Dette er fjerde indlæg i min artikelserie under fællesnævneren ”Unintended Consequences”. Jeg vil med artikelserien vise, hvor utroligt svært det er at designe økonomien fra centralt hold. Og hvor nemt overskrifterne kunne have været helt anderledes, hvis den intention, politikerne havde meldt ud, havde været i tråd med de utilsigtede konsekvenser. Jeg håber, I vil læse det med interesse og huske på, at gode intentioner ikke er det samme som gode resultater.Og huskså på F. A. Hayeksvise ordi jeres virke som økonomer: “The curious task of economics is to demonstrate to men how little they really know about what they imagine they can design.”

Man skal tænke sig godt om, før man indfører nye regler og tiltag for at komme samfundets problemer og udfordringer til livs. Ikke nok med at løsningen ikke altid har så stor effekt som ønsket: Det hænder også, at løsningen har en lang række utilsigtede konsekvenser, så problemet bliver endnu større.

Dette lærte det britiske imperium på den hårde måde da de - ifølge anekdoten - ville gøre noget ved den store bestand af kobraslanger i Dehli, Indien. Faktisk gik det så galt, at fænomenet er blevet navngivet "kobraeffekten" efter anekdoten.

Anekdoten lyder, at den britiske regering, for at gøre noget ved den store bestand af kobraslanger, indførte en dusør for en død kobra. I begyndelsen havde dusøren den ønskede effekt, og et stor antal slanger blev dræbt og indleveret. Men der var også en utilsigtet konsekvens: Flere af de lokale begyndte at opdrætte kobraslangerne for at slagte dem og derefter indlevere dem for at indsamle dusøren.Da briterne opdagede konsekvenserne af deres politik, valgte de at fjerne dusøren igen. Det havde dog endnu en utilsigtet konsekvens, da alle kobraslangerne nu var værdiløse, så lokale opdrættere valgte at slippe slangerne fri. Konsekvensen var, at bestanden af kobraer nu var endnu større, end den havde været i første omgang. Regeringens ”løsning” havde altså - på grund af menneskelig adfærd - gjort problemet værre.

Kobraeffekten er ikke et enestående tilfælde. Bl.a. indførte Frankrig en lignende dusør på rotter i deres vietnamesiske koloni, da den store rottebestand var en stor hovedpine for franskmændene. Som i Indien endte dusøren igen med at gøre problemet værre.

Kolonitiden er lagt bag os, og man kunne måske forvente, at vi var blevet klogere af historien. Men desværre er sandheden, at vi ikke skal særligt langt tilbage i tiden for at finde endnu et rigtig godt eksempel på kobraeffekten.

I sommeren 2007 blev derindført en 40$ dusør på vilde grise i Fort Benning, Georgia, USA for at beskære bestanden.Grisene voldte nemlig militærbasen store problemer, fordi de bl.a. ødelagde dele af det militære udstyr. Da man indførte dusøren, var bestanden estimeret til at være på omkring 1.000 vilde grise. Men efter man havde udbetalt dusør for 1.500 grise, blev bestanden estimeret til det dobbelte. Årsagen var bl.a., at folk havde snydt med indberetningen af, hvor de havde dræbt grisene. Der var sågar eksempler på, at folk havde købt babygrise fra lokale landmænd for at indlevere halen og få udbetalt dusøren (halen var bevis for at have en gris). Ydermere trivedes grisebestanden i bedste velgående, fordi man havde udlagt så meget lokkemad, at grisene havde formeret sig hastigt. Man valgte derfor - efter 3 år og efter at have udbetalt 125.000$ i dusører - at skrotte programmet. Alt i alt var det endnu en fiasko, fordi man ikke tog højde for menneskelig adfærd. Endnu en kobraeffekt.

Jeg kan ikke mindes at have hørt om lige så grelle eksempler på kobraeffekter i Danmark. Men der findes faktisk et eksempel, der kommer tæt på i absurditet. I 2011 besluttede Region Syd at lade Vestbanen køre videre, selvom en busløsning var billigere og bedre for både passagerer og klimaet. Årsagen var, at regionen ville miste en del af bloktilskuddet fra staten, hvis de lukkede lokalbanen. Og det de mistede, var større end det de kunne spare ved at lukke banen. Det er måske ikke en kobraeffekt (problemet blev trods alt ikke større), men det viser, at man skal passe på med støtteordninger og menneskelig adfærd.

Hilsen
Jonas

PS:Hvilke kobraeffekter kender I til?

Unintended Consequences: Kobraeffekten - når løsningen gør problemet større

Om forfatteren

Kommentarer (4)