Som økonom kan man (næsten) kun blive begejstret, når forskellige markeder viser deres sande kræfter og nægter at lade sig tæmme.

Personligt har jeg altid været fagligt begejstret, når man ser på alle de krumspring, agenterne gøre på boligmarkedet, for at få det til at cleare. Penge under bordet for en andelsbolig har længe været et problem (alt efter hvem man er), men problemerne på lejemarkedet er også massive (lange ventekøer, udlejere der kun har interesse i at få lejeren til at flytte osv.)

Det samme gælder billetter og billethajer/-service, som jeg tidligere har skrevet om her og her.Lidt i samme boldgade:Zenia Stampe kom i klemme på Facebook, fordi hun forsøger at få gratis arbejdskraft til et superinteressant job.

Seneste skud på stammen er at betale sig for at komme foran i køen. Ikke gennem en VIP-billet, men ved at hyre en handicappetog agere guide for ham eller hende.Jeg har en kammerat, der engang arbejdede for en person i kørestol. En del af hans uofficielle løn var supergode pladser til Superligakampe.

Man kan bruge timer på at diskutere moralen i at hyre en handicappet for at komme foran i køen. Men som økonom tænker jeg især på to ting: 1) Fedt for den handicappede, der kan sælge et værdifuldt produkt. 2) Godt for markedet, der bliver mere efficient (for det er ikke optimalt, at Bill Gates står 2½ time i kø...).

Eksemplerne viser, hvor svært det er, at regulere et marked. Man skal virkelig tænke sig om, hver gang man forsøger at indsætte en kile mellem udbud og efterspørgsel. For de finder hinanden til sidst! (Bare spørg Politrevyen;-)

Det er umuligt at tæmme markedet!

Om forfatteren

Kommentarer (2)