"Tænk på miljøet – er det nødvendigt at printe mailen ud?". Det stod der i bunden af en mail, jeg forleden modtog fra ejendomsmægleren.

Men hjælper jeg virkelig miljøet, hvis jeg ikke printer mailen fra ejendomsmægleren ud? En ting er sikkert: Der kommer færre træer, hvis jeg undlader at klikke på print (den direkte konsekvens af lavere efterspørgsel efter træ).

Men papirproduktion kræver selvfølgelig andet end træ. Bl.a. kemikalier, som vi jo ikke ønsker flere af. Og dem kommer der i hvert fald færre af, hvis jeg ikke printer. I hvert fald fra papirproduktionen. Men hvad vil jeg bruge de 75 øre, jeg sparer ved ikke at printe, på? Og er miljøeffekten fra det, jeg køber, værre eller bedre end fra papirproduktionen?

Jeg ved ikke så meget om papirproduktion. Og overraskende nok uendeligt lidt om, hvad jeg vil bruge de sparede 75 øre på. Men det er i hvert fald for komplekst til, at man kan komme med en generel anbefaling i bunden af sine mails.

Hvad har "Please consider the environment before printing" og deleøkonomi til fælles?
Budskabet om ikke at printe sine mails lider i mine øjne af samme fejlslutning som "The Broken Window Fallacy". Man ser den direkte effekt (man bruger mindre papir), men glemmer den skjulte effekt.

Jeg tror, at deleøkonomi af samme grund lidt fejlagtigt har været udråbt som en mirakelkur for miljøet. Når man deler huset eller bilen, forbruger man mindre. Og det er godt for miljøet. Sådan direkte. Men glemmer man ikke det "ikke sete"?Concito mener i hvert fald, at man oversælger det grønne budskab i deleøkonomi.

Jeg er dog ikke 100% overbevist om, at journalisten, der interviewer Mikael fra Concito, har forstået budskabet, når han skriver, at "...den gode klimaeffekt ikke kan tages for givet, men kommer an på en masse faktorer. For eksempel om forbruget bare flytter andre steder hen."

"Om"?! Jeg har personligt endnu til gode at høre om folk, der brænder de penge, de sparer på at bruge fx Airbnb (i øvrigt ved vi jo, at penge blot udgør den nominelle pris, så det hjælper ikke engang at brænde pengene). Så forbruget vil altid flytte andre steder hen.

Overforbrug findes ikke - kun overproduktion
Faktisk er hele snakken om overforbrug lidt misvisende i mine øjne. Det er ikke forbruget af goderne, der forurener. Det er produktionen. For når først pengene er tjent, vil de blive brugt før eller siden.

Hvis du vil være miljøvenlig på et personligt plan, er det altså produktionen, du skal ramme.Det giver dig bl.a. følgende mulighed, som vi ved 100% sikkert vil virke (der er mange flere):

Sig jobbet op og stop din produktion. Om du får dagpenge, kontanthjælp eller anden forsørgelse er lige meget. Så længe du ikke selv producerer noget.

Som minimum bør du i hvert fald droppe ud af polit-studiet, hvis du vil være miljøvenlig. For politter er kendt for at være meget produktive i forhold til den gennemsnitlige dansker. Det kan man se af livsværditilvæksten for politter. En stemme på en 30-timers arbejdsuge havde heller ikke været helt dum, hvis du vil være grøn.

Hvad kan du gøre? Realistisk set
Det bedste, du kan gøre, hvis du vil redde miljøet, er i mine øjne, at bruge din stemme på de partier, der vil regulere forureningen gennem skatter og afgifter, så forurenerne betaler. Og justerer deres produktion derefter.

Det lyder lidt kedeligt. Men vi ved, at det virker...

Hilsen
Jonas

PS: Hvis du gerne vil arbejde, men samtidig gerne vil være miljøvenlig, så kan du i stedet bruge dine penge på noget ekstremt uproduktivt. Måske har du altid drømt om at få din lejlighed malet af en fodmaler? Eller hvad med at en flaske snaps, der er båret af en person på bare fødder rundt om jorden? Det kunne godt konkurrere med Linie Akvavit...

PPS: I gennemsnit bruger hver verdensborger ca. 75 GJ energi om året. En 2.000 kcal diæt svarer til ca. 3 GJ pr. år. Så menneskets arbejdskraft udgør kun ca. 4% af den samlede energiproduktion i verden. Resten er fra andre energikilder - primært fossile.

Tænk på miljøet – er det nødvendigt at printe mailen ud?

Om forfatteren

Kommentarer (3)