Hvad beskæftiger du dig med som ph.d.-studerende på Økonomisk Institut?
Jeg beskæftiger mig med en række meget forskellige ting, hvilket nok er et udtryk for, at jeg endnu befinder mig relativt tidligt i ph.d.-forløbet, hvorfor jeg ikke har låst mig fast på mere konkrete idéer. Mit primære projekt er, at jeg sammen med Thomas Jensen arbejder på en model, der undersøger, hvad det betyder for politiske forhandlinger, at vælgere systematisk overvurderer sandsynligheden for, at deres foretrukne kandidat eller parti opnår et godt valg. Sådan vælgeradfærd er veldokumenteret empirisk, men den teoretiske betydningen heraf er endnu ikke undersøgt. Vores foreløbige resultater viser, at forhandlinger mellem rationelle, perfekt informerede politikere potentielt kan bryde sammen, selvom det er omkostningsfuldt, hvis vælgernes forventninger er tilpas urealistiske og politikerne vægter gode valgresultater tilpas meget. Af de mere usædvanlige projekter, jeg tænker over i øjeblikket, kan nævnes 1) en model, der implicerer, at eksperters forudsigelser af udfaldene af nordamerikanske sportsligaers såkaldte drafts er selvopfyldende og 2) en model, som kan forudsige udfaldet af store, internationale pokerturneringers finaleborde. Trods data for over 500 pokerturneringer er sidstnævnte dog endnu ikke klar til at slå betting-markederne, hvilket ærgrer mig en del!

Hvorfor valgte du at læse en ph.d.?
Jeg overvejede først at blive ph.d.-studerende, da jeg skrev speciale på polit. Selve specialeprocessen, hvor man selvstændigt afgrænser et emne og anvender kreativitet samt struktureret, økonomisk tankegang til at analysere det så grundigt som muligt, tiltalte mig lige fra starten. Og da jeg afsluttede specialet med en følelse af, at jeg egentlig bare gerne ville starte forfra med en anden, interessant problemstilling, virkede ph.d.-studiet som et naturligt valg. Jeg talte derfor med mine specialevejledere, og deres beskrivelse af livet som ph.d.-studerende formåede ikke at skræmme mig tilstrækkeligt, hvorfor jeg søgte det næste stipendium, der blev slået op (på trods af, at jeg i mellemtiden havde fået et job, jeg var rigtig glad for). Og derfor hænger de altså på mig den dag i dag.

Hvilke kompetencer og fag trækker du i høj grad på fra dit bachelor/kandidatstudie?
Jeg arbejder hovedsageligt med anvendelser af spilteori, hvorfor det er metodefaget spilteori - bedre kendt som mikroøkonomi C - og anvendelserne heraf, nok mest industriøkonomi, kontraktteori og politisk økonomi, jeg bruger i det daglige. Herudover vil jeg gerne fremhæve de større skriftlige opgaver, da disse er en virkelig god øvelse i at tænke selvstændigt over, hvordan økonomiske værktøjer kan bruges på en given problemstilling.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Det er nok lidt misvisende at beskrive en typisk arbejdsdag, da jeg lever ph.d.-livet i faser. Indtil videre har jeg ret entydigt kørt en rutine, hvor jeg læser en artikel fra en journal om dagen, deltager i de seminarer, som virker spændende/relevante for mit eget arbejde, og ellers arbejder på et eller flere af de projekter, jeg har nævnt foroven - indtil jeg bliver sulten/træt/demotiveret. Og så har jeg selvfølgelig også haft fornøjelsen af at undervise nogle timer om ugen i løbet af semesteret. Men det næste år vil jeg formentlig have en helt anden rutine, da jeg skal til udlandet, hvorfor størstedelen af min tid formentlig vil gå med at følge undervisning og forsøge at blive inspireret af et anderledes forskningsmiljø.

Hvad er det bedste og værste ved at læse ph.d.?
Det værste ved at være ph.d.-studerende er nok, at det kan være utilfredsstillende at arbejde en hel dag med et eller andet aspekt af en model bare for at finde ud af, at det ikke medfører den ligevægt, man havde håbet. I en sådan situation kan det være svært ikke at tænke, at man har spildt en dag. Det er i øvrigt sket nogle gange… Desuden vil jeg nævne, at det kan være uoverskueligt, at man ikke rigtig har nogen deadlines. Jeg kommer fx fra en stilling, hvor en del opgaver havde korte deadlines. Og selvom korte deadlines kan være frustrerende, så er de også med til at give dynamik og motivation i det daglige. Så man skal være i stand til at motivere sig selv for at trives i en tilværelse som ph.d.-studerende. Der kommer altså ikke en chef og banker i bordet, hvis du ikke har taget dig sammen og fundet ud af om den tidligere identificerede ligevægt nu også var unik.

Det bedste ved at være ph.d.-studerende er friheden. Man kan mere eller mindre selv bestemme, hvad man arbejder med (inden for rimelighedens grænser), hvilket gør, at arbejdet bliver noget, man udfører for sig selv – ikke for andre. Det er meget motiverende. Desuden sætter jeg stor pris på, at det egentlig er underordnet om man arbejder hjemme eller på kontoret. Hertil kommer, at man i perioder kan sove om dagen og arbejde om aftenen, så man tilpasser sin døgnrytme store begivenheder som fx slutspillet i NBA.

Hvordan er det sociale miljø som ph.d. studerende?
Det sociale miljø som ph.d.-studerende er vel i virkeligheden som på mange mere ’almindelige’ arbejdspladser. Ønsker man at kombinere sit studie med forskellige sociale arrangementer med kollegaerne - herunder fredagsøl, DHL-stafet osv. - har man mulighed for det. Ønsker man at tage hjem til kæresten eller børnene så snart arbejdsdagen slutter, så har man også mulighed for det.

Hvordan regner du med at bruge din ph.d. i fremtiden?
Jeg har faktisk ikke gjort mig de store tanker om, hvad jeg skal bruge min ph.d. til. Min motivation for at skrive en ph.d. er udelukkende, at jeg synes, det er en spændende udfordring, der gør, at jeg glæder mig til at tage ind på kontoret (eller arbejde hjemmefra!) hver dag.

Ph.d. på Økonomisk Institut - Andreas Madum

Om forfatteren

Kommentarer (1)