I debatten om udlicitering hører man ofte argumentet, at det offentlige kan levere en given service billigere, fordi der ikke er nogen, der skal tjene på det/have en profit. Der er ingen, der skal have hive penge ud af virksomheden, og derfor vil det offentlige alt andet lige kunne levere billigere end det private marked.

Men er argumentet rigtigt?

Lad os antage, at både det offentlige og det private kan levere et produkt, og at det kun kræver en stor maskine at levere produktet. Og lad os for simpelhedens skyld antage, at maskinen har en værdi på 1.000.000 kr., men til gengæld aldrig bliver slidt ned. Og at både den offentlige virksomhed og den private virksomhed allerede ejer en maskine. Endelig er markedsrenten 4%.

Da maskinen aldrig bliver slidt ned, kan det offentlige tilbyde servicen gratis, mens den private virksomhed skal have (mindst) 40.000 kr. om året for at tilbyde servicen (ellers kunne det bedre betale sig at sælge maskinen og få de 4% i rente).

En pris på 0 kr. hos det offentlige og 40.000 kr. hos det private gør valget for politikerne let. Ikke?

Nej. For det offentlige står i præcis samme situation som den private virksomhed. De forvalter en investering for investorerne (borgerne). Og hvis ikke de kan få den forrentet med mindst 4%, kan det bedre betale sig at give pengene tilbage til borgerne, så de kan investere pengene (fx i maskiner gennem deres pensionsopsparing).

Den virkelige verden er langt mere kompleks end ovenstående eksempel. Men det ændrer ikke på, at det offentlige skal "tjene på det" og levere et afkast (eller tilsvarende lavere priser) til borgerne. Det er nok også derfor, at Finansministeriet har et afkastkrav på 4% for offentlige investeringer ;-)

Hilsen
Jonas

PS: Hvordan man finder de sande omkostninger i det offentlige er en anden interessant snak. Mere om det senere.

Skal det offentlige "tjene på det"?

Om forfatteren

Kommentarer (0)