Suk. Et exchange semester er slut, et fantastisk folkefærd skal forlades og undertegnede har oplevet to gange efterårsvejr på under 360 dage. Altandetliges selvbestaltede melankolipostkortansvarlige reporterer fra Melbourne, Australien.

Der skal en del til at bringe melankolske tanker frem i et hoved, der har måttet slæbe 11 døde mus, to kakerlakker, en kæmpe edderkop og en ukendt stor morgenvækningsbille ud til skraldespanden. Men det er lykkedes.

Jeg tog til Melbourne en måned før semestret startede for at lære byen at kende og det viste sig at være en god ide. Når man som undertegnede er startet i en by med 50 indbyggere, rykket til 1,000, så 40,000 for så at bo i København med sine 1 mio. indbyggere, skulle man nok mene, at man har set sit til storbyer. Men Melbourne huser alligevel svarende til hele Danmarks befolkning, hvilket viser sig at være en forskel. Blandt aussierne er der intet mærkeligt i at bruge 2 timer hver vej på transport, så hermed en lille *ahem* til amager folkene, der brokker sig over lang cykeltur.

Bortset fra det er der visse ligheder med danskerne. Fx taler aussierne om ”The Tall Poppy Syndrome”, hvilket svarer til den go’e gamle jantelov. Omvendt er forskellene også til at pege på – fx må man ikke servere øl til fulde mennesker på pubs (jeg kan slet ikke begynde på at beskrive min forundring / henrykkelse over ironien).

Men den fedeste forskel har været klub-livet. Universitetet har omkring 100 ”clubs and societies”, som dækker alt fra en Star Trek klub til Engineering Music Society (EMS) – og i sidstnævnte lykkedes det altandetlige’s egen hat-og-briller undercover melankolijournalist at infiltrere. Og det var alle pengene værd. EMS crowdet kaster løs med frivillige timer og har en fast pub-aften, hvor selv medlemmer, der stoppede i uni for 10 år siden kommer og nyder humlesaften. Selvfølgelig har vi i Danmark et ”rigt foreningsliv” (som vores allesammens Pia K. vil have indvandrerne til at tage del i;), men jeg synes virkelig det gør uni-oplevelsen endnu svedigere. Derudover gav det en kærkommen mulighed for undertegnede til at spille bigband musik – en drøm, jeg har haft siden jeg var en lille pige! Og for at være ærlig… *snøft*… og nu bliver jeg den der cliché undercover journalist, som alle hader… er jeg lidt faldet for aussie-musikerstilen og personlighederne i det hele taget – nede på jorden, åben og velkommende.

*slår sig selv på kinderne og tager sig sammen*

Men for nu også at reportere lidt fra selve undervisningen (som jo naturligvis er det vigtigste ved opholdet *står ret og friserer sit hår*); jeg håber virkelig for Jer alle sammen at I får muligheden for at blive undervist af en gammel stjerne-ekspert-rotte en dag. Personligt fulgte jeg Harry J. Paarsch’s ”Advanced Econometric Techniques” og det var lidt af en oplevelse. Han er suverænt det skarpeste menneske, jeg er blevet undervist af og med sin egen benhårde good-cop bad-cop routine har han charmeret sig ind i undertegnedes hårdkogte spion-hjerte. For at give et indblik i hans stil lykkedes det ham at få halvdelen af holdet til at droppe faget efter første time, og hans første budskab til de håbefulde, kramperamte tilbageværende; ”boys and girls, you should spend more time choosing your editor than you do choosing your future wife – marriage can be ended with divorce but you’re stuck with your editor!”. Og til de tåreramte blanke ansigter fortsatte han; ”yeah, life sucks and then you die.”

Ud over det fulgte jeg et fag om internationale institutioner (WTO, IMF, etc.) og den globale økonomis historie i en klasse med 13 mennesker, som repræsenterede samtlige kontinenter. Ud over at være rasende inspirerende lykkedes det det forelæseren at trænge igennem de iskolde barrierer omkring et hjerte, som undertegnede for længst havde formodet tabt til matematikken, og kaste nogle spæde stråler af kærlighed ind til den del af den økonomiske disciplin, som udføres udelukkende med det latinske alfabet. Og til diskussionen – noget, som 4 års polit og 4 MatØk fag næsten har frosset ude.

Så hvad har denne ekspedition lært os. Hvad ved vi nu? Hvilke mén har undertegnede pådraget sig, som ikke kan heles? Tja, i Australien kan man købe hæderlig vin til 10 kr. flasken og opfindelsen ”Goon”, som sælger 4L til 50 kr., og en god, lang, velfortjent ferie i landet, hvor alt kan dræbe dig, alt, skal nok gøre sit til, at det bliver glemt.

Polit-postkort fra Australien

Om forfatteren

Kommentarer (2)