”Den omsorg mangler, når vi har kæmpestore forelæsninger, som er tilfældet i dag. Det er klart,” siger han beklagende.

Det sidste vendepunkt i studietiden oplever Peter, da han i 1973 bliver optaget på London School of Economics som næsten færdig kandidat. Her møder han noget af det, han er gået glip af på den lettere tilfældige politbachelor. Peter bliver udfordret af blandt andet af Sir Alan Walters, der senere bliver cheføkonomisk rådgiver for Margaret Thatcher. Han beder ham skrive et papir om, hvad monetarisme er, og det er en opgave, som Peter aldrig er blevet stillet før. Der åbner sig derfor en ny verden af økonomi for Peter, mens han studerer på LSE.

Hverdagens helt
Når jeg spørger ham, hvad han er stolt af i sit liv, fremhæver Peter især, at det er gået hans børn godt. Af dem har han tre: en færdiguddannet læge, en matematiker og en kommende læge. Jeg er umiddelbart enig i, at han godt kan være stolt.

I sit job som studieleder er det ikke de større projekter som studiereformerne, han er stolt af, men i højere grad de småproblemer, han hver eneste dag får løst. Mandag til fredag kommer omkring ti studerende på besøg på hans kontor, og han forsøger at hjælpe så godt, han kan. Peter mener, at det er kerneopgaven i hans job.

I de snart tyve år han har været ansat som studieleder, har mange ting ændret sig.
Udadtil er det blevet sværere at agere, men til gengæld er det blevet lettere indadtil.

”Man har ikke længere stridigheder, som man havde i den første tid af min ansættelse. Desuden er den lokale studieadministration blevet professionaliseret, dvs. at de alle de opgaver der tidligere blev løst af HK’er og studenter i dag løses af de fire akademikere, vi har ansat i studieadministrationen. Det har været en mærkbar fremgang”, siger han.

Fremtiden på polit
Peters tid som studieleder har budt på mange forandringer, og de vil fortsætte i fremtiden mener han. Jeg spørger til, hvordan politstudiet ser ud om ti år, og Peter maler et ganske klart billede:

”Vi vil få nogle flere linjer. Nu fik vi Finance, men der vil komme en eller to specialeretninger mere,” fortæller han.

Desuden forestiller han sig flere videregående erhvervsøkonomiske fag og projektorienterede fag.

Til mit dristige spørgsmål om, hvorvidt han ser en sammenlægning af politstudiet og CBS som en mulighed, svarer han klart nej. I Aarhus har det betydet, at merc’ere nu kan optages på kandidatuddannelsen på økonomi, og det er ikke tilfældet i København. Det har derfor skabt nogle problemer.

”Aarhus fik ikke snakket med København, og vi er blevet enige om, at gør man ikke igen”, siger Peter bestemt.

Drømmer om fugle- og dyreliv
Selvom Peter trækker sig tilbage som studieleder, har han ikke planer om at lægge politstudiet helt bag sig. Fra efteråret kan man derfor opleve ham som ekstern underviser i faget Teorihistorie.

Men studiet vil alt andet lige fylde mindre fremover. Den overskydende tid vil Peter tilbringe sommerhuset i Vestjylland, hvor han drømmer om at udforske fugle- og dyrelivet. ”Det er meget spændende,” siger han om sin kommende hobby.

Om få år forlader hans kone også arbejdsmarkedet, og Peter drømmer om, at de skal rejse en masse sammen.

”Vi har tidligere været på vandretur i Toscana, og den tur vil jeg gerne gentage. Men vi holder også meget af at rejse i USA,” fortæller Peter.

Når lommeregneren er udskiftet med en fuglekikkert, håber han desuden at få mulighed for at opleve New Zealands smukke natur.

De magiske ord
Peters telefon har ringet flere gange, mens jeg sidder på kontoret. Da jeg siger de magiske ord "det var vist sidste spørgsmål", sidder han derfor kort efter med røret i hånden. Jeg tømmer kaffekoppen med den halvkolde væske, smider tasken over skulderen og efterlader Peter til dagens små gøremål.

Peter Erling: fra bog til bogfinke

Om forfatteren

Kommentarer (3)