StuKo Studietur
Der arrangeres hvert år to studieture for Polit studerende på Københavns Universitet - Én i foråret og én i efteråret. Turene arrangeres af StuKo. Om StuKo: StuKo er forkortelse for "STUdietursKOordination" og der er altid to aktive StuKo’er (efterårsStuKo og forårsStuKo). StuKo’erne består af op til 5 studerende, som vælges gennem Politrådet. Et nyt EfterårsStuKo vælges typisk et par uger efter at den ”gamle” studietur er kommet hjem, dvs. ca. 1 år forinden afrejse, og tilsvarende for ForårsStuKo. Arbejdet i StuKo er frivilligt, og indbefatter valg af destination, valg af temaer for turen, planlægning af selve turen, reklame for turen, fundraising mm. Om tureneForårsturene har destination i Europa og har ca. 1 uges varighed. Mens efterårsturene har destination udenfor Europa og har typisk en varighed på 11-13 dage. Studieturenes formål er at give de studerende en spændende faglig studietur, hvor de får mulighed for at få en pause fra de ”tørre” økonomi bøger og få et indblik i virkelighedens økonomiske problemstillinger. Studieturene har et fagligt udgangspunkt, hvilket reflekteres i destinationerne og de dertil valgte temaer. Men der er selvfølgelig også fokus på at give deltagerne en social og kulturel oplevelse. Deltagerne vælges ved lodtrækning, hvilket betyder at turene er altid en blanding af polit-studerende på tværs af årgangene.Så, som deltager på studieturene, får man en fantastisk mulighed for at møde andre politter og måske få venskaber/nætværk for livet.