Nej, det skal man selvfølgelig ikke. Og du har i øvrigt muligheden allerede nu som polit-studerende (ja, vi snakker studiejob) — det vender jeg tilbage til senere.

Hos Incentive dokumenterede vi i foråret 2015, at personer med mellemøstligt klingende navn bliver forskelsbehandlet på det private lejeboligmarked i Danmark. Det gjorde vi for Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination, som bl.a. har til formål at ”at kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet.”

Kort fortalt fandt vi, at personer med mellemøstligt klingende navn i snit skal søge 27% flere boliger end identiske personer med et danskklingende navn for at have samme chance for at få et positivt svar (dvs. blive tilbudt fremvisning), se figur 1. Denne forskel er i øvrigt stærkt statistisk signifikant (p=0,001).

Figur 1. Andel positive svar på boligansøgninger på tværs af implicit etnicitet

Sådan gjorde vi: Et felteksperiment

Resultatet fandt vi efter at have gennemført et felteksperiment, som vi designede til formålet. Vi opdigtede en række boligsøgende personer, som søgte om i alt 1.374 annoncerede boliger på en større dansk internetbaseret markedsplads for lejeboliger. Vores opdigtede boligsøgende varierede i alder (25 eller 45 år), køn og navn, som var enten danskklingende (fx Christian eller Maria) eller mellemøstligt klingende (fx Mohammad eller Fatima).

Vi varierede desuden beskrivelsen af vores opdigtede boligsøgende for at kunne styre udlejerens forventninger til ansøgeren. I nogle ansøgninger sendte vi en positiv beskrivelse af ansøgeren, som fortalte, at ansøgeren var veluddannet, vellønnet og ikke-ryger. I andre ansøgninger sendte vi en negativ beskrivelse, som fortalte, at ansøgeren var ufaglært, uden arbejde og ryger (dog ikke indendørs!). I en sidste (kontrol-)gruppe af ansøgninger beskrev vi slet ikke ansøgeren ud over personens navn, alder og køn. For denne gruppe af ansøgninger kunne vi altså ikke styre udlejerens tanker om vores ansøger.

Når vi varierer på denne måde, kan vi få svar på, om en eventuel forskelsbehandling skyldes lave forventninger til, at boligsøgende med mellemøstligt klingende navn er ”gode” lejere, eller om udlejerne simpelthen ikke bryder sig om lejere med mellemøstligt klingende navn. Disse to typer af forskelsbehandling kaldes hhv. statistisk baseret og præferencebaseret forskelsbehandling.

Især mænd bliver forskelsbehandlet

Som du kan se af figur 2, bliver mænd med mellemøstligt klingende navn forskelsbehandlet mere end kvinder (hhv. p=0,004 og p=0,095), når man sammenligner dem med identiske ansøgere med danskklingende navn.

Mænd med mellemøstligt klingende navn skal altså i snit søge ca. 33% flere boliger end identiske ansøgere med danskklingende navn.

Figur 2. Andel positive svar på boligansøgninger på tværs af implicit etnicitet og køn

I figur 3 ser man, at både yngre og midaldrende boligsøgende med mellemøstligt klingende navn bliver forskelsbehandlet (hhv. p=0,005 og p=0,037).

Figur 3. Andel positive svar på boligansøgninger på tværs af implicit etnicitet og alder

Forskelsbehandlingen er et udtryk for lave forventninger

Spørgsmålet, som man sidder tilbage med, er så, hvad forskelsbehandlingen egentlig er et udtryk for. Ved netop tilfældigt at variere den personlige beskrivelse, som vores ansøgere sendte, kan vi undersøge, hvordan udlejerne reagerer på disse beskrivelser.

Resultaterne i figur 4 viser, at både ansøgere med danskklingende og mellemøstligt klingende navne har større chancer for at få et positivt svar på deres ansøgninger, jo mere positive de fremstår i deres ansøgning. Dette taler for, at i hvert fald nogle udlejere rent faktisk læser og tager stilling til ansøgningerne.

Figur 4. Andel positive svar på boligansøgninger på tværs af implicit etnicitet og personlig beskrivelse

Det er også bemærkelsesværdigt, at der ikke finder signifikant forskelsbehandling sted mod veluddannede, vellønnede og ikke-rygende boligsøgende med mellemøstligt klingende navn (p=0,522).

Derimod bliver både de boligsøgende med mellemøstligt klingende navn, der ikke beskriver sig selv, og de, som er ufaglærte, arbejdsløse og rygende, signifikant forskelsbehandlet (hhv. p=0,012 og p=0,005). Disse to grupper har i øvrigt omtrent samme chance for at blive tilbudt en fremvisning.

Dette taler for, at udlejernes forskelsbehandling primært skyldes lave forventninger til boligsøgende med mellemøstligt klingende navn. Udlejerne tror simpelthen over én kam, at disse lejere er af samme ”kvalitet” som dem, der hverken har arbejde eller en uddannelse.

Sådan kan du komme til at arbejde med felteksperimenter

Som lovet ville jeg vende tilbage til, hvordan du som polit-studerende bl.a. kan komme til at arbejde med felteksperimenter.

Hos Incentive søger vi for tiden flere juniorkonsulenter (http://incentive.dk/wp-content/uploads/2011/08/juniorkonsulenter.pdf) til vores gruppe på fem juniorkonsulenter, der alle er polit-studerende.

Hos os arbejder juniorkonsulenterne med empiriske analyser af forskellig art og inden for mange forskellige emner. Og fra tid til anden anvender vi også felteksperimenter.

I al beskedenhed hænder det også engang imellem, at vores arbejde når nyhedsmedierneog den offentlige debat.

Er det noget for dig? Så send din ansøgning til Claus Bjørn Galbo-Jørgensen på cgj@incentive.dk senest d. 26. maj 2015.

Skal man lave en ph.d. for at arbejde med felteksperimenter? Psst - og noget om studiejob

Om forfatteren

Kommentarer (1)